Er jeres derivathandel og derivattransaktioner klat til Brexit?

Storbritannien er det land i det europæiske marked med det største handelsomfang af derivater. Bank of England udsendte derfor for nylig en skarp henstilling til politikere og embedsmænd om at finde en løsning, hvis ikke der skal ske en alvorlig "disruption" i markedet. Der advares således på det kraftigste fra Bank of Englands side mod en "hard Brexit" på derivatområdet uden nødvendige forholdsregler. Det vil sige, at hvis Storbritannien udtræder af EU uden en gensidig aftale på området, bør EU og Storbritannien indføre, eventuelt midlertidige, regler, der håndterer dette inden Brexit.

Særligt markedet for clearede derivater ser ud til at blive ramt hårdt, da en stor del af den clearede handel foregår på clearinghuse i England. Det fremgår således af Bank of Englands rapport, at et handelsomfang, der er anslået til 41 billioner pund for EU-baserede virksomheders derivater clearet i England, udløber efter marts 2019 og derfor skal håndteres i tilfælde af en "hard Brexit".

Skærpet fokus

Forskellige brancheorganisationer har også skærpet deres fokus. I forrige uge offentliggjorde International Swaps and Derivatives Association (ISDA) sammen med en række nationale organisationer, herunder Børsmæglerforening Danmark, en analyse af, hvordan en "hard Brexit" vil påvirke markedsdeltagere juridisk, både indenfor clearede og ikke-clearede derivater.

UK Government har i denne uge (uge 43) offentliggjort et forslag til, hvordan Storbritannien inden Brexit vil implementere regler svarende til EMIR, herunder hvilke lokale myndigheder der skal overtage ESMAs beføjelser i de tilsvarende EMIR-regler.

Der mangler dog fortsat at blive implementeret mange regler både i EU og Storbritannien, hvis det europæiske derivatmarked skal fortsætte gnidningsfrit efter marts 2019.

Vær opmærksom på konsekvenserne

De potentielle "hard Brexit"-konsekvenser, som en dansk virksomhed skal være opmærksom på, er blandt andet:

• Kan virksomheden fortsat handle med sine engelske modparter, eller vil disse modparter ikke længere have tilladelse til at tilbyde derivathandel inden for EU, herunder i Danmark? Hvem handler virksomheden så med efter Brexit? Og hvad gør virksomheden med de udestående derivater? Vil en eventuel novation af transaktioner udløse clearingpligt for clearingpligtige virksomheder?
• Har clearingpligtige virksomheder fornøden adgang til clearing og eventuelle clearingbrokere efter Brexit?
• Er virksomheden nødt til at omlægge sit handelsmønster, for eksempel OTC-derivater eller børsnoterede derivater og på børser inden for eller uden for EU? Det kan betyde behov for nye aftaler, nye modparter og nye interne bemyndigelser samt en kortlægning af, om det får betydning for nogle af de opgørelser, der kan være relevante at lave, for eksempel i henhold til CRR, MiFID II og EMIR.

Den konkrete planlægning er naturligvis individuel og afhængig af handelsbehov, modparter, og hvilken type virksomhed man er, eksempelvis finansiel eller ikke-finansiel. For en dansk part uden egen aktivitet i England vil en del planlægning skulle ske med udgangspunkt i den engelskbaserede modparts forslag om for eksempel at flytte handel til et nyt koncernselskab i et andet EU-land end England. Det er dog vigtigt, at der afsættes tid og ressourcer til at sikre, at der bliver taget hånd om dette, hvis ikke man vil ende med en uhensigtsmæssig proces, hvor man kan risikere ikke at nå at komme ordentlig på plads inden Brexit.

Vi anbefaler derfor, at virksomhederne hurtigst muligt får lagt en plan, der tager højde for og er afvejet mod de risici, man konkret står over for.