Krav på betaling for overarbejdstimer ved for sent indleverede timesedler?

Sagen kort

En medarbejder (M) blev den 1. maj 2016 ansat hos en arbejdsgiver (A), hvor hans arbejde blandt andet bestod i at være chauffør og i at passe hestefolde. Af M's ansættelseskontrakt fremgik det, at M senest den 8. i måneden skulle aflevere sine timesedler med angivelse af hver arbejdsdags start og slut for den foregående måned. Det fremgik desuden af ansættelseskontrakten, at en manglende angivelse af arbejdstiden ville blive medregnet som nul arbejdstimer.

Efter M havde fratrådt sin stilling, gjorde M krav på betaling for overarbejde.

Østre Landsret skulle derfor tage stilling til, om M havde krav på betaling for overarbejdstimer.

Østre Landsrets dom

Selvom M påstod, at han havde afleveret de månedlige timesedler til A's bogholder til tiden, så var hverken A, A's bogholder eller A's sekretær enige i dette. Østre Landsret fandt det ikke for bevist, at M under sin ansættelse havde afleveret sine timesedler til tiden, som det ellers var aftalt i ansættelseskontrakten. I vurderingen lagde retten vægt på bogholderens og sekretærens vidneforklaring.

Ved ikke at have afleveret sine timesedler til tiden, havde M dermed frataget A muligheden for at føre kontrol med M's arbejdstimer og A's mulighed for at tilrettelægge afspadsering af optjent overarbejde.

Efter en samlet vurdering tiltrådte Østre Landsret, at M ikke havde krav på betaling for overarbejde, og A blev derfor frifundet. 

Hvad viser dommen?

Afgørelsen fra Østre Landsret er et eksempel på, at vidneforklaringer indgår i domstolenes vurdering og kan tillægges betydelig vægt afhængig af sagens karakter og vidnets forklaring. Afgørelsen viser også, at en medarbejder kan miste retten til betaling, hvis medarbejderen ikke afleverer en timeseddel i overensstemmelse med ansættelseskontraktens indhold.