Forslag til ny gødskningslov – ekstra administrativ byrde for landbrugssektoren?
I november sendte Landbrugsstyrelsen et forslag til en ny gødskningslov i høring. Vi giver her et overblik over nogle af de ændringer, som lovforslaget lægger op til.
Lovforslaget indeholder en række opdateringer og ændringer af de gældende regler, men viderefører i vidt omfang reglerne om kvælstofkvotesystemet, gødningsregnskabet og eftergrødekravet. Forslaget har dog samtidig fokus på, at den målrettede regulering fortsættes.
Nedenfor kan du læse mere om noget af det, ændringerne indebærer.
Optagelse i Register for Gødningsregnskab – fra omsætningskrav til arealkrav
Det er hensigten, at det eksisterende Register for Gødningsregnskab videreføres. Lovforslaget lægger dog op til, at kriterierne for at blive optaget i registret skal ændres.
Ifølge lovforslaget skal det ikke længere være en virksomheds omsætning fra planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, der afgør, om man skal optages i registret. Det afgørende skal derimod være størrelsen på det areal, hvor der dyrkes afgrøder, som er omfattet af en kvælstofnorm eller en retningsgivende fosfornorm. Dermed udskiftes omsætningskravet med et arealkrav.
Ændringen medfører helt konkret, at en landmands virksomhed skal optages i Register for Gødningsregnskab, hvis den:
- producerer eller modtager gødning, der samlet har et kvælstofindhold, der overstiger 1t kvælstof pr. år
- producerer eller modtager gødning, der samlet har et kvælstofindhold, der overstiger 100 kg kvælstof pr. ha areal med afgrøder pr. år, som er omfattet af en kvælstofnorm eller en retningsgivende fosfornorm
- råder over (som ejer eller forpagter) et areal på 10 ha eller derover med afgrøder, som er omfattet af en kvælstofnorm eller en retningsgivende fosfornorm. Bortforpagtede og udlejede arealer medregnes ikke.
Lovforslaget lægger endvidere op til, at en landmand kan lade sig registrere, hvis hans/hendes virksomhed disponerer over et areal med afgrøder, der er omfattet af en kvælstofnorm eller en retningsgivende fosfornorm på mindst 5 ha. Den, der driver gartneri eller juletræsproduktion, kan dog altid registreres.
Den foreslåede ændring vil betyde, at nogle landmænd som udgangspunkt vil blive afmeldt i Register for Gødningsregnskab, og andre vil blive optaget. Det anslås, at antallet af registrerede landmænd vil blive reduceret i begrænset omfang, mens dækningsgraden af registrerede, målt på harmoniareal, vil øges med ca. 55.000 ha.
Kvælstof- og husdyrnormerne fastsættes for en 3-årig periode
Ministeren får ifølge lovforslaget mulighed for at fastsætte kvælstof- og husdyrnormerne for en flerårig periode, dog maksimalt for 3 år ad gangen. Efter de regler, der gælder i dag, fastsættes normerne på årlig basis.
Baggrunden for forslaget er, at kvælstofnormerne fastsættes ud fra gennemsnitsværdier over en 5-årig periode og derfor er relativt stabile. Tilsvarende er husdyrnormerne forholdsvist stabile og har de seneste år alene været udsat for mindre ændringer.
Hvis ministeren vælger at udnytte muligheden for at fastsætte normerne for en flerårig periode, er der en forventning om, at det vil lette administrationen hos landbrugsvirksomhederne.
Begrænset mulighed for at overdrage "ekstra efterafgrøder" mellem virksomheder fra 2020
Efter de gældende regler kan ekstra efterafgrøder, ud over årets krav til pligtige efterafgrøder, overdrages til andre virksomheder. Lovforslaget lægger op til, at ministeren begrænser eller helt fjerner muligheden for at overdrage efterafgrøder allerede fra 2020.
