Nyhed

Få styr på de nye krav i data­beskyttelses­forordningen med Kromann Reumerts e-learning

Databeskyttelsesforordningen finder anvendelse fra den 25. maj 2018. Forordningen skærper på en række områder de nugældende krav. For at få en så smidig overgang som muligt bør virksomheder forberede, hvordan de vil efterleve nye regler.

Uddannelse og træning af medarbejderne er et af de væsentligste elementer i implementeringsfasen og den løbende sikring af compliance.

E-learning-kurset, Databeskyttelsesforordningen fra A-Z, er struktureret i syv moduler. Her bliver deltagerne klædt på til en overordnet forståelse for databeskyttelsesforordningen og dennes nyskabelser i forhold til de gældende regler i persondataloven. Derudover rustes deltagerne til det compliance-arbejde, der enten er i gang eller skal igangsættes i virksomheden.

På kurset vil partner Tina Brøgger Sørensen give en detaljeret introduktion til databeskyttelsesforordningen og et overblik over de mange krav, der stilles til behandlingen af personoplysninger. 

Databeskyttelsesforordning fra A-Z – e-learning

Kurset er opdelt i følgende syv moduler: 

  1. Databeskyttelsesforordningens baggrund og definitioner
  2. Principper for behandling af personoplysninger
  3. Den registreredes rettigheder
  4. Dataansvarlig og databehandler
  5. Overførsel af personoplysninger til tredjelande
  6. Tilsynsmyndigheder og Databeskyttelsesrådet samt sanktioner
  7. Persondataretlig compliance i praksis – hvad skal din virksomhed gøre?

Pris for deltagelse er 3.195 kr. ekskl. moms. Prisen inkluderer adgang til kurset i 365 dage, kursusmateriale samt kursusbevis.

Hvorfor er persondata-compliance vigtigt?

Med den nye forordning om databeskyttelse træder væsentlige skærpede regler i kraft, herunder nye krav til blandt andet datasikkerhed og dokumentation samt sanktioner. Hvor bødeniveauet for overtrædelser i Danmark p.t. ligger på 3.000-10.000 kr. – med en enkelt historisk bøde på 25.000 kr. – vil der i fremtiden være et bødeniveau på helt op til 20 mio. euro eller 4 % af den samlede globale koncernomsætning, hvis det beløb er højere. Derfor kan det fremover blive dyrt ikke at overholde de persondataretlige regler. 

Derudover kan overtrædelse af reglerne få andre negative konsekvenser for din virksomhed, blandt andet erstatningskrav, skade på virksomhedens renommé og dermed tilliden til virksomheden.

10 gode grunde til at elske databeskyttelsesforordningen.