Nyhed

Tre virksomheder vedtager bødeforlæg i nye sager om nedrivningskarteller

Det omfattende sagskompleks om karteller i nedrivningsbranchen har endnu engang udviklet sig. Tre nedrivningsvirksomheder har således i alt vedtaget bødeforlæg på 6,4 mio. kroner. Derudover har tre ledende medarbejdere fra to af virksomhederne hver især vedtaget bøder på 125.000 kr. for deres andel i overtrædelserne.

Af stipendiat Martin Lars Mols Jensen

Konkurrencemyndighederne blev bekendt med sagerne om karteller i nedrivningsbranchen i 2015. Myndighederne kortlagde, at der i perioden maj 2011 til oktober 2013 var sket tilbudskoordinering og ulovlig udveksling af priser blandt virksomheder i nedrivningsbranchen. Der er i sagerne tidligere faldet domme i henholdsvis oktober 2018december 2018 og i januar 2019 (herunder en ankesag af afgørelsen fra oktober 2018), marts 2019 og senest i april 2019.

De nye sager

De tre virksomheder vedtog alle bødeforlæggene fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet. G. Tscherning A/S vedtog en bøde 5,9 millioner kr. for på ulovlig vis i perioden fra april 2012 til august 2013 i 12 tilfælde at have udvekslet priser med konkurrenter. Villy C. Petersen Entreprise A/S vedtog en bøde på 400.000 kr. for i fire tilfælde at have udvekslet priser med konkurrenter på tilsvarende ulovlig vis i perioden fra januar 2012 til august 2013. Endvidere vedtog Brandis A/S en bøde på 100.000 kr. for i perioden fra juni 2012 til oktober 2013 også at have udvekslet priser med konkurrenter.

En ledende medarbejder fra G. Tscherning A/S og to fra Villy C Petersen Entreprise A/S vedtog hver en personlig bøde på 125.000 kr.

Se bødeforelæggene her:

Juridiske specialer

Kontakt

Jens Munk Plum
Partner (København)
Dir. +45 38 77 44 11
Mob. +45 21 21 00 22
Erik Bertelsen
Partner (Aarhus)
Dir. +45 38 77 43 11
Mob. +45 20 19 74 12
Morten Kofmann
Partner (København)
Dir. +45 38 77 43 35
Mob. +45 24 86 00 40