Nyhed

Entreprenør­virksomhed og ledende med­arbejdere ved­tager bøder i kartel­sag

Entreprenørvirksomheden Troels Jørgensen A/S har vedtaget en bøde på 3,2 mio. kr. i en kartelsag, hvor selskabet og en konkurrent havde koordineret priser på et tilbud om renoveringen af Holebys rensningsanlæg. Da konkurrenten er gået konkurs, er denne ikke straffet for overtrædelsen, men en ledende person fra hver virksomhed har vedtaget personlige bøder på 100.000 kr.

Bødevedtagelser af 11. januar 2018

Af advokatfuldmægtig Jeppe Mejer Kjelgaard

Da Troels Jørgensen A/S bød på et offentligt udbud om renovering af Holebys rensningsanlæg, havde selskabet koordineret priser og andre vilkår for entreprisen med en konkurrent. Tilbud/priskoordinering anses som en hardcore konkurrencebegrænsning.

Når Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet skal udmåle bøder for overtrædelser af konkurrenceloven, lægges der vægt på overtrædelsens grovhed, varighed og virksomhedernes koncernomsætning.

Ved bødeudmålingen blev der konkret lagt vægt på:

  • at Troels Jørgensen A/S havde forsøgt at afværge den skade, som tilbudskoordineringen potentielt kunne have medført
  • virksomhedens samarbejdsvilje i forbindelse med opklaringen af sagen 
  • sagens særlige omstændigheder i øvrigt. 

Sidstnævnte er ikke nærmere uddybet i afgørelsen.

Juridiske specialer

Kontakt

Jens Munk Plum
Partner (København)
Dir. +45 38 77 44 11
Mob. +45 21 21 00 22
Erik Bertelsen
Partner (Aarhus)
Dir. +45 38 77 43 11
Mob. +45 20 19 74 12
Morten Kofmann
Partner (København)
Dir. +45 38 77 43 35
Mob. +45 24 86 00 40