Nyhed

Gik du glip af noget i juni?

Sommeren er over os, og måske er det også blevet tid til at samle op på det, du ikke nåede at læse og lytte til i juni? Her samler vi vores bedste indhold fra måneden, der gik.

Forretningshemmeligheder – ti ting du skal vide om den nye lov

I vores seneste insight får du et hurtigt overblik over det, du skal vide om den nye lov om forretningshemmeligheder, der trådte i kraft den 9. juni 2018. Insighten giver dig også idéer til, hvordan du kan gå din virksomheds håndtering af forretningshemmeligheder efter i sømmene.

Læs insighten.

Lovforslag om ændring af varemærkeloven sendt i høring

Den 25. juni sendte Patent- og Varemærkestyrelsen et udkast til et lovforslag om en ændring af varemærkeloven i høring. I denne nyhed kan du læse mere om, hvad ændringerne består i, og hvordan de har til hensigt at modernisere den gældende lov fra 1991.

Læs om det nye lovforslag.

Lovindgrebet i lærerkonflikten var ikke i strid med arbejdstidsdirektivet

Det krævede en vurdering af samspillet mellem den danske model, EU-retten og lovindgrebet under lærerkonflikten, for at Højesteret kunne slå fast, at lovindgrebet ikke stred med arbejdstidsdirektivet. I den forbindelse lagde Højesteret vægt på, at indgrebslovens regler om hviletid og fridøgn havde karakter af overenskomstbestemmelser. 

Læs mere om Højesterets dom.

Kromann Reumert rådgiver Coop i historisk ejendomshandel

Vi var med som juridisk rådgiver, da detailhandelskæden Coop solgte et gigantisk ejendomskompleks i Aarhus. Coops finansielle rådgiver, Catella, har omtalt transaktionen som én af de største nogensinde i Aarhus-området.

Læs mere om transaktionen.

Hvordan skal du kommunikere ved brud på persondatasikkerheden?

Under Folkemødet 2018 greb partner Tina Brøgger Sørensen og Søren Kaster, partner og CEO i kommunikationsbureauet Lead Agency, mikrofonerne og satte fokus på krisekommunikation.

Ved du, hvordan du og din virksomhed skal forholde jer juridisk til et eventuelt læk af persondata? Og hvordan I bør kommunikere et sådant læk internt og eksternt? Hvis ikke, er det en god idé at være med på en lytter!

Hør podcasten.

Moderselskab var erstatningsansvarlig for datterselskabs sagsomkostninger

Højesteret har vurderet, at regningen i sidste ende kan ende hos moderselskabet, hvis et datterselskab vælger at videreføre en sag, det ikke kan betale omkostningerne for. Derudover kan ejeren eller ledelsesmedlemmer i et nødlidende selskab også ende som erstatningsansvarlige i sådanne situationer.

Læs mere om, hvad selskaber, ejere og ledelsesmedlemmer bør være opmærksomme på.

Vestre Landsret frifinder Ørsted i sag om elpriser

Konkurrencerådet kunne ikke, med den fornødne sikkerhed, bevise, at Elsam – der i dag er en del af Ørsted – havde misbrugt sin dominerende stilling på markedet til at opnå urimeligt høje elpiser. Derfor ophævede Vestre Landsret Konkurrencerådets oprindelige afgørelse.

Læs mere om sagen mellem Elsam og Konkurrencerådet.

Kontakt

Arne Møllin Ottosen
Partner (København)
Dir. +45 38 77 44 66
Mob. +45 20 19 74 62