Nyhed

Data­tilsynet: De første politi­anmeldelser er på trapperne

Datatilsynet havde oprindeligt varslet, at de første politianmeldelser for at overtræde databeskyttelsesforordningen ville komme inden december 2018. Datatilsynet udtaler nu, at de første politianmeldelser først bliver indgivet i løbet af december 2018.

Datatilsynets chef for tilsyn har i den forbindelse udtalt: "Vores ambition var at have de første sager klar i løbet af efteråret, men det bliver nok nærmere inden nytår i stedet for. Det tror jeg stadigvæk er ambitionen. Vi har nogle sager, som er lige ved at være klar, og vi forventer, at de første politianmeldelser vil blive indgivet inden nytår."

Datatilsynet har allerede anmeldt én sag til politiet efter reglerne i databeskyttelsesforordningen. Det drejer sig om sagen vedrørende terapiportalen GoMentor, hvor politiet blev inddraget for at hjælpe med efterforskningen.

I forhold til den anmeldte sag om GoMentor understreger Datatilsynet dog selv, at der er tale om en anmeldelse med henblik på efterforskning. De sager, der nu er blevet udskudt, vil blive politianmeldt med henblik på at føre en straffesag.

Juridiske specialer

Kontakt

Kristian Storgaard
Partner (Aarhus)
Dir. +45 38 77 44 70
Mob. +45 20 19 74 10
Heela Lakanval
Director, advokat (København)
Dir. +45 38 77 46 61
Mob. +45 61 55 21 94