Brexit: "No-deal"-scenariet rykker nærmere

Flere offentlige myndigheder og danske virksomheder er forberedte på et "no-deal"-scenarie. J.P. Morgan planlægger at flytte sine aktiviteter til Luxembourg, og Dansk Erhverv opfordrer danske virksomheder til at lægge nødplaner nu. Brexit-forhandlingerne er i en afgørende fase, men hvordan skal danske virksomheder forholde sig? Vi giver en vurdering af situationen.

Storbritannien og EU håber på at nå til enighed om en Brexit-aftale, men der er dog stadig uenighed blandt parterne om væsentlige forhold, og det bliver et kapløb med tiden at opnå et resultat, som kan accepteres af begge parter. I knap to år har parterne arbejdet på "skilsmisseaftalen", og i marts 2019 træder Storbritannien ud af EU. Der er i skrivende stund en reel risiko for, at Storbritannien træder ud af EU uden en skilsmisseaftale, herunder uden en aftale om en overgangsperiode.

Forhandlingerne har vist sig at være lige så vanskelige, som mange frygtede, og både EU og briterne er begyndt at forberede sig på, at aftalen ikke kommer i stand inden marts 2019. Der er stadig uenighed på væsentlige områder, herunder om den irske grænse, Storbritanniens adgang til det indre marked samt beskyttelse af intellektuelle rettigheder og deling af data fra eksempelvis banker og forsikringsselskaber. Derfor har Storbritannien offentliggjort en plan B for at sikre stabilitet i nationen, såfremt en aftale ikke opnås.

Danske virksomheder med væsentlige interesser på det britiske marked bør gøre det samme. Det er Dansk Erhvervs opfordring, at danske virksomheder ruster sig bedre til et eventuelt "no-deal"-scenarie.

Ørsted forventer kortsigtede konsekvenser i form af forstyrrelser på import og eksport, men er ellers allerede godt forberedt på et "no-deal"-scenarie. Det er ikke tilfældet for alle danske virksomheder, og det er vigtigt allerede nu at have passende nødplaner klar, som kan håndtere de væsentlige risici.

Ud over en skilsmisseaftale skal de to parter i en evt. overgangsperiode frem til slutningen af 2020 blive enige om en handelsaftale, og hvis en sådan aftale ikke kommer i stand, kan danske virksomheder også på den baggrund forvente at blive berørt i betydeligt omfang. Frem mod år 2030 vil handelsomkostningerne for danske virksomheders eksport af varer til Storbritannien således i gennemsnit stige med 29 %. En række sektorer vil, ifølge en rapport af Copenhagen Economics, være særligt udsatte for stigninger i handelsomkostninger og/eller -barrierer. Dette gælder for eksempel den danske fødevareeksport til Storbritannien, der vil kunne falde op mod 79 % i et scenarie, hvor der ikke indgås en handelsaftale mellem EU og Storbritannien.

For at imødekomme usikkerheden kan danske virksomheder allerede nu tage visse kommercielle og juridiske forholdsregler og søge en øget grad af sikkerhed for deres aktiviteter i Storbritannien.

Her er nogle eksempler på områder, som kan blive berørt af et "no-deal"-scenarie, og som danske virksomheder bør overveje:

Medarbejderforhold

Hvordan påvirker ophævelsen af den frie bevægelighed dine muligheder for at have engelske ansatte i Danmark og omvendt?
Vil regler om opholdstilladelse i Storbritannien blive ændret?
Kommer der nye aflønningsregler inden for den finansielle sektor?

Skattemæssige forhold

Hvordan vil mulighederne for at flytte kapital mellem koncernselskaber, eksempelvis via udbyttebetalinger, blive?
Påvirkes forretningen af, at EU-baserede regler om moms, told og afgifter ikke længere vil gælde automatisk?

Immaterielretlige forhold

Hvordan vil etableringen af den kommende europæiske patentdomstol blive påvirket?
Hvordan sikres beskyttelse af varemærker og designs i Storbritannien, når eksisterende EU-rettigheder ikke længere gælder i Storbritannien?
Hvordan, og hvor længe, vil ophavsrettigheder for brugskunst kunne beskyttes i Storbritannien?

Konkurrenceret

Vil Brexit medføre yderligere gebyrer samt længere og flere konkurrenceretlige myndighedsprocesser for transaktioner?
Er Storbritannien det mest fordelagtige værneting for sagsanlæg om erstatning efter overtrædelse af konkurrenceretten?
Vil der på sigt blive pålagt højere bøder eller anderledes erstatninger for overtrædelser af de britiske konkurrenceregler?

Finansiering og den finansielle sektor

Hvordan påvirkes finansielle virksomheders muligheder for at sælge finansielle services på tværs af grænserne, hvis passport-reglerne under finansiel EU-lovgivning ikke længere finder anvendelse?
Udløser Brexit nogle rettigheder i eksisterende finansieringsengagementer, for eksempel i form af førtidsindfrielse, misligholdelse eller slet og ret opsigelse af engagementet?
Vil danske virksomheders muligheder for at tilkøbe produkter fra britiske finansielle virksomheder påvirkes negativt?

Tvister

Hvordan påvirkes muligheden for at tvangsfuldbyrde danske domme i Storbritannien og vice versa?
Vil eventuelle problemer med fuldbyrdelse af domme kunne adresseres ved brug for voldgiftsklausuler?

Fusioner og virksomhedsoverdragelser

Vil virksomhedstransaktioner, der involverer et selskab placeret i Storbritannien, blive besværliggjort grundet manglende fællesregulering af konkurrenceområdet, persondataområdet og medarbejderområdet?
Er Brexit i sig selv en begivenhed, der kan medføre, at en part i en virksomhedsoverdragelsesaftale kan træde tilbage fra aftalen med henvisning til en MAC-klausul ("Material Advierse Change")?

Kontrakter

Hvilken EU-regulering, der på nuværende tidspunkt er direkte gældende, vil ophøre med at gælde for kontrakter indgået under engelsk ret, og hvilke konsekvenser har dette for den konkrete aftale?
Er Brexit i sig selv en begivenhed, der kan medføre, at en part til en kontrakt kan træde tilbage fra aftalen med henvisning til en MAC-klausul ("Material Advierse Change")?
Medfører Brexit, at der er behov for at genforhandle aftalen, og hvad er mulighederne for dette?

Persondataretten

Hvad vil mulighederne være for at lade persondata flyde mellem et EU-land og Storbritannien?
Er der behov for fortsat at indhente godkendelser mv. fra England, i tilfælde af at Storbritannien ikke underlægges databeskyttelsesforordningen?
Hvilke krav vil der blive sat til behandling og beskyttelse af persondata i Storbritannien efter dets udtræden af EU?