Berettiget at bortvise medarbejder grundet mistanke om tyveri

Sagen vedrørte en kvindelig plejemedarbejder, hvis arbejde bestod i pasnings- og serviceydelser hjemme hos virksomhedens kunder. Plejeren blev stillet en arbejdsbil til rådighed og fik udleveret arbejdstøj, herunder t-shirts.

Den 28. juni 2016 blev virksomheden ringet op af en kunde, der mente, at plejeren havde stjålet kundens bluse. Virksomhedens daglige leder besluttede på baggrund af opkaldet straks at undersøge sagen og fandt i den forbindelse en bluse magen til den, der var meldt stjålet, i plejerens arbejdsbil.

Der opstod herefter tvist om, hvem blusen i bilen tilhørte. Plejeren forklarede senere, at hun allerede da havde forsøgt at forklare den daglige leder, at det var hendes egen bluse i bilen. Ifølge den daglige leder afgav plejeren ikke en forklaring på dagen, selvom hun flere gange blev opfordret til forklare, hvorfor hun havde taget blusen. 

Derfor valgte virksomheden samme dag at bortvise plejeren. Plejerens fagforening tog kontakt til virksomheden og gjorde indsigelse mod bortvisningen. Der blev efterfølgende afholdt mæglingsmøde, hvor parterne dog ikke blev enige. Sagen blev herefter udsat indtil afgørelsen af straffesagen om tyveriet. 

Ved straffesagen blev plejeren frikendt. I en efterfølgende periode foregik der en mailkorrespondance mellem parternes faglige organisationer, hvorefter fagforeningen 2 ½ år efter bortvisningen valgte at indbringe sagen for en faglig voldgiftsret. 

Den Faglige Voldgifts udtalelse og resultat

På baggrund af forklaringerne lagde opmanden til grund, at der i plejerens arbejdsbil blev fundet en bluse magen til den, som kunden havde meldt stjålet. Ifølge opmanden havde plejeren ikke forklaret, hvorfor hendes egen bluse lå i bunden af hendes arbejdsbil. Selvom opmanden havde forståelse for, at plejeren var påvirket af situationen, herunder bortvisningen, kunne og burde hun overfor virksomheden have redegjort for, hvorledes en bluse magen til den, der var angivet stjålet, blev fundet i arbejdsbilen. Opmanden lagde til grund, at uden en forklaring fra plejeren, havde virksomheden været berettiget til at bortvise plejeren med den begrundelse at kundens tyverianmeldelse og fundet af en bluse tilsvarende den forsvundne i arbejdsbilen, udgjorde et alvorligt tillidsbrud. 

I straffesagen blev plejeren frifundet for tyveri med den begrundelse, at det ikke efter en strafferetlig målestok var godtgjort, at hun havde stjålet blusen. 

Hvad viser kendelsen?

Kendelsen er et eksempel på, hvornår der foreligger et væsentligt tillidsbrud, der kan berettige en bortvisning. Kendelsen illustrerer den kendte praksis ‒ som måske umiddelbart kan undre ‒ nemlig, at en bortvisning på grund af mistanke om tyveri kan være berettiget, selvom medarbejderen senere bliver frifundet i straffesagen. Det skyldes blandt andet forskellen i beviskrav i strafferetlige og civile sager. I den pågældende sag kunne plejeren ikke give en god forklaring på, hvorfor hun var i besiddelse af blusen. Derfor har det for arbejdsgiveren været overvejende sandsynligt, at blusen blev stjålet, selvom plejeren blev frikendt under straffesagen.