Nyhed

Konkurrence- og Forbruger­styrelsen retter søgelyset mod hotel­booking­platforme

Erhvervsminister Brian Mikkelsen har udnyttet sine beføjelser efter konkurrenceloven og anmodet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at indlede en konkurrenceanalyse af markedet for hotelbookingplatforme.

Pressemeddelelse af 9. marts 2018 – Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen undersøger bookingplatforme

Af advokatfuldmægtig Jeppe Mejer Kjelgaard

Baggrunden for Brian Mikkelsens anmodning er flere henvendelser fra hotelbranchen, der udtrykker bekymring for konkurrencesituationen mellem bookingplatforme og aftaleforholdene mellem bookingplatforme og hoteller.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har på baggrund af anmodningen indledt en undersøgelse af markedet, der bl.a. skal afdække:

  • konkurrenceforholdene mellem bookingplatforme, der opererer i Danmark
  • aftaleforholdene mellem bookingplatforme og de danske hoteller
  • om de nuværende markedsforhold er gavnlige for forbrugere og virksomheder.

Styrelsen har opfordret interessenter til at henvende sig, hvis de har oplysninger, som har betydning for markedet og derfor bør indgå i analysen.

Med analysen følger styrelsen tendensen blandt andre konkurrencemyndigheder i andre EU-lande, der har foretaget tilsvarende undersøgelser. Tendensen er også set i regi af European Competition Network, som har fundet brugen af ”price parity”-klausuler (også kaldet MFN-klausuler, Most Favoured Nation) konkurrencebegrænsende under visse omstændigheder. 

Med en MFN-klausul forbyder booking-platformen hotellerne at tilbyde deres værelser billigere på andre bookingportaler og i visse tilfælde også på hotellernes egne hjemmesider. 

Juridiske specialer

Kontakt

Jens Munk Plum
Partner (København)
Dir. +45 38 77 44 11
Mob. +45 21 21 00 22
Erik Bertelsen
Partner (Aarhus)
Dir. +45 38 77 43 11
Mob. +45 20 19 74 12
Morten Kofmann
Partner (København)
Dir. +45 38 77 43 35
Mob. +45 24 86 00 40