Arbejdsliv
I Kromann Reumert bliver du en del af sager, der rykker, og du får ansvar på en måde, hvor du bliver udfordret, men altid vil få hjælp fra dygtige og ambitiøse kolleger. Få et indblik i nogle af de mange udfordrende og udviklende opgaver, som vores Legal Trainees og Assistant Associates bliver kastet ud i.
Få et indblik i vores hverdag
Assistant Associate (advokatfuldmægtig) Renas Firat Demir havde i mange år tænkt, at han skulle være læge. Fem dage inden ansøgningsfristen på universitetet kunne Renas dog mærke, at hans hjerte bankede for noget andet. Han søgte ind på jurastudiet, og nu, fem år senere, arbejder han i vores afdeling for konkurrence- og udbudsret. Renas sætter her ord på, hvordan det er at arbejde på "SAS-sagen", der har strakt sig 18 år og bliver behandlet ved EU-Domstolen.
Det er svært at finde et socialt udvalg i Kromann Reumert, som advokatfuldmægtig Peter Hobitz Juel ikke er med i. Peter er tidligere kaptajn på Danmarks U-19 landshold i amerikansk fodbold, og lysten til at tage ansvar har han stadig – både i og uden for arbejdstid. Som ansvarlig for fodboldholdet, vejkaptajn i cykelklubben og medlem af både vin-, løbe- og padelklub er Peter næsten med i alt i KR-regi – en stor fordel når opgaverne skal løses i dagligdagen.
Det var en stor beslutning, da Assistant Associate Maja Ilsø skiftede til os for at færdiggøre de sidste to år af sin advokatuddannelse. Beslutningen har været helt rigtig, fortæller Maja, der nu sidder i vores afdeling for arbejds- og ansættelsesret. Der følger meget ansvar med som Assistant Associate, og det passer rigtig godt til Maja.
For advokat Emil Petri var det ganske tilfældigt, at han endte med at arbejde med retssager og rådgivning inden for den del af immaterialretten, der vedrører patentret. Han er et godt eksempel på, hvor mange muligheder og fleksibilitet der er i en full service-advokatvirksomhed som Kromann Reumert. Halvvejs igennem sit fuldmægtigforløb havde Emil et ønske om at arbejde mere med retssager. Han blev tilknyttet vores patentteam, som næsten udelukkende beskæftiger sig med retssager. Specialeområdet passer perfekt til Emil, som møder nye udfordringer hver dag.
Da vi indtog de internationale retssale...
Vores legal trainees Line og Amalie har det seneste år repræsenteret Københavns Universitet i det internationale processpil Willem C Vis International Commercial Arbitration Moot. Her har de blandt andet forbedret deres præsentationsteknik, lært at udforme påstandsdokumenter og fået erfaring med, hvordan man bedst strukturerer argumenter. En stor oplevelse, fortæller de.
Udveksling: ny viden og store oplevelser
Min første måned som Assistant Associate
Hej! Mit navn er Emil og jeg er netop begyndt som advokatfuldmægtig hos Kromann Reumert i København. Jeg er så heldig, at jeg er havnet i afdelingen MIT, der dækker M&A, Infrastruktur og Teknologi. I de næste fire uger vil jeg dele de mange nye oplevelser, der venter, når man tager hul på et nyt kapitel som fuldmægtig hos Kromann Reumert, med jer.
Første uge er veloverstået, og det blev mandag morgen for anden gang i min tid hos Kromann Reumert. Larmen fra vækkeuret skar dog lidt mindre i ørerne, end den havde gjort mange andre mandage før denne. For selvom hverdagen nu så småt havde ramt, og nervøsiteten havde lagt sig en smule, glædede jeg mig stadig til at skulle på arbejde.
Min tredje uge hos Kromann Reumert har budt på mange opture og en enkelt nedtur – bogstaveligt talt.
Min tid som blogger er slut for denne gang. I min sidste dagbog samler jeg op på min første måned som fuldmægtig og nogle af de mange indtryk, jeg har gjort mig.
Sager der rykker
Advokatfuldmægtigene Helena og Anders har bistået solbrillevirksomheden James Ay med investeringen fra Løvens Hules Christian Arnstedt. Få et indblik i det sjove og spændende arbejde med en sag, som man ved kommer i fjernsynet.
Fuldmægtig Markus Ulrik Leding arbejder både med finansiering af grøn omstilling, af biograffilm og meget mere. Læs om nogle af de spændende projekter her.
Karriereudvikling
EXPECT, vores medarbejderudviklingsprogram, tager udgangspunkt i dine forventninger til Kromann Reumert som arbejdsgiver og i vores forventninger til dig som medarbejder.
Du udvikler dig fagligt og personligt fra dag til dag og sag til sag hos Kromann Reumert.