Fratrådt revisor erstatnings­ansvarlig for at forsøge at tage kunder med over i ny virksomhed

Vestre Landsrets dom den 4. maj 2018

Sagen kort

I juni 2016 opsagde medarbejderen (M) sin stilling som revisor med fratrædelse ultimo juli. I august måned sendte M et brev til flere af den tidligere arbejdsgivers (A) kunder. I brevet tilbød M at overtage håndteringen af kundernes regnskab til en 30 % billigere timepris end A, og formuleringen af brevet antydede, at A tog en overpris for sit arbejde, samt at A ikke var nærværende og engageret i sit arbejde.

I den efterfølgende sag gjorde A gældende at have lidt et tab, da han havde mistet en kunde og samtidig været nødsaget til at nedbringe nogle priser, navnlig i august måned, som følge af kundernes pres. A gjorde gældende, at M havde overtrådt markedsføringslovens bestemmelser om god markedsføringsskik og forbuddet mod brug af erhvervshemmeligheder. 

Vestre Landsrets dom 

Landsretten fandt, at M, kombineret med sin kritik af A og ved at tilbyde en 30 % billigere timepris end A med viden om, hvad de pågældende kunder hidtil havde betalt, havde udnyttet sin viden fra sin tidligere ansættelse og talt dårligt om A. På baggrund heraf fandt landsretten, at M havde handlet groft illoyalt i strid med markedsføringslovens dagældende bestemmelser.

Landsretten fandt, at A havde sandsynliggjort, at han havde lidt et økonomisk tab som følge af M's udsendte brev til A's kunder. M havde handlet ansvarspådragende, og landsretten fastsatte erstatningen skønsmæssigt til DKK 30.000. 

Hvad viser dommen? 

Højesteret har tidligere i U.2012.1206 H fastslået, at en arbejdsgiver skal kunne godtgøre en årsagssammenhæng mellem det lidte tab og den tidligere medarbejders udviste adfærd, som forudsætning for et erstatningskrav. I den pågældende sag var to medarbejdere fratrådt hos arbejdsgiveren, og kort efter fulgte flere af arbejdsgiverens kunder med over til den nye arbejdsgiver. I sagen fandt Højesteret ikke, at arbejdsgiveren havde godtgjort et sådan tab som følge af medarbejdernes udviste adfærd, at der kunne tilkendes erstatning, særligt taget i betragtning at den tidligere medarbejder ikke på eget initiativ havde taget kontakt til kunderne. Det omvendte var dog tilfældet i nærværende sag, hvor medarbejderen på eget initiativ tog kontakt til den tidligere arbejdsgivers kunder.

Dommen viser, at det kan være afgørende for, om der kan pålægges et erstatningsansvar, at medarbejderen på eget initiativ tager kontakt til kunderne, og at denne adfærd har medført arbejdsgiverens tab.