Nyhed

Bindende videre­salgspriser på hår­produkter udløser millionbøde

I en sag om hårprodukter har en overtrædelse af konkurrencerettens forbud mod bindende videresalgspriser udløst en bøde på 1.000.000 kr. og en personlig bøde på 100.000 kr. Bøderne er idømt ved Retten i Næstved.

Af advokatfuldmægtig Andreas Riis Madsen

Retten i Næstved har idømt hårproduktgrossisten ICON Hairspa A/S en bøde på 1.000.000 kr. for at have fastsat bindende videresalgspriser i strid med konkurrenceloven. Fra den 1. marts 2016 og et år frem krævede ICON Hairspa A/S, at forhandlere af Kevin Murphy-hårprodukter skulle overholde faste videresalgspriser. Foruden bøden til ICON Hairspa A/S er en ledende medarbejder hos virksomheden også blevet idømt en personlig bøde på 100.000 kr.

Kort om sagen

Sagen startede i 2016, da en forhandler kontaktede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Konkurrencerådet besluttede herefter at anmelde sagen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (Bagmandspolitiet), som siden efterforskede sagen. I retten blev forløbet dokumenteret ved hjælp af ICON Hairspa A/S' retningslinjer for salg af Kevin Murphy-hårprodukter, SMS-korrespondance, videoovervågning og vidneforklaringer.

Retten i Næstved understregede, at der i retspraksis ikke kræves, at krav om bindende videresalgspriser faktisk har påvirket markedet, idet der er tale om en såkaldt "formålsovertrædelse".

Bødeudmålingen tog udgangspunkt i, at der var tale om en alvorlig overtrædelse af konkurrencereglerne, overtrædelsens grovhed og varighed samt ICON Hairspa A/S' omsætning.

Juridiske specialer

Kontakt

Jens Munk Plum
Partner (København)
Dir. +45 38 77 44 11
Mob. +45 21 21 00 22
Erik Bertelsen
Partner (Aarhus)
Dir. +45 38 77 43 11
Mob. +45 20 19 74 12
Morten Kofmann
Partner (København)
Dir. +45 38 77 43 35
Mob. +45 24 86 00 40