Regeringens energiudspil – hvad sker der med afgifterne?

Den 26. april 2018 offentliggjorde regeringen sit udspil "Energi - til et grønt Danmark". På 44 sider fremlægger regeringen en række initiativer, som blandt andet har til formål at fastholde Danmark som et foregangsland på energi- og klimaområdet.

Blandt initiativerne er en afgiftsreform, der skal fremme grøn omstilling og billigere energi. Vi fokuserer her på elafgiften og overskudsvarmeafgiften.

Godt nyt for de liberale erhverv

Som afgiftssystemet er i dag, er visse liberale erhverv afskåret fra den (næsten) fulde godtgørelse af elafgiften, som andre momsregistrerede erhvervsdrivende som udgangspunkt har adgang til. Begrænsningen gælder bl.a. reklamevirksomheder, advokatvirksomheder, revisionsvirksomheder og rådgivende ingeniører.

Regeringen lægger i sit udspil op til, hvad der kaldes en "fjernelse" af elafgiften for disse erhverv, så der kun skal betales minimumsafgift. Dermed sidestilles erhvervene med øvrige momsregistrerede erhverv.

Spørgsmålet er herefter, om minimumsafgiften faktisk vil blive den reelle afgiftsbelastning af disse liberale erhverv, idet en stor del af elforbruget fortsat må antages at gå til f.eks. rumopvarmning og -køling, der kun berettiger til begrænset godtgørelse.

Overskudsvarmeafgiften

Overskudsvarmeafgiften, der reelt er en nedsættelse af den godtgørelsesberettigede energiafgift, har været indgående debatteret i medierne på det sidste. 

En række virksomheder har udtrykt frustration over, at overskudsvarme er genstand for afgift, når den afhændes, fordi samarbejder mellem virksomheder og f.eks. fjernvarmeproducenter dermed bliver dyrere. 

Afgiftsretlig praksis viser, at afgiftspligten kun gælder, når overskudsvarmen afsættes mod et "vederlag". Vederlagsbegrebet er dog ikke klart afgrænset, f.eks. i relation deling af omkostninger mellem virksomheden, der producerer varmen, og virksomheden, der aftager varmen. SKAT ser ofte et vederlagselement i omkostningsdelingen.

Konkret angiver regeringen i sit udspil, at overskudsvarmeafgiften omlægges til en ensartet sats på al overskudsvarme. 

En sådan generel sats var også blandt anbefalingerne i delanalyse 5 af "Afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet". Om denne omlægning reelt medfører, at den beregnede afgift af vederlaget afskaffes, angives ikke udtrykkeligt i udspillet.

Lempelserne

Regeringen foreslår to konkrete lempelser i udspillet, nemlig at:

• Elafgiften lempes med 25 øre pr. kWh mellem 2019 og 2025
• Elvarmeafgiften lempes til ca. 15 øre/kWh fra 2021. 

Den generelle lempelse af elafgiften vil især komme de private husholdninger til gode, idet de momsregistrerede erhverv jo i vidt omfang allerede kan få godtgjort deres elafgift. 

Lempelsen af elvarmeafgiften kan gøre det mere attraktivt at anvende f.eks. større, eldrevne varmepumper i fjernvarmenettet. Dette er en attraktiv måde at udnytte vindmøllestrøm, fordi varme lagres bedre end elektricitet.

Et område i forandring

Især siden lovgiver begrænsede godtgørelsesadgangen for "hustandslignende" energiforbrug i 1996, har energiafgiftsreglerne udfordret virksomheder, rådgivere og myndigheder.

Regeringens udspil peger i retning af, at i hvert fald overskudsvarmereglerne bliver mere simple. Hvordan og hvor meget, har vi endnu til gode at se. 

Der vil formentlig være en række overgangsordninger, i takt med at lempelser og ændringer indfases. Det er vores anbefaling, at man som virksomhed holder sig godt orienteret og inddrager ordningerne i planlægningen af nye projekter.

Kromann Reumert kan bistå med rådgivning om de gældende afgiftsregler og sparring om de kommende ændringer.