Nyhed

Gik du glip af noget i oktober?

Året lakker mod enden, dagene er blevet en time kortere, og selv om farverne udenfor er skiftet til efterårspaletten, var det den grønne og bæredygtige dagsorden, der blev sat for flere nyheder i oktober. Læs med, og gå november i møde med en hurtig opdatering på noget af det, der skete i oktober.

Energifællesskaber ‒ en ny mulighed i den grønne omstilling

I begyndelsen af 2021 indføres såkaldte borgerenergifællesskaber i Danmark, som er en ny type aktør i energi- og forsyningssektoren. Borgerenergifællesskabernes formål er at samle interessenter; borgere, lokale virksomheder og kommuner, i et fællesskab om lokale initiativer i den grønne omstilling, eksempelvis produktion og deling af grøn energi eller opførelse af opladningsinfrastruktur til elbiler.

I denne nyhed gør vi dig klogere på de kommende grønne fællesskaber.

EU Green Bond Standard – et skridt nærmere

EU-Kommissionen har nu gennemført en offentlig høring af forslaget til en standard for grønne obligationer, EU Green Bond Standard, som foreslår at anvende EU's klassificeringssystem for grønne og bæredygtige investeringer (EU Taksonomien) til at definere grønne obligationer. ESMA og ICMA har offentliggjort deres svar på høringen, og netop disse svar får du et kort overblik over i denne nyhed.

Læs nyheden.

Regeringens lovprogram 2020/2021 i ansættelses- og arbejdsretligt perspektiv

Ved Folketingets åbning den 6. oktober 2020 offentliggjorde regeringen de lovforslag, som forventes fremsat i løbet af det kommende folketingsår. I denne nyhed giver vi dig overblik over de særligt interessante lovforslag, der har betydning for det ansættelses- og arbejdsretlige område.

Læs nyheden.

Fremtiden er bæredygtig ‒ og digital

I en ny digitaliseringspolitik peger Dansk Erhverv på "ansvarlighed" som én af hjørnestenene for "digital handlekraft". Initiativerne er mange og omfatter kunstig intelligens, Smart Cities, grøn data og internet, 5G-netværk, fleksible elnet mv. Men hvordan får vi ansvarlighed ind i IT-kontrakter? Flere af Dansk Erhvervs forslag er relevante. 

Læs med her om grønne datacentre og dataetik.

Lagerbeskatning på fast ejendom ejet af selskaber

Som en del af finansieringen af den såkaldte "Arne-pension" har regeringen, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten den 10. oktober aftalt, at der fra 2023 indføres lagerbeskatning af ejendomsavancer. 

Læs mere om den nye aftale og dens betydning i denne nyhed.

Vestager: Ny politik for henvisninger fra nationale konkurrencemyndigheder

Margrethe Vestager offentliggjorde ved en tale på den årlige konkurrenceretskonference ved International Bar Association en forventet kommende ændring af Europa-Kommissionens politik vedrørende henvisninger af sager fra nationale konkurrencemyndigheder. Hun fortalte desuden, at Europa-Kommissionen er i gang med at vurdere muligheden for at forenkle fusionsanmeldelsesprocessen. 

Bliv klogere på de kommende ændringer i denne nyhed.

EU-Kommissionen vil genoprette økonomien med en kapitalmarkedsunion

EU-Kommissionen har vedtaget en ny handleplan for kapitalmarkedsunionen, der med 16 specifikke initiativer skal sætte fart på etableringen af et fælles kapitalmarked i EU. Kapitalmarkedsunionen skal binde EU's kapitalmarkeder tættere sammen og understøtte den økonomiske genopbygning efter COVID-19-krisen. 

I denne nyhed får du et kort overblik over initiativerne.

Kontakt

Anders Stubbe Arndal
Partner (København)
Dir. +45 38 77 43 05
Mob. +45 20 44 21 92