Nyhed

Gik du glip af noget i oktober?

Oktober er ovre, og vi ser tilbage på en måned med spændende nyheder om domme, aftaler og lovændringer. Nyheder som vi her har samlet et udpluk af, så du ikke går glip af noget.

Ny bekendtgørelse ændrer på muligheden for datterselskabers lån til udenlandske moderselskaber

En ny bekendtgørelse om lån m.v. til udenlandske moderselskaber trådte i kraft den 31. oktober. Bekendtgørelsen tager højde for ændringer i OECD’s Country Risk Classification og ændrer hvilke lande, der lovligt kan ydes moderselskabslån til. Bekendtgørelsen var oprindeligt også tiltænkt at tage højde for Brexit.

Læs mere om bekendtgørelsen

Sø- og Handelsretten: Mediebureauers aftale om kundedeling var ulovlig

Den 21. oktober 2019 afgjorde Sø- og Handelsretten, at mediebureauerne Mediacenter Danmark A/S og MPE Distribution ApS havde overtrådt forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler, da de indgik en aftale om samordnet praksis om kundedeling. Dermed nåede Sø- og Handelsretten frem til samme resultat som både Konkurrencerådet og Konkurrenceankenævnet, der allerede havde behandlet sagen i 2017 og 2018.

Læs mere om sagen

Fejl i begrundelsen er ikke lig med fejl i evalueringen

I en sag mellem Boligselskabet AKB og nedbrydningsfirmaet P. Olesen og Sønner A/S behandlede Klagenævnet i sin kendelse den 10. oktober 2019 blandt andet spørgsmål om fejlskrift i tildelingsbeslutning og ordregivers skøn ved evaluering af kvalitative kriterier. Kendelsen viser, at en åbenbar fejlskrift er uden betydning for de materielle forhold og bekræfter nok engang, at ordregivere har et vidt skøn ved evalueringen.

Læs nyheden

Podcast: Hvordan forløber en retssag - og hvordan forbereder du dig bedst?

I denne podcastserie på to afsnit guider senioradvokat Jakob Dahl Mikkelsen og advokatfuldmægtig Sigrid Walsøe Sørensen dig gennem forløbet af en retssag og de overvejelser, som du som sagsøger eller sagsøgte bør gøre dig før, under og efter en afsagt dom.

Lyt til podcasten

Krav på betaling for overarbejdstimer ved for sent indleverede timesedler?

En tidligere medarbejder havde ikke afleveret sine timesedler til tiden og havde dermed frataget sin arbejdsgiver muligheden for at føre kontrol med overarbejde og at tilrettelægge afspadsering. Læs om sagen, hvor Østre Landsret tog stilling til, om medarbejderen var berettiget til betaling for overarbejde.

Læs mere om sagen

Denmark Legal Update Q3 2019

Kromann Reumert provides you with insight into the latest legal news in Denmark across practice areas and industries. In this edition we keep you updated on some of the most relevant news in Q3 2019.

Læs vores seneste Denmark Legal Update

Kurser i Aarhus: Intro til låneaftaler og Intro til sikkerhedsstillelse

Kurserne afholdes som en del af Kromann Reumerts kursusrække inden for bank- og finansieringsret, finansiel regulering og kapitalforvaltning samt kapitalmarkedsret.

Kurserne afholdes den 19. november 2019 i Aarhus.

Kontakt

Anders Stubbe Arndal
Partner (København)
Dir. +45 38 77 43 05
Mob. +45 20 44 21 92