Nyhed

Kromann Reumert rådgiver Coop i historisk ejendomshandel

Detailhandelskæden Coop har netop solgt et gigantisk ejendomskompleks i Aarhus til Dades A/S.

Coop, en af Danmarks største detailvirksomheder, har netop offentliggjort salget af et ejendomskompleks på 131.300 m2. til Danmarks næststørste ejendomsselskab, Dades A/S.

Coop har ejet komplekset i mere end 100 år, og lokalerne udlejes som kontordomicil, uddannelsescampus og detailhandel.

Kromann Reumert har bistået Coop gennem hele forløbet med blandt andet vendor due diligence og udarbejdelse samt forhandling af transaktionsdokumentation.

Catella, der har fungeret som Coops finansielle rådgiver i sagen, vurderer handlen som en af de største transaktioner nogensinde i Aarhus-området.

Partner Jacob Møller fortæller om transaktionen:

"Coop er en stor spiller i det danske erhvervsliv, og vi er stolte at have ageret juridisk rådgiver på denne transaktion og er glade for den tillid, som Coop har udvist."

Gennemførelsen af transaktionen er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse.

Læs mere om sagen:

Dades køber kæmpecenter fra Coop i Aarhus

Catella advises Coop in mega transaction in Aarhus

Juridiske specialer

Kontakt

Jacob Møller
Partner (Aarhus)
Dir. +45 38 77 43 63
Mob. +45 20 19 74 05
Max Jacob Stubkjær Jensen
Partner (Aarhus)
Dir. +45 38 77 46 36
Mob. +45 20 19 74 24