Det bliver lettere for ikke-erhvervsdrivende fonde at uddele til velgørende arbejde

Hvad gælder i dag?

Fondslovens § 9 om gaver og arv

En ikke-erhvervsdrivende fonds formue er opdelt i en disponibel (fri) kapital og en bunden kapital. Fonden kan uddele fra den disponible kapital. Den bundne kapital er derimod urørlig og består som udgangspunkt af den formue, som fonden er stiftet med. I fondens levetid kan den bundne kapital øges, eksempelvis fordi fonden modtager gaver og arv.

Reglerne om, hvilke midler der tilhører en ikke-erhvervsdrivende fonds henholdsvis bundne og disponible kapital, er fastsat i fondsloven (lovbekendtgørelse nr. 938 af 20. september 2012 om fonde og visse foreninger med senere ændringer).

Udgangspunktet i fondslovens § 9, stk. 1 er, at gaver og arv, som en ikke-erhvervsdrivende fond modtager, skal tilgå fondens bundne kapital. Gave- eller arvebeløbet skal dog tillægges den disponible kapital, hvis gavegiver eller testator udtrykkeligt har bestemt det.

I forhold til arvebeløb indebærer udtrykkelighedskravet, at det skal stå direkte i testamentet, at "arvebeløbet skal anvendes til uddeling" eller lignende. Det er f.eks. ikke tilstrækkeligt kun at angive navnet på fonden. Det er heller ikke tilstrækkeligt, at et familiemedlem eller en advokat efterfølgende bekræfter, at det var testators ønske, at arven skulle uddeles til fondens formål.

Visse mindre gaver kan – efter fondslovens § 9, stk. 2 – uddeles, selvom gavegiver ikke udtrykkeligt har bestemt det. Det er dog et krav, at det klart må antages at have været gavegivers ønske, at gaven skulle uddeles. Ifølge lovkommentarerne vil det f.eks. kunne være tilfældet for gaver, der doneres ved et indsamlingsarrangement. I dag gælder der ikke en tilsvarende bagatelregel for arvebeløb.

Civilstyrelsens praksis

Civilstyrelsen er fondsmyndighed for de ikke-erhvervsdrivende fonde. En fond kan ansøge Civilstyrelsen om samtykke til, at midler fra den bundne kapital, herunder gaver og arv, frigives med henblik på uddeling. Det er Civilstyrelsens praksis kun at give en sådan tilladelse, hvis fondens bestyrelse ønsker at støtte et større konkret projekt inden for fondens formål, og når fonden ikke har tilstrækkelige midler hertil fra den disponible kapital. Civilstyrelsen giver normalt ikke tilladelse i situationer, hvor fondens bestyrelse løbende ønsker at uddele mere end årets indtægter og modtagne donationer, dvs. et større beløb end der årligt tilgår fondens disponible kapital.

De almenvelgørende organisationer begrænses uhensigtsmæssigt

Mange ikke-erhvervsdrivende fonde er ikke begrænset af fondslovens regler, da disse fonde kun modtager mindre donationer. For mange "traditionelle" ikke-erhvervsdrivende fonde er det naturligt, at de har en stor bunden kapital, som anbringes med henblik på at skabe et afkast, der med tiden kan anvendes til at foretage uddelinger i overensstemmelse med fondens formål. Men for en række almenvelgørende ikke-erhvervsdrivende fonde er fondslovens regler om uddelinger uhensigtsmæssige.

Det ligger i de almenvelgørende fondes natur, at de uddeler de indtægter, de modtager fra indsamlinger og donationer, der er deres primære indtægtskilde. Personer donerer f.eks. ved indsamlinger, via organisationernes hjemmesider, offentlige tilskud og som arv. Det vil typisk fremgå af fondens hjemmeside eller pjecer, at man ved at yde en donation støtter fondens almenvelgørende arbejde, f.eks. at man er med til at sikre skolegang for børn, rent vand, medicin, mad osv. Donationsgiveren vil derfor ofte have en forventning om, at donationen anvendes direkte til det almenvelgørende arbejde.

Størstedelen af de gaver, som en almenvelgørende fond modtager, vil kunne uddeles efter bagatelreglen i fondslovens § 9, stk. 2, og fonden har mulighed for at kontakte gavegiveren med henblik på at få bekræftet, at gaven kan uddeles. Det er derfor særligt i forhold til arv, at de almenvelgørende fonde begrænses uhensigtsmæssigt af de gældende regler i fondsloven. De enkelte arvebeløb er ofte større beløb end gavebeløbene og vil derfor typisk udgøre en relativt stor andel af fondens samlede indtægter. Indtægter, som fonden ikke kan anvende til det almenvelgørende arbejde.

De almenvelgørende fonde kan ansøge Civilstyrelsen om tilladelse til at uddele konkrete arvebeløb, men det er administrativt tungt og ofte vanskeligt for fondene at identificere tilstrækkeligt store relevante projekter, som kan danne grundlag for en sådan ansøgning. I en konkret sag har Civilstyrelsen endvidere stillet som betingelse for at tillade en frigivelse fra fondens bundne kapital, at den bundne kapital efterfølgende genopbygges.

Nyt høringsforslag

Nyt udgangspunkt: Gaver og arv kan uddeles, medmindre andet er bestemt

Justitsministeren sendte den 10. oktober 2018 et forslag om at ændre fondsloven i høring. Ministeren foreslår, at fondslovens § 9 ændres, så bestyrelserne i de ikke-erhvervsdrivende fonde – modsat det gældende princip i dag – får mulighed for at uddele gaver og arv, medmindre andet er bestemt af gavegiver/testator.

Den særlige bagatelregel for visse mindre gaver i fondslovens § 9, stk. 2 foreslås ophævet, da både gaver og arv, som modtages af de ikke-erhvervsdrivende fonde efter lovens ikrafttræden, vil være omfattet af det nye princip (indsat i en ny § 9, stk. 2), hvorefter fondsbestyrelsen får ret til selv at beslutte, om aktiver, som senere tilfalder fonden som arv eller gave, skal anvendes til uddeling eller henlægges til fondens formue, medmindre arvelader eller gavegiver selv har truffet bestemmelse herom.

Med høringsforslaget anerkender justitsministeren således, at det gældende princip i fondslovens § 9 er uhensigtsmæssigt for en række af de almenvelgørende fonde. Ministeren foreslår et principskifte, så det fremadrettet – i situationer, hvor arvelader eller gavegiver ikke har taget stilling til aktivets anvendelse – tilkommer fondsbestyrelsen at vurdere, hvordan det er mest hensigtsmæssigt at anvende aktivet under hensyntagen til fondens formål, uddelingspolitik og skatteforhold mv.

Bestyrelsens beslutning om – helt eller delvist – at uddele gaven eller arven skal være truffet senest seks måneder efter afslutningen af det regnskabsår, hvor fonden har modtaget gaven/arven, dvs. senest ved aflæggelse af årsrapporten. Træffer fondsbestyrelsen ikke en sådan beslutning, vil gaven/arven blive tillagt den bundne kapital. Fonden vil være bundet af den beslutning om anvendelsen af aktivet, som fondsbestyrelsen træffer, og bestyrelsen kan ikke senere omgøre denne beslutning.

Fondene vil stadig kunne ansøge Civilstyrelsen om samtykke til, at en gave eller arv uddeles, selvom gavegiver/testator udtrykkeligt har bestemt, at gaven eller arven skal tillægges den bundne kapital. Ifølge kommentarerne til høringsforslaget forventes Civilstyrelsen ikke at ændre praksis for, hvornår styrelsen giver tilladelse til en frigivelse fra den bundne kapital.

Fondslovens § 9's historik og udvikling

Hvis lovændringen vedtages af Folketinget i sin nuværende form, vil det betyde, at de almenvelgørende fonde ikke længere tvinges til at have en stor bunden kapital, der ikke kan anvendes. Derimod vil fondene kunne uddele donationer til konkrete støtteprojekter inden for fondenes formål, sådan som det netop har været hensigten for mange af disse fonde.

Fondsloven er oprindeligt vedtaget i 1984 og bygger på en kommissionsbetænkning afgivet af fondsudvalget i 1982. Dengang fandt fondsudvalget, at der burde gælde en bagatelregel for arvebeløb, så arv kunne uddeles, hvis beløbet udgjorde et ubetydeligt beløb efter fondens forhold – også selvom testator ikke udtrykkeligt havde bestemt det. En sådan praksis udmøntede sig dog aldrig.

I 2014 ændrede man fondsloven og indsatte bagatelreglen for visse gaver af mindre beløb i fondslovens § 9, stk. 2. Det blev dengang overvejet, om der skulle gælde en tilsvarende bagatelregel for arvebeløb, men man fandt, at det ikke var relevant. I lovbemærkningerne står der således:

"Justitsministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at testator i forbindelse med oprettelse af et testamente ofte vil søge professionel rådgivning om indholdet og retsvirkningerne af testamentet. Et testamente har således ikke karakter af en mere tilfældig og/eller daglig disposition, som tilfældet kan være for en gave, som vurderes at udgøre et ubetydeligt beløb i forhold til fondens forhold."

Civilstyrelsens praksis følger fondsloven og lovbemærkningerne, der fastsætter det klare udgangspunkt, at arvebeløb ikke kan uddeles, medmindre det udtrykkeligt fremgår af testamentet. Det har imidlertid vist sig, at der er behov for en mere fleksibel praksis. Derfor er det meget glædeligt, at justitsministeren nu tager initiativ til at ændre fondsloven, da det som følge af lovkommentarerne ikke har været muligt for Civilstyrelsen at ændre sin praksis på området. En ændring af fondsloven er således den eneste mulighed for at løse den uhensigtsmæssige regulering af de ikke-erhvervsdrivende fonde.

Ændringen skal gælde fra den 1. februar 2019 

Ifølge høringsforslaget skal ændringen af fondsloven træde i kraft den 1. februar 2019. Ændringen vil få betydning for gaver, som de ikke-erhvervsdrivende fonde modtager efter lovens ikrafttræden, og for arv, som modtages fra en arvelader, der afgår ved døden efter  lovens ikrafttræden. Det vil sige, at for gaver, som fondene modtager indtil den 1. februar 2019, og for arv fra personer afgået ved døden før dette tidspunkt, vil det være de gældende regler, der anvendes. Fondene vil derfor for sådanne modtagne aktiver fortsat skulle ansøge Civilstyrelsen om tilladelse til uddeling eller frigivelse fra den bundne kapital, såfremt aktiverne skal anvendes til uddeling.

Vi håber, at Civilstyrelsen vil følge en mere fleksibel praksis, i det omfang styrelsen, efter lovens vedtagelse, modtager ansøgninger om frigivelser af arvebeløb, der er modtaget før den 1. februar 2019.

Vi følger naturligvis også forslagets behandling i Folketinget og holder dig opdateret på udviklingen.