EU og Storbritannien indgår politisk aftale om overgangs­periode indtil december 2020

Storbritannien og EU opnåede i går principiel, politisk enighed om en "stand still"-transitionsaftale, så der alene udestår en mere teknisk og juridisk gennemarbejdning af teksten. 

Aftalen vil sandsynligvis blive godkendt af EU27 på EU's topmøde i denne uge, men uanset en sådan godkendelse er den ikke juridisk bindende. Aftalen er en del af den samlede udtrædelsesaftale og er dermed betinget af enighed om alle de øvrige elementer i udtrædelsesaftalen. Doktrinen “nothing is agreed until everything is agreed”, som er blevet anvendt i flere sammenhænge tidligere, er stadig gældende. Endelig sikkerhed for hvad der vil gælde i overgangsperioden vil derfor først foreligge, når og hvis alle forhold i udtrædelsesaftalen er endeligt aftