Bevissikring ved krænkelse af IP-rettigheder – kender du reglerne?

En effektiv beskyttelse og håndhævelse af immaterielle rettigheder forudsætter, at rettighedshavere også i praksis er i stand til at fremskaffe fornødent bevis for mulige krænkelser af deres rettigheder. Sådanne beviser kan imidlertid vise sig at være vanskelige – eller ligefrem umulige – at tilvejebringe uden adgang til den formodede krænkende parts oplysninger og dokumenter. Det kan navnlig være tilfældet, hvis rettighederne anvendes uretmæssigt internt hos den krænkende virksomhed (men ikke eksternt), hvilket f.eks. kan være tilfældet for patenterede processer, software og andre digitale værker. Selv hvis det kan påvises, at der er sket en krænkelse, kan det være en vanskelig opgave for rettighedshaver at få viden om krænkelsens omfang. Ved produktefterligninger vil rettighedshaveren f.eks. ofte have vanskeligt ved at føre bevis for omfanget af det uretmæssige salg og for størrelsen af krænkerens fortjeneste uden at have adgang til krænkerens købs- og salgstal.

Disse bevisproblemer er blandt andet søgt løst gennem bevissikringsreglerne i retsplejelovens kapitel 57 a, der har været i kraft siden april 2001. Bevissikring er et foreløbigt retsskridt, hvor en rettighedshaver (rekvirenten) med fogedrettens hjælp har mulighed for at foretage en "civil ransagning" hos en virksomhed eller privatperson (rekvisitus) med henblik på at sikre beviser for en formodet krænkelse. For at kunne gennemføre bevissikring skal visse betingelser være opfyldt.

Betingelser for gennemførelse af en bevissikringsforretning

1. Krænkelsen skal sandsynliggøres

Gennemførelse af en bevissikringsforretning forudsætter, at det sandsynliggøres, at rekvisitus har begået eller vil begå en krænkelse, der er omfattet af bevissikringsreglerne. Der skal altså være en væsentlig underbygget formodning for, at rekvisitus har foretaget eller vil foretage handlinger, der udgør en krænkelse af rekvirentens immaterielle rettigheder. Rekvirenten kan f.eks. sandsynliggøre dette ved hjælp af prøvekøb af de potentielt krænkende varer eller ved at fremlægge eksempler på rekvisitus' markedsføring af krænkende varer.

2. Bevissikringsundersøgelsens relevans skal sandsynliggøres

Rekvirenten skal desuden sandsynliggøre, at der er grund til at antage, at de ønskede beviser for krænkelsen kan findes i de lokaler, der ønskes undersøgt. Oftest ønskes bevissikringsundersøgelsen gennemført på rekvisitus' hovedkontor eller hovedlager, hvor der ofte vil være grund til at antage, at de ønskede beviser befinder sig. Der er dog også mulighed for at udvide bevissikringsforretningen til andre lokaler – herunder også privatadresser – hvis det kan sandsynliggøres, at der kan findes relevante beviser der.

3. Bevissikringen skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet

Fogedretten kan afslå en bevissikringsbegæring helt eller delvist, hvis gennemførelsen af bevissikringen vil påføre rekvisitus en skade eller ulempe, der står i misforhold til rekvirentens interesse i at gennemføre undersøgelsen. Dette proportionalitetsprincip har ikke kun betydning for, om undersøgelsen overhovedet kan gennemføres. Proportionalitetsprincippet sætter også rammerne for, hvilket materiale undersøgelsen kan omfatte, og hvorledes undersøgelsen kan gennemføres. Fogedretten kan således begrænse undersøgelsen til centrale forhold, bestemte lokaler, bestemt materiale m.v. med henblik på at varetage rekvisitus' interesser. Eksempelvis er der ved ulovlig efterligning som udgangspunkt ikke grundlag for, at der bevissikres e-mailkorrespondance fra alle rekvisitus' medarbejdere, hvis det må antages, at det alene er visse medarbejderes e-mails, der er relevante.

4. Sikkerhedsstillelse

Rekvirenten skal som udgangspunkt stille sikkerhed for den skade eller ulempe, som rekvisitus kan blive påført i forbindelse med bevissikringsundersøgelsen. Sikkerhedsstillelsen har til formål at sikre, at rekvirenten kan betale et eventuelt erstatningskrav fra rekvisitus, hvis det viser sig, at rekvisitus ikke har foretaget de krænkelser, der alene er sandsynliggjort ved bevissikringsbegæringen. Der er altså ikke – som i sager om midlertidigt forbud – tale om sikkerhed for det tab, som rekvisitus lider ved, at et forbud faktisk gennemføres, men alene for det tab, der er forbundet med, at bevissikringsforretningen gennemføres. Praksis viser, at fogedrettens fastsættelse af størrelsen på sikkerhedsstillelse kan variere meget alt efter krænkelsen og undersøgelsens omfang. Fogedretten har krævet sikkerhedsstillelse på helt ned til 5.000 kr. i mindre sager (f.eks. undersøgelse af en privatpersons computer), mens der i større sager er krævet op til 400.000 kr. i sikkerhedsstillelse.

Undersøgelsens sted og omfang

Bevissikringsundersøgelsen kan som udgangspunkt foretages i alle lokaler m.v., som rekvisitus råder over, herunder lejede lokaler eller lokaler, der deles med andre. Undersøgelsen kan omvendt ikke omfatte lokaler, som rekvisitus ikke råder over, f.eks. en ansat medarbejders private hjem eller et lokale, som rekvisitus har lejet ud til en tredjemand.

