EU-Kommissionen fremsætter forslag om en maksimal betalingsfrist på 30 kalenderdage

Kort om de nuværende regler

En aftale om levering af varer eller tjenesteydelser, der er indgået mellem erhvervsdrivende, må som udgangspunktet maksimalt indeholde en betalingsfrist på 30 dage regnet fra det tidspunkt, da fordringshaver har afsendt eller fremsat anmodning om betaling. Denne frist gælder imidlertid ikke, hvis fordringshaveren udtrykkeligt har godkendt en længere betalingsfrist, og denne ikke er urimelig over for fordringshaver. Reguleringen følger af rentelovens § 3 a. Det tilgrundliggende direktiv 2011/7/EU om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner operer med en betalingsfrist på 60 dage, medmindre andet er aftalt. Man har således i Danmark foretaget en overimplementering. 

EU-Kommissionens forslag til en ny forordning  

Direktiv 2011/7/EU blev den 16. februar 2011 vedtaget for at beskytte europæiske virksomheder, især SMV'er (Små og Mellemstore Virksomheder), mod forsinket betaling samt for at forbedre deres konkurrenceevne. EU-Kommissionen finder imidlertid, at denne EU-retlige ramme for bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner ikke er tilstrækkelig til at sikre pålidelige betalingsstrømme i EU og SMV'ers konkurrencedygtighed. EU-Kommissionen foreslår derfor en ny forordning, som reviderer det eksisterende direktiv. Revisionen har til formål at skabe retfærdighed i kommercielle transaktioner, øge SMV'ers modstandsdygtighed og forsyningskæder, fremme en mere udbredt brug af digitalisering samt forbedre iværksætteres finansielle færdigheder. Forslaget må navnlig have til formål at beskytte leverandører, hvis forhandlingsposition over for store virksomheder ofte er svag, imod at blive udsat for et væsentligt likviditetspres. 

Forslaget til den nye forordning, 2023/0323/COD, fastsætter en betalingsfrist i handelstransaktioner, hvorefter betalingsperioden ikke må overstige 30 kalenderdage fra datoen for modtagelse af faktura eller tilsvarende anmodning om betaling, forudsat at debitor har modtaget sine varer eller tjenesteydelser. Betalingsperioden gælder både for transaktioner mellem virksomheder (B2B) og mellem offentlige myndigheder og virksomheder (G2B), hvor den offentlige myndighed er debitor. Forordningen afskaffer muligheden for at aftale en længere betalingsfrist end den i forordningen fastsatte, hvorfor betalingsfristen på 30 kalenderdage som udgangspunkt er absolut. Forordningen fremlægger mulighed for, at en procedure for accept eller verifikation af varer eller tjenesteydelser på op til 30 kalenderdage undtagelsesvis kan fastsættes i national lovgivning. Sådan en procedure kan imidlertid kun anvendes, såfremt det må anses for strengt nødvendigt henset til varernes eller ydelsernes særlige karakter. EU-Kommissionens forslag foretager altså et markant indgreb i aftalefriheden vedrørende betalingsfrister både B2B og G2B, hvorimod B2C er undtaget fra forordningens anvendelsesområde.   

Med forslaget bliver håndhævelsesforanstaltningerne for forsinket betaling skærpet. Ved forsinket betaling er debitor pligtig at betale morarenter med undtagelse af tilfælde, hvor debitor ikke er ansvarlig for betalingsforsinkelsen. Morarenten udregnes som den Europæiske Centralbanks referencesats + 8 procent. Rentebetalingen er i henhold til forordningen i forslag automatisk og obligatorisk. Kreditor kan dermed ikke give afkald på sin ret til morarenter. EU-Kommissionen foreslår endvidere at hæve kompensationsgebyret fra EUR 40 til EUR 50 pr. handelstransaktion, der betales for sent.  

Fravigelse vil medføre ugyldighed 

EU-Kommissionen ønsker ved sin fremsættelse af forslaget til den nye forordning et klart og afgørende skift til en kultur med hurtig betaling. I forslaget til forordningen er derfor indføjet en ugyldighedsbestemmelse. Kontraktvilkår, hvorefter betalingsfristen på 30 kalenderdage overstiges, retten til opkrævning af morarenter eller kompensation for inddrivelsesomkostninger udelukkes, procedure forlænges, eller tidspunktet for afsendelse af faktura bevidst forsinkes eller forhindres, vil efter denne bestemmelse være ugyldige.  

Forordningens retsvirkning og ikrafttrædelse 

EU-Kommissionen foreslår, at bekæmpelsen af forsinket betaling i handelstransaktioner skal sikres ved fremsættelsen af en forordning fremfor et direktiv. EU-Kommissionen er af den overbevisning, at formålet med den foreslåede nye regulering ikke i tilstrækkelig grad kan opnås ved medlemsstaternes implementering i national lovgivning, idet dette vil resultere i mangel på uniforme regler, fragmentering af det indre marked og højere omkostninger for virksomheder, der handler på tværs af grænser. Derfor søges målene opnået på EU-plan ved fremsættelse af en ny forordning. I tilfælde af vedtagelse af den nye forordning vil dette medføre, at reglerne heri er bindende og finder direkte anvendelse i medlemsstaterne.  

I EU-Kommissionens forslag lægges op til, at reglerne heri skal finde anvendelse et år efter forordningens ikrafttrædelse. Reglerne vil ligeledes finde anvendelse på handelstransaktioner, der udføres efter dette tidspunkt, uagtet at den underliggende kontrakt er indgået før tidspunktet for forordningens anvendelse.  

Implikationer 

Hvis EU-Kommissionens forslag vedtages i sin nuværende form, er det vores vurdering, at det vil få betydning for betydelige dele af dansk erhvervsliv lige fra store industrivirksomheder til infrastruktur- og ejendomsfonde, der vil skulle omstille sig fra en virkelighed, hvor de ofte er i stand til at forhandle sig frem til lange betalingsfrister over for leverandører, hvilket indebærer en positiv indvirkning på deres likviditetsberedskab til en potentiel ny virkelighed, hvor de selv vil skulle reservere likviditet til hurtigere at skulle betale deres leverandører. 

Tilsvarende vil en række SMV'er opleve det som en forbedring af deres likviditet.  

For de finansielle virksomheder, der yder supply chain financing, factoring og andre former for finansiering af fordringer, vil vedtagelse af EU-Kommissionens forslag forventeligt væsentlig påvirke behovet for og efterspørgslen på denne type finansiering. 

De næste skridt 

EU-Kommissionens forslag markerer det første skridt i EU's almindelige lovgivningsprocedure. Den foreslåede forordning skal nu behandles og godkendes (med mulighed for ændringer) af både Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd, før forordningen kan vedtages. 

Vi følger udviklingen tæt og rådgiver om detaljerne i og spørgsmål til den mulige nye EU-lovgivning. Du er meget velkommen til at kontakte os vedrørende spørgsmål.