Elev havde ikke krav på dobbeltgodtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale
Under et uddannelsesforløb ophævede en arbejdsgiver uberettiget en funktionæransat elevs uddannelsesaftale. Herefter opfyldte eleven kravene for at blive tilkendt godtgørelse efter både erhvervsuddannelsesloven og funktionærloven. Højesteret fastslog dog, at eleven ikke var berettiget til begge godtgørelser, fordi godtgørelserne kompenserer for de samme forhold, men eleven var berettiget til det godtgørelsesbeløb, som var størst.
Højesterets dom den 19. februar 2018
Sagen kort
En elev (E) var under uddannelse i henhold til erhvervsuddannelsesloven som eventkoordinator. Under uddannelsesforløbet blev E funktionæransat hos en arbejdsgiver (A).
Mens E arbejdede hos A, blev E sygemeldt på grund af stress, og i forbindelse med E's sygemelding besluttede A sig for at ophæve uddannelsesaftalen med E.
E klagede over ophævelsen, og ved behandlingen af sagen var begge parter enige om, at A ikke havde været berettiget til at ophæve uddannelsesaftalen. Derfor drejede sagen sig udelukkende om E's krav på godtgørelse.
I første omgang blev sagen indbragt for Tvistighedsnævnet. Tvistighedsnævnet tilkendte E en godtgørelse på 13.500 kr. for usaglig opsigelse i medfør af funktionærlovens § 2 b. Derudover blev E tilkendt en godtgørelse på 15.000 kr. for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftalen i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 65.
Tvistighedsnævnets flertal tilkendte dermed E godtgørelse efter både funktionærloven og erhvervsuddannelsesloven, idet nævnet vurderede, at godtgørelserne ikke var identiske. Tvistighedsnævnet anførte i den forbindelse, at "godtgørelsen efter funktionærlovens § 2 b kompenserer for usaglige hensyn, hvorimod der tilkendes eleven godtgørelse for tab af uddannelsesgode ved en uberettiget ophævelse af uddannelsesaftalen, uanset om det efter en funktionærretlig betragtning måtte have været sagligt under de samme omstændigheder at opsige en elev."
På tidspunktet for Tvistighedsnævnets afgørelse var A taget under konkursbehandling. Derfor blev E's krav anmeldt til Lønmodtagernes Garantifond. Lønmodtagernes Garantifond afviste dog at betale godtgørelsen efter erhvervsuddannelsesloven med den begrundelse, at der allerede var udbetalt godtgørelse efter funktionærloven. Herefter blev sagen bragt for domstolene.
Højesterets dom
Højesteret stadfæstede Østre Landsrets dom, som vurderede, at der ikke var grundlag for at tilkende godtgørelse efter både erhvervsuddannelsesloven for uberettiget ophævelse og funktionærloven for usaglig opsigelse, fordi godtgørelserne i det væsentligste kompenserer for de samme forhold.
Landsretten henviste i den forbindelse til Højesterets dom UfR2015.1318. I denne sag slog Højesteret fast, at der ikke både kunne tilkendes godtgørelse for uberettiget ophævelse efter erhvervsuddannelsesloven og godtgørelse for forskelsbehandling efter ligebehandlingsloven.
Landsretten fastslog endvidere, at E var berettiget til den godtgørelse, der var mest gunstig for E. Idet E blev tilkendt en godtgørelse på 13.500 kr. efter funktionærloven og en godtgørelse på 15.000 kr. efter erhvervsuddannelsesloven, og idet E allerede havde fået udbetalt godtgørelse efter funktionærloven, skulle Lønmodtagernes Garantifond betale differencen mellem de 15.000 kr. og de 13.500 kr.
Hvad viser dommen?
Dommen illustrerer det ansættelsesretlige princip om, at en medarbejder ikke kan blive tilkendt flere godtgørelser, hvis disse godtgørelser kompenserer for de samme forhold, jf. også Højesterets dom UfR2015.1318.
Det blev med dommen fastslået, at godtgørelserne efter funktionærlovens § 2 b og erhvervsuddannelseslovens § 65 i det væsentligste vedrører samme forhold. Derfor var eleven ikke berettiget til begge godtgørelser, men kun den godtgørelse, der var mest gunstig for eleven.