VVS-kartel medførte bøder til både virksomhed og ledende medarbejdere
VVS-virksomheden Christoffersen & Knudsen A/S har vedtaget en bøde på 575.000 kr. for at have udvekslet oplysninger om priser og andre vilkår med en konkurrent. I samme sagskompleks har tre ledende medarbejdere (heraf én fra Christoffersen & Knudsen A/S) vedtaget personlige bøder på 25.000 kr. hver.
Af advokat Troels Wittendorff Gram
Sagerne er endnu et kapitel i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens efterforskning af tilbudskoordinering i VVS-branchen. På baggrund af et tip blev efterforskningen indledt i 2015 og siden anmeldt til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (Bagmandspolitiet) med henblik på strafferetlig forfølgelse.
De pågældende sager drejer sig om tilbudskoordinering i forbindelse med flere entrepriser. Christoffersen & Knudsen A/S erklærede sig skyldig i overtrædelserne og vedtog derfor bødeforlægget på 575.000 kr.
Tre ledende medarbejdere fra henholdsvis Christoffersen & Knudsen A/S, Fredensborg VVS-Teknik A/S og Sanoterm Danmark A/S (som nu er gået konkurs) erklærede sig også skyldige og betalte hver personlige bøder på 25.000 kr.
I samme sagskompleks vedtog Fredensborg VVS-Teknik A/S, i sommeren 2017, en bøde på 1.000.000 kr.
Se bødeforlæggene:
Kontakt
![Jens Munk Plum](/files/styles/landscape_kr_01/public/persons/JMP.jpg?h=d1cb525d&itok=-knorsov)
![Erik Bertelsen](/files/styles/landscape_kr_01/public/persons/ERB.jpg?h=d1cb525d&itok=TMvQsqly)
![Morten Kofmann](/files/styles/landscape_kr_01/public/persons/MKO.jpg?h=d1cb525d&itok=zrcMQdUO)