Nyhed

Årets virksomhedsjurist er fundet

Den juridiske afdeling hos Tryg ‒ Legal, Compliance, Governance & Quality ‒ løb med titlen som årets virksomhedsjurist, da Virksomhedsjuristprisen 2021 blev uddelt onsdag den 25. august.

Virksomhedsjuristprisen 2021

Årets tema var cybersikkerhed med oplæg af blandt andre Keld Norman og Christian Pedersen om, hvordan cybertruslen ser ud i 2021, hvordan man kan strukturere arbejdet med en cyberstrategi, om en zero trust-tilgang til sikkerhed i supply chain er "the new normal", og hvordan man planlægger det unormale.

Som afslutning på dagen blev årets virksomhedsjurist kåret. Prisen sætter fokus på virksomhedsjuristens værdi for dansk erhvervsliv, og vinderen blev Legal, Compliance, Governance & Quality hos Tryg. Den juridiske afdeling har haft et travlt og begivenhedsrigt år med blandt andet at være en nøglespiller i Trygs køb af den svenske og danske del af Codan Forsikring, hvor den juridiske afdelings vigtigste rolle ‒ ifølge Trygs koncernchefjurist Bettina Drejer Clausen ‒ har været, at oversætte svær og kompliceret jura for den øvrige organisation.

Med titlen som årets virksomhedsjurist følger en check på 75.000 kroner, som Tryg har valgt at donere til Børnecancerfonden.

Den årlige prisuddeling afholdes af Kromann Reumert og Danske Virksomhedsjurister.

Kontakt

Arne Møllin Ottosen
Partner (København)
Dir. +45 38 77 44 66
Mob. +45 20 19 74 62
Pernille Høstrup Dalhoff
Director, advokat (København)
Dir. +45 38 77 43 41
Mob. +45 24 86 00 59