Højesteret afklarer skadelidtes forældelsesmæssige retsstilling i tilfælde af dennes indtræden i skadevolderens ret mod sit forsikringsselskab

Sagen udsprang af en transport fra Ungarn til Danmark i 2011 af et parti cigaretter, der tilhørte British American Tobacco Exports Limited (BAT). Transporten blev udført af en hollandsk transportør, Kazemier Transport B.V. (Kazemier), som havde tegnet ansvarsforsikring i forsikringsselskabet HDI-Gerling Verzekeringen N.V. (HDI). Under transporten bortkom størstedelen af cigaretterne ved et tyveri den 19. september 2011. Kazemier orienterede den 20. september 2011 BAT om, at Kazemier havde anmeldt tyveriet til HDI.

Erstatning for bortkomne cigaretter

Den 21. september 2011 anlagde BAT sag mod Kazemier i England med krav om erstatning for de bortkomne cigaretter. Efter sagens behandling i tre instanser afviste Supreme Court of England den 28. oktober 2015 sagen, fordi der ikke var værneting i England for kravet mod Kazemier. I mellemtiden var Kazemier blevet erklæret konkurs den 18. september 2012.

Den 25. oktober 2016 anlagde BAT retssag mod HDI ved Sø- og Handelsretten med henvisning til, at BAT som følge af Kazemiers konkurs var indtrådt i Kazemiers ret mod HDI efter forsikringsaftalelovens § 95, stk. 2.

For Sø- og Handelsretten gjorde HDI gældende, at BAT’s direkte krav mod HDI efter forsikringsaftalelovens § 95, stk. 2, var forældet, da det direkte krav, der var opstået ved Kazemiers konkurs, ifølge HDI forældedes selvstændigt, og da retssagen var anlagt mere end tre år efter Kazemiers konkurs, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. HDI gjorde endvidere gældende, at BAT ikke kunne støtte ret på Kazemiers anmeldelse af skaden til HDI, hvilken anmeldelse havde afbrudt en forældelse i forholdet mellem Kazemier og HDI i henhold til forsikringsaftalelovens § 29, stk. 5.

BAT gjorde heroverfor gældende, at BAT – som følge af at være indtrådt i Kazemiers krav mod HDI – også var indtrådt i den afbrydelse af forældelse, som Kazemier havde sikret ved at anmelde skaden til HDI.

Krav ikke forældet

Både Sø- og Handelsretten og Østre Landsret nåede frem til, at BAT’s krav mod HDI var forældet, fordi BAT ikke kunne støtte ret på Kazemiers anmeldelse af skaden til HDI. BAT opnåede efter Østre Landsrets afgørelse Procesbevillingsnævnets tilladelse til at indbringe kendelsen for Højesteret, hvor forældelsesspørgsmålet blev udskilt til særskilt afgørelse.

I sin kendelse af 24. februar 2022 udtalte Højesteret, at indtræden efter forsikringsaftalelovens § 95, stk. 2, i overensstemmelse med bestemmelsens ordlyd, og hvad der må anses for forudsat i forarbejderne til forsikringsaftalelovens § 29, indebærer, at skadelidte indtræder i den ansvarsforsikrede skadevolders forældelsesretlige stilling over for forsikringsselskabet. Hvis skadevolderen har anmeldt skaden til forsikringsselskabet, således at forældelse af skadevolderens krav mod selskabet er afbrudt efter forsikringsaftalelovens § 29, stk. 5, indebærer skadelidtes indtræden efter § 95, stk. 2, derfor, at skadelidte også indtræder i denne forældelsesretlige virkning af anmeldelsen. I den konkrete sag fandt Højesteret det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at Kazemier havde anmeldt tyveriet til HDI. BAT’s eventuelle krav på erstatning mod HDI var derfor ikke forældet.

Højesterets kendelse af 24. februar 2022 kan findes på Højesterets hjemmeside. Jakob Rosing fra Kromann Reumert repræsenterede BAT under sagen for Højesteret.