Nyhed

Finanstilsynet indskærper rådgivningspligt for forsikringsformidlere

Finanstilsynet har i forbindelse med en undersøgelse af en forsikringsformidlers praksis givet en generel indskærpelse til forsikringsformidlere om, at samtlige pensionstagere skal have rådgivning om firmapensioner og ikke kun dem, som er formuende, højtlønnede eller højt profilerede.

Møde - interview - kontrakt - jobsamtale - arbejdsplads - mand og kvinde taler 1920x1080

Finanstilsynets undersøgelse

Finanstilsynet har undersøgt praksis hos en forsikringsformidler. Undersøgelsen har haft fokus på situationer, hvor der skal udvises særlig opmærksomhed, eksempelvis situationer, hvor en forsikringstager/pensionstager ikke kan få fyldt udbytte af den forsikringsdækning, som vedkommende betaler for.

Finanstilsynets indskærpelse og fem opmærksomhedspunkter

Finanstilsynet skriver i deres pressemeddelelse, at det både er virksomheden (som forsikringsformidleren formidler firmapensionsordninger til) og de enkelte ansatte i virksomheden, der skal have rådgivning og vejledning, når forsikringsformidlere skal rådgive om firmapensionsordninger.

Finanstilsynet udtaler, at forsikringsformidlere er ansvarlige for at balancere rådgivningsindsatsen til alle kundeniveauer, også selvom det er virksomheden, hvori forsikringstagerne/pensionstagerne er ansat, der indgår pensionsordningen. Det formodes, at der er et generelt problem i firmapensionerne med, at det ikke er alle forsikringstagere/pensionstagere, der får den rådgivning, de betaler for. I forbindelse med undersøgelsen flager Finanstilsynet derfor fem opmærksomhedspunkter til forsikringsformidlere:

Fem opmærksomhedspunkter til forsikringsformidlere

  • Pensionstagerne skal have mulighed for og tilbud om individuel og målrettet rådgivning, når de skifter selskab, ved diverse livsbegivenheder, når de når en vis alder mv.
  • Den enkelte ansatte skal tilbydes fyldestgørende rådgivning, uanset at en arbejdsgiver er mellemled til ansatte og beslutningstager for rådgivningsaftalen.
  • Default-pakken af forsikringer og investeringsrisikoprodukter skal passe bedst muligt til flest mulige ansatte. Ansatte, som default-pakken måske ikke passer helt til, skal engageres i dialog.
  • Ansattes krav og behov skal afdækkes, når de skal tage stilling til ekstradækninger, investeringsrisiko etc.
  • Formidlerne skal være bevidste om og håndtere, at lavtlønnede pensionstagere risikerer reduceret ydelse fra tab af erhvervsevnedækningen, fordi den samlede udbetaling fra forsikring og det offentlige kan overskride den maksimale udbetalingsgrænse, der dikteres i forsikringsbetingelserne.

Kilde: Rådgivning om firmapensioner: Forsikringsformidlere skal huske samtlige pensionstagere (finanstilsynet.dk)

Læs Finanstilsynets pressemeddelelse.

Juridiske specialer

Kontakt

Jens Steen Jensen
Partner (København)
Dir. +45 38 77 43 46
Mob. +45 24 86 00 04
Sofia Tofte Lindgreen
Assistant Associate (København)
Dir. +45 38 77 12 50
Mob. +45 24 23 15 67