EU-Kommissionens påståede fisketur hos Meta var lovlig

Den 24. maj 2023 afsagde EU-Retten dom i to sager mellem Kommissionen og Facebook Ireland Ltd (Nu Meta Platforms Ireland Ltd). Sagerne angik lovligheden af Kommissionens beslutning om udlevering af oplysninger fra Meta. Meta bad i begge sager Retten om at annullere Kommissionens beslutning, som Meta mente var for vidtgående.

Kommissionen anmodede i 2019 Meta om oplysninger over tre omgange i forbindelse med en verserende undersøgelse af, om Meta havde overtrådt konkurrencereglerne. Efterfølgende traf Kommissionen beslutning om, at Meta skulle fremsende en en stor mængde internt materiale, der havde relation til en række specifikke personer hos Meta. Ifølge beslutningen kunne Kommissionen pålægge Meta dagsbøder på op til 8 mio. EUR for hver dag, Meta ikke efterlevede beslutningen og udleverede oplysningerne. Det var den sidste beslutning om udlevering af oplysninger, som Meta appellerede til Retten med påstand om, at den skulle annulleres.

Meta påstod, at beslutningen var i strid med loven, da Kommissionen pålagde Meta at tilvejebringe en stor mængde materiale, der ikke var relevant for Kommissionens efterforskning. Meta argumenterede derfor for, at anmodningen:

• var i strid med princippet om nødvendighed
• var i strid med retten til at forsvare sig selv
• var et misbrug af den kompetence, Kommissionen har i medfør af art. 18
• ikke opfyldte den fundamentale ret til privatliv.

Princippet om nødvendighed

Ifølge Meta var beslutningen i strid med princippet om nødvendighed, da rammerne opsat for materialet var for brede. Meta argumenterede både for, at den tidsperiode materialet skulle være indenfor samt de søgeord, der skulle bruges til at fremfinde materialet, ville resultere i, at en stor mængde irrelevant materiale ville blive omfattet. Retten afviste dette og mente, at søgeordene var i overensstemmelse med princippet om nødvendighed. Derudover bemærkede Retten, at Meta selv på forhånd kunne identificere, hvilke dokumenter Kommissionen ville modtage og dermed gennemgå dem for oplysninger, der var omfattet af Legal Professional Privilege. Retten vurderede, at det var tilstrækkelig sikkerhed for, at Kommissionens beslutning var nødvendig.

Retten til at forsvare sig selv

Ifølge Meta overholdt Kommissionens beslutning ikke Metas ret til at forsvare sig selv, da de påståede overtrædelser, der var under efterforskning, ikke var tydeligt defineret. Retten afviste dette med den begrundelse, at Kommissionen ikke er forpligtet til at oplyse om al information, Kommissionen er i besiddelse af på det indledende stadie af efterforskningen. Det vil hindre effektiviteten af efterforskningen.

Misbrug af kompetence

Meta argumenterede for, at Kommissionen misbrugte deres kompetence ved at tage på "fisketur" for at undersøge, om Meta havde gjort noget ulovligt. Retten afviste argumentet i begge sager med begrundelsen, at princippet om nødvendighed var opfyldt, og at Metas ret til et forsvar var beskyttet. 

Retten til privatliv

Ifølge Meta krænkede Kommissionens anmodning retten til privatliv. Meta argumenterede herudover  blandt andet for, at Kommissionens medarbejderes tavshedspligt ikke gav dem en ubegrænset ret til personlige oplysninger og derudover ikke var tilstrækkelig til at beskytte Metas medarbejderes privatliv og personlige oplysninger. Retten afviste ligeledes dette anbringende med begrundelsen, at Kommissionens medarbejdere var underlagt en streng tavshedspligt. Retten vurderede ikke, at der var noget, der indikerede, at tavshedspligten ikke var tilstrækkelig til at beskytte privatlivet eller forretningshemmeligheder.

Meta argumenterede herudover for, at dokumenter, der ikke var relevante for efterforskningen, kunne blive brugt til eksempelvis at udvide omfanget af efterforskningen eller starte en ny efterforskning. Derudover kunne der også være en risiko for, at dokumenterne fandt vej til tredjeparter. Meta mente således, at en del af dokumenterne måtte være ekskluderet, da tavshedspligten ikke dækkede disse risici tilstrækkeligt. Retten afviste med begrundelsen, at det følger af forordningen, at oplysninger kun må bruges til det formål, hvortil de er indhentet.

Hertil bemærkede Retten, at Kommissionen lovligt i dette stadie af efterforskningen både kan tilføje og trække klagepunkter tilbage, og at det indledende stadie af efterforskningen har til formål at gøre det muligt for Kommissionen at samle al relevant information, der kan bruges til at be- eller afkræfte, om der har været en overtrædelse af  konkurrencereglerne.

Retten afviste således Metas påstand om annullering og fastholdt Kommissionens beslutning om udlevering af oplysninger.

Kommissionen fremsendte klagepunktmeddelelse den 19. december 2022. Læs Kommissionens pressemeddelelse.

Læs rettens afgørelser vedrørende EU-Kommissionens begæring om information: Case T‑451/20 og Case T‑452/20.