Bortvist medarbejder var ikke erstatningsansvarlig for dårlig performance
En advokat blev bortvist i opsigelsesperioden, da arbejdsgiveren blev opmærksom på, at advokaten havde slettet et antal tidsregistreringer. Dette medførte, at arbejdsgiveren ikke kunne kræve betaling fra de pågældende klienter. Derfor anlagde arbejdsgiveren en erstatningssag mod advokaten. I denne nyhed kan du læse, hvorfor Østre Landsret ikke gav arbejdsgiveren medhold i sit krav.
Østre Landsrets dom af 28. juni 2018
Sagen kort
En advokat (M) opsagde sin stilling på et advokatkontor. I opsigelsesperioden blev M bortvist, da hans arbejdsgiver (A) blev klar over, at M havde slettet flere af sine tidsregistreringer. I den sidste måned af ansættelsesforholdet havde M også underpræsteret i forhold til A's retningslinjer for debiterbar tid og i forhold til, hvordan M ellers havde præsteret i de forgående måneder. Derfor lagde A sag an mod M med krav om, at M skulle betale erstatning.
Under sagen forklarede M, at han havde slettet flere tidsregistreringer, fordi han ikke mente, at de reelt kunne afregnes og ikke ønskede, at der skulle være rod i afregningerne efter hans fratrædelse. Der var eksempelvis tale om en fejlregistrering, en sag der aldrig blev til noget, samt en klient, der havde bedt om et udskrift af klientkontoen.
Østre Landsrets afgørelse
I sin afgørelse udtalte byretten, at den omstændighed, at M havde underpræsteret i den sidste måned af sin ansættelse, kunne medføre ansættelsesretlige sanktioner, men ikke at han skulle betale erstatning. Det var landsretten enig i og bemærkede, at der efter EAL § 23, stk. 1 må stilles skærpede krav til, at en ansat kan blive erstatningsansvarlig ved misligholdelse. Derfor kunne M's ringere arbejdsindsats i den sidste måned af hans ansættelse ikke danne grundlag for at tilkende A erstatning.
Herefter udtalte landsretten, at A ikke kunne anses for at have lidt et erstatningsberettiget tab, da det var relativt beskedne tidsregistreringer, der var blevet slettet, og fordi A ikke retmæssigt kunne have debiteret klienterne. Østre Landsret frifandt derfor M for erstatningskravet.
Hvad viser dommen?
Dommen illustrerer de strenge krav, der skal være opfyldte, før en medarbejder ifalder erstatningsansvar over for sin arbejdsgiver. Som dommen viser, stilles der strenge krav til arbejdsgiverens bevis for det tab, som arbejdsgiveren mener at have lidt. Dommen viser også de skærpede krav, der stilles til karakteren af medarbejderens misligholdelse, for at en medarbejder ifalder erstatningsansvar.