EU-Domstolen: En eksaminand har ret til indsigt i eksaminators vurdering

Sagens omstændigheder

En irsk regnskabsstuderende havde dumpet en skriftlig eksamen fire gange i træk. Eksamen blev holdt af den irske brancheorganisation for revisorer og skatterådgivere. Efter at have dumpet for fjerde gang klagede den studerende over bedømmelsen af sin eksamensbesvarelse. Brancheorganisationen afviste dog den studerendes klage.

Herefter anmodede den studerende om indsigt i sine personoplysninger, som brancheorganisationen lå inde med. Brancheorganisationen udleverede herefter de dokumenter, som de mente indeholdt den studerendes personoplysninger, men nægtede at udlevere den studerendes prøvebesvarelse samt eksaminators rettelser og kommentarer hertil med henvisning til, at disse dokumenter ikke indeholdt personoplysninger.

Den studerende skrev derefter til den tilsynsførende fra den relevante irske datatilsynsmyndighed og klagede over brancheorganisationens svar. Den tilsynsførende udtalte, at vedkommende heller ikke anså en eksamensbesvarelse som værende omfattet af persondatadirektivet, idet en besvarelse i almindelighed ikke indeholdt personoplysninger. Derudover meddelte den tilsynsførende, at tilsynsmyndigheden, i overensstemmelse med nationale irske regler om "useriøse og usaglige klager", ville sætte klagen i bero. 

Den studerende lagde herefter sag an ved kredsdomstolen for at anfægte afgørelsen fra tilsynsmyndigheden. Domstolen slog indledningsvist fast, at mailkorrespondancen mellem den ansatte hos tilsynsmyndigheden og den regnskabsstuderende ikke kunne anses som en afgørelse. I øvrigt mente domstolen ikke, at persondatadirektivet kunne anvendes i forbindelse med eksamensbesvarelser. 

Denne dom blev herefter appelleret af den studerende hele vejen gennem det irske domstolssystem, indtil sagen nåede Supreme Court. Supreme Court spurgte herefter EU-Domstolen, om "oplysninger, der er nedskrevet/givet som svar af en deltager i forbindelse med en faglig prøve, [kan] være personoplysninger som omhandlet i direktiv 95/46/EF?", og hvilke faktorer der i et sådant tilfælde skal lægges vægt på ved bedømmelsen. 

EU-Domstolens præmisser og afgørelse

Indledningsvist argumenterede EU-Domstolen for, at et navn såvel som et identifikationsnummer er en personoplysning i persondatadirektivets forstand. Derudover vurderede EU-Domstolen, at selve indholdet af en eksamensbesvarelse kan anses som personoplysninger, fordi indholdet af besvarelsen afspejler eksaminandens "viden og kompetence inden for et givent område samt i givet fald hans tankegang, dømmekraft og kritiske sans." Domstolen tilføjede, at "i tilfælde af, at prøven skrives i hånden, indeholder besvarelserne tillige oplysninger vedrørende hans håndskrift."

I forlængelse af overstående slog EU-Domstolen fast, at eksaminators rettelser og kommentarer til eksamensbesvarelsen også er personoplysninger omfattet af persondatadirektivet. Det begrundede EU-Domstolen med, at rettelserne var oplysninger, som var tilknyttet eksaminandens person. 

Endelig konstaterede EU-Domstolen, at nægtelsen af indsigt i en eksamensbesvarelse samt kommentarer og rettelser hertil ville medføre, at man afskar et individ for at udøve retten til at beskytte privatlivets fred. Den studerende burde derfor have fået ret til indsigt i sine personoplysninger, dvs. i sin eksamensbesvarelse samt eksaminators rettelser og kommentarer hertil. EU-Domstolen gjorde det dog samtidig klart, at indsigt ikke burde gives i eksamensspørgsmål, da disse, som udgangspunkt, ikke indeholder personoplysninger.

Kromann Reumerts bemærkninger

Dommen viser, at begrebet "personoplysninger" fortolkes meget vidtgående, når det også omfatter eksaminators rettelser og kommentarer til eksamensbesvarelsen. Hertil kommer, at det umiddelbart er vidtgående, at der kan opnås indsigt i disse oplysninger.  

Det bemærkes, at sagen er afgjort efter persondatadirektivet, der, som bekendt, afløses af databeskyttelsesforordningen fra og med den 25. maj 2018. I den nye forordning er definitionen af begrebet "personoplysninger" den samme. Det samme gælder mere eller mindre for reglerne om "retten til indsigt", så derfor må dommen forventes også at få betydning efter den 25. maj 2018. 

Læs EU-Domstolens afgørelse.