Nyhed

Charlotte Damsbo Lose er udvalgt til Berlingske Business Talent100

I går, den 19. april 2018, offentliggjorde Berlingske Business sin årlige udvælgelse af 100 unge talenter i dansk erhvervsliv. Igen i år er ét af Kromann Reumerts talenter iblandt. Denne gang er det senioradvokat Charlotte Damsbo Lose.

Berlingske Business udnævner hvert år 100 unge talenter i dansk erhvervsliv. Talenter, der i en tidlig alder har opnået stærke resultater og påtaget sig et stort ansvar i deres arbejdsliv. 

Charlotte, som til daglig arbejder i forretningsgruppen for restrukturering og insolvens, falder netop inden for denne kategori. Hun har allerede tidligt i sin karriere spillet en central rolle i store sager, hvor hun selvstændigt både har bidraget til nedlukningstruede virksomheders fortsatte overlevelse og hjulpet med afviklingen af internationale entrepriseaktiviteter. 

Forretningsgruppens ansvarlige partner, Søren Aamann Jensen, fortæller om Charlotte: 
Charlotte er en intelligent, effektiv og fagligt dygtig advokat med sans for klientens kommercielle udfordringer og muligheder. Hun skiller sig ud fra mængden, fordi hun har et unikt talent for at påtage sig ansvaret og instruere både fuldmægtige og eksterne rådgivere i forbindelse med sagsbehandlingen og for at give klienten konkrete og værdiskabende råd i situationen.” 

Talentfuld leder

Ledelse er en af de kompetencer, der vægtes højt i udvælgelsen til Talent100. Og det er en kompetence, som Charlotte, der til daglig er fuldmægtigansvarlig, i høj grad anerkendes for.  

Charlotte er præcis den type leder, du gerne vil arbejde sammen med. Hun har en virkelig god fornemmelse for, hvad du kan, hvornår du kan det, og hvilket skub du skal have for at komme videre. For mig betyder det, at jeg får succesoplevelser og selvtillid i mit arbejde, og at jeg hele tiden føler, jeg udvikler mig," fortæller advokatfuldmægtig Gitte Mathilde Selvig Jacobsen.

Charlotte selv fortæller om sin udnævnelse til Talent100: "Jeg er simpelthen så beæret og taknemmelig over at være blevet udvalgt. Jeg er en del af et stærkt team, som er med til at udvikle mig både fagligt og som leder, og jeg har gennem tiden fået den nødvendige støtte og de rigtige rammer fra mine partnere til at kunne udvikle mig."

Læs Berlingske Business' Talent 100-portræt af Charlotte.