Nyhed

5 gode råd og vaner til din første sommer med GDPR

Over sommeren vil der måske være tid til at nå nogle af de opgaver, du ikke når i mere travle perioder af året. Det kan derfor være en god anledning til at indarbejde nogle gode arbejdsrutiner, der sikrer, at du er GDPR-compliant.

I de uger, hvor du ikke holder ferie, anbefaler vi, at du arbejder på at implementere følgende gode råd og vaner.

1. Arkivér dine e-mails med det samme

Når mange e-mails samles i din "Inbox", bliver opgaven med at slette e-mails, som ikke er relevante, uoverskuelig. Hold derfor din "Inbox" ved lige ved løbende at arkivere e-mails i relevante mapper. Dermed bliver oprydningen i e-mails aldrig et uoverskueligt projekt, og samtidig optager du ikke serverplads. Oplysninger, som du ikke kan forsvare at have liggende, skal slettes både fra din "Inbox", "Sent Items", "Deleted Items" og lignende mapper.

2. Ryd løbende op på din PC

Undlad at arkivere og arbejde i længere perioder med personoplysninger liggende på dit skrivebord, i dit C-drev eller på eksterne drev såsom usb-nøgler og eksterne harddiske. Sørg for, at personoplysninger har en fast og sikker plads fra starten. Anvend derfor som udgangspunkt altid fællesdrev på serveren. Husk desuden altid at låse din computer, når du forlader den, så ingen har nemt ved at få adgang til dine lokale drev på computeren.

3. Ryd dit skrivebord, inden du går hjem om aftenen 

Så snart du er færdig med udskrevne dokumenter, bør de smides ud. Sørg for, at dokumenter med følsomme personoplysninger, der skal gemmes, lægges i omslag og opbevares forsvarligt i skabe med lås.

4. Gør et dokument fortrolig, hvis det indeholder følsomme personoplysninger

Vurdér, hvilke mapper og dokumenter der indeholder følsomme personoplysninger, og bestem dig for, om det kan forsvares, at disse mapper og dokumenter er åbne for alle.

5. Anvend sikre systemer, når du udveksler følsomme personoplysninger

Det er ikke længere gangbart at sende følsomme personoplysninger og CPR-numre via almindelig (ikke krypteret) e-mail. Anvend derfor et sikret system, når du udveksler følsomme personoplysninger med en kunde, samarbejdspartner eller anden. Alternativt anvendes krypterede e-mails (digital signatur).

I vores persondata-hub finder du relevant information om databeskyttelsesforordningen. Vi sørger for at holde dig opdateret om de nye regler, guidelines, afgørelser mv.

Som noget helt særligt er vi netop blevet autoriseret som træningspartner for International Association of Privacy Professionals (IAPP) og kan nu tilbyde de internationalt anerkendte persondatakurser, der giver dig certificering som CIPP/E og/eller CIPM.

IAPP-CERTIFICERING

Som noget helt særligt er vi netop blevet autoriseret som træningspartner for International Association of Privacy Professionals (IAPP) og kan nu tilbyde de internationalt anerkendte persondatakurser, der giver dig certificering som CIPP/E og/eller CIPM.

Læs mere om CIPP/E- og CIPM certificeringen.

Onlinekursus

Køb et online-kursus hos Kromann Reumert, hvor Tina Brøgger Sørensen stiller skarpt på EU’s nye databeskyttelsesforordning og klæder dig og din virksomhed på til forordningen.

Juridiske specialer

Kontakt

Kristian Storgaard
Partner (Aarhus)
Dir. +45 38 77 44 70
Mob. +45 20 19 74 10
Daiga Grunte-Sonne
Director, advokat (København)
Dir. +45 38 77 41 18
Mob. +45 61 20 99 95