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at myndighederne forventer en stigning i handler med efterafgrøder som følge af indfasningen af den målrettede regulering og det dermed øgede efterafgrødetryk fra 2020. Dette kan medføre en risiko for en geografisk forskydning af den kvælstofreducerende effekt, som efterafgrøderne har.
Alternativer til efterafgrøder
Ifølge lovforslaget vil virksomheder også fremadrettet kunne anvende alternativer til efterafgrøder, hvilket giver en vis fleksibilitet for de virksomheder, hvor etablering af eftergrøder af den ene eller anden grund ikke er hensigtsmæssig.
I lovforslaget står der, at det er hensigten at videreføre en række alternative virkemidler til efterafgrøder, herunder mellemafgrøder, energiafgrøder, braklagte arealer, afbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning og tidligt såede vinterafgrøder. Som noget nyt lægger lovforslaget også op til, at virksomheder i fremtiden skal kunne vælge en reduktion af den samlede kvælstofkvote som et alternativ til efterafgrøder.
Med lovforslaget er det i øvrigt hensigten, at der skal kunne etableres pilotprojektordninger som alternativ til efterafgrøder. Her får virksomheder mulighed for at ansøge om at anvende foranstaltninger, som ikke allerede er et godkendt alternativ til efterafgrøder.
Øgede krav til indberetning af efterafgrøder
Efter de gældende regler skal en virksomhed hvert år, senest den 31. august, indberette det samlede antal ha, hvor der er etableret efterafgrøder. Først den 21. april i det følgende år skal virksomheden lave en opgørelse over, hvordan virksomheden opfylder efterafgrødekravet for det pågældende år.
Lovforslaget lægger op til, at indberetningen fremover skal ske samtidig med opgørelsen. Ifølge lovforslaget forventes indberetningsfristen at skulle ligge i efteråret (dog senere end den 31. august). Derudover skal indberetningen af efterafgrøder ske helt ned på markniveau, og indberetningen skal eventuelt suppleres af et markkort, hvilket uden tvivl kan blive en yderligere administrativ byrde for landbrugssektoren.
Myndighedernes mulighed for at føre kontrol øges herved, idet myndighederne, på baggrund af den detaljerede indberetning, kan kontrollere, at der faktisk er etableret de oplyste efterafgrøder.
Øget kontrol og sanktionering ved manglende etablering af efterafgrøder
Landbrugsstyrelsens kontrolopgørelser fra de seneste år har vist, at der er væsentlige uoverensstemmelser mellem de arealer, der er indberettet med efterafgrøder, og de arealer, der er fundet ved en fysisk kontrol.
Med lovforslaget styrkes myndighedernes mulighed for kontrollere, at der er etableret efterafgrøder. Foruden den nævnte fremrykning af tidspunktet for at opgøre eftergrødekravet lægger lovforslaget op til, at den nuværende straf for manglende etablering af efterafgrøder – nemlig automatisk kvælstofkvotereduktion for planperioden – erstattes af bødestraf og, i værste fald, nedsættelse af landbrugsstøtte.
I lovforslaget står der, at bødeniveauet som udgangspunkt skal ligge på 1.200 kroner pr. manglende ha efterafgrøde (uanset antal ha). Ifølge lovforslaget vurderer Miljø- og Fødevareministeriet dog, at mindre overtrædelser ikke bør medføre en bøde, medmindre der er tale om gentagne overtrædelser.
Herudover vil det kunne medføre en tilsvarende bøde, hvis landmænd indberetter flere ekstra efterafgrøder, end de har etableret, med det formål at overføre de ikke-etablerede efterafgrøder til en senere planperiode.
Det vil i sidste ende være de danske domstole, som afgør bødeniveauet i hver enkelt sag.
Bemærkninger til forslaget bydes velkommen
Fristen for at komme med bemærkninger til lovforslaget er den 18. december 2018. I perioden indtil høringsfristens udløb er alle velkomne til at byde ind med deres forslag til ændringer af lovforslaget.