Ligeledes kan bevissikringsundersøgelsen som udgangspunkt omfatte alt materiale, der må antages at være af betydning for at kunne konstatere, om og i hvilket omfang de påståede krænkelser har fundet sted eller vil finde sted. Fogedretten (eller en af fogedretten bemyndiget sagkyndig) kan både beslaglægge, kopiere, tage billeder og optage film af salgsgenstande, maskiner, produktionsudstyr, bogføringsmateriale, fakturaer, ordresedler, reklamemateriale, digitale oplysninger, software, programmer, elektroniske lagringsmedier m.v. Undtaget er alene oplysninger og materiale, som rekvisitus vil være udelukket fra eller fritaget for at afgive forklaring om som vidne, eller som må anses for afskåret i medfør af proportionalitetsprincippet. Dette omfatter blandt andet rekvisitus' forretningshemmeligheder.

En nyere afgørelse fra Vestre Landsret (V.L. B-0510-19) peger i retning af, at bevissikringsundersøgelsen også kan omfatte oplysninger om andre virksomheder end rekvisitus, hvis rekvisitus har rådigheden over de pågældende oplysninger. Dette kan føre til en betragtelig udvidelse af bevissikringens omfang, idet bevissikringsreglerne således i visse tilfælde kan anvendes til at komme i besiddelse af oplysninger om f.eks. datterselskaber, selvom bevissikringsbegæringen alene vedrører moderselskabet.

Gennemførelse af bevissikringsundersøgelsen

Bevissikringsbegæringen indgives normalt til fogedretten i den retskreds, hvor rekvisitus har hjemting, eller hvor lokalerne, der er genstand for undersøgelsen, er beliggende.

Herefter fastsætter fogedretten tid og sted for bevissikringsforretningen. Lovens udgangspunkt er, at både rekvirenten og rekvisitus får meddelelse herom. Dette udgangspunkt følges dog sjældent i praksis. Rekvirenten anmoder ofte om, at bevissikringsundersøgelsen skal ske uden forudgående underretning til rekvisitus, og fogedretten efterkommer ganske ofte en sådan anmodning ud fra den betragtning, at der er risiko for, at genstande, dokumenter, digitale oplysninger eller andet fjernes, tilintetgøres eller ændres, hvis der gives forudgående underretning. Rekvirenten skal dog kunne argumentere for dette – men der kræves ikke særligt bevis for risikoen.

En bevissikringssag starter i praksis på fogedrettens kontor, hvor der indledningsvist tages stilling til, om betingelserne for ikke at foretage underretning er til stede. Hvis det er tilfældet, fortsætter forretningen hos rekvisitus i de lokaler, der ønskes undersøgt. I forbindelse med selve bevissikringsforretningen har rekvisitus ret til at tilkalde en advokat, medmindre det vil medføre risiko for unødig forsinkelse. Det er vores erfaring, at tilkaldelse af en advokat inden for 1-2 timer oftest accepteres af fogedretten, men der kan ikke forventes lang udsættelse.

Såfremt fogedretten – efter høring af rekvisitus – tager bevissikringsanmodningen til følge, gennemføres bevissikringsundersøgelsen af fogedretten, hvilket i praksis vil sige af fogeddommeren. Fogedretten vil som oftest udpege sagkyndige til at forestå selve bevissikringen. Det vil ofte være IT-sagkyndige, som hjælper med at sikre digitale beviser lagret på computere og servere, eller regnskabssagkyndige, der kan identificere og gennemgå bogføringsmateriale.

Efter bevissikringsundersøgelsen

Materiale fra bevissikringsundersøgelsen, f.eks. spejling af rekvisitus' digitale oplysninger, opbevares af fogedretten eller den af fogedretten bemyndigede (som oftest den sagkyndige). Fogedretten fastsætter retningslinjerne for det arbejde, som den sagkyndige skal udføre, under inddragelse af parterne. I den forbindelse fastsættes blandt andet de søgeord, som den sagkyndige skal anvende under søgning i det bevissikrede materiale. Nyere retspraksis viser dog, at rekvirenten i visse tilfælde godt kan udvide listen af søgeord under bevissikringssagen. Som rekvirent er det derfor værd at overveje, om det kan sikre og effektivisere den fremadrettede proces, hvis søgeordene fastlægges én gang for alle ved indgåelse af en procesaftale. Ligeledes vil andre praktiske forhold naturligvis kunne aftales mellem parterne.

Efter bevissikringsundersøgelsen udarbejder den sagkyndige en rapport, der beskriver den sagkyndige undersøgelse og resultaterne heraf (en bevissikringsrapport). Normalt vil fogedretten forelægge bevissikringsrapporten for rekvisitus, inden rapporten udleveres til rekvirenten, således at rekvisitus har mulighed for at gøre indsigelse, hvis rapporten f.eks. indeholder forretningshemmeligheder eller oplysninger uden relevans for sagen. Dette er dog ikke nødvendigvis fremgangsmåden hos alle landets fogedretter, og som rekvisitus kan det derfor være en god ide at anmode om, at denne procedure følges.

Når bevissikringsrapporten er udleveret til rekvirenten, giver fogedretten sædvanligvis meddelelse om, at bevis sikringen er afsluttet. Rekvirenten har herefter 4 uger til at anlægge en sag mod rekvisitus vedrørende de krænkelser, der begrundede bevissikringen. Omvendt kan rekvisitus inden for 3 måneder anlægge en sag mod rekvirenten, hvis den påberåbte rettighed ikke eksisterede, hvis rettigheden ikke kunne gøres gældende over for rekvisitus, eller hvis rekvisitus ikke har gjort sig skyldig i krænkelser eller overtrædelser omfattet af anmodningen.