Databeskyttelseslov forsinkes af spørgsmål om det offentliges brug af personoplysninger
Justitsministeriet fremlagde i efteråret 2017 lovforslag om supplerende regler til databeskyttelsesforordningen. De supplerende regler er endnu ikke vedtaget, hvilket blandt andet skyldes de mange spørgsmål om det offentliges brug af personoplysninger.
Databeskyttelsesforordningen træder i kraft den 25. maj 2018 og gælder herefter umiddelbart og direkte i EU's medlemslande. Det særlige ved databeskyttelsesforordningen er, at den rummer forholdsvis mange muligheder for, at medlemslandene kan fastsætte egne regler på specifikke områder.
Det offentliges brug af personoplysninger
Derfor fremlagde Justitsministeriet i efteråret 2017 "Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger" – med andre ord: Det offentliges brug af borgeres personoplysninger.
Lovforslaget har i skrivende stund endnu ikke gennemgået andenbehandlingen i Folketinget. Justitsministeren har fået mange spørgsmål fra medlemmer af Folketinget og forskellige organisationer, og et af de spørgsmål, som fylder meget, er om lovforslagets § 5, stk. 3. Her handler debatten om, hvorvidt det bør være tilladt, at myndighederne, i videre grad end under den nugældende persondatalov, må bruge personoplysninger til andre formål, end de oprindeligt var indsamlet til.
Effektiv forvaltning vs. borgernes retssikkerhed
Sat på spidsen er det hensynet til en effektiv forvaltning over for hensynet til borgernes datasikkerhed, som skal afvejes i forbindelse med den endelige udformning af lovforslagets § 5.
Der er endnu ingen officielle meddelelser om, hvornår lovforslaget vedtages i endelig form, men ifølge de seneste forlydender forventes lovforslaget at blive vedtaget i april.
Vi følger naturligvis løbende op på lovforslaget og ser frem til, at det endelige resultat foreligger.
Kontakt
