Nyhed

Det danskstiftede AI-softwarefirma Corti rejser knap 420 mio. DKK

Vi har endnu engang bistået Corti, der netop har rejst ca. 60 mio. USD eller ca. 420 mio. DKK i en Serie B-runde anført af Prosus Ventures og Atomico med deltagelse fra de eksisterende investorer Eurazeo, EIFO og Chr. Augustinus Fabrikker. Vi har bistået Corti med alle juridiske forhold i forbindelse med investeringsrunden. Vi var også med, da Corti rejste ca. 170 mio. DKK i en Serie A-runde tilbage i 2021. 

Deal-Highlight-Corti 1920x1080.jpg

Corti har udviklet og tilbyder en AI-platform til sundhedsfagfolk, som hjælper med at levere en fremragende kvalitet af pleje under patientinteraktioner med et minimalt administrativt arbejde. Cortis AI-platform er trænet på millioner af patientinteraktioner, og den kan derfor følge en patientinteraktion og forstå, hvad der er blevet sagt og delt i realtid. Cortis AI-platform hjælper de professionelle til at levere en fremragende patientoplevelse i takt med, at interaktionen udvikler sig, samtidig med at den automatisk håndterer journalisering, kodning og kvalitetssikring.

Corti er vokset med en imponerende hastighed i de seneste to år og samarbejder i dag med nogle af de største sundhedsudbydere og forsikringsselskaber i Europa og USA og dækker årligt omkring 100 millioner patienter og assisterer fagfolk over 150.000 gange om dagen.

Du kan læse mere om transaktionen hos TechCrunch+

Kontakt

Thejs Tofting
Partner (København)
Dir. +45 38 77 45 51
Mob. +45 61 63 54 12
Amalie Paludan
Senior Associate, Advokat (København)
Dir. +45 38 77 42 59
Mob. +45 20 19 74 04
Gustav Ottesen
Assistant Associate, Advokatfuldmægtig (København)
Dir. +45 38 77 12 05
Mob. +45 40 49 21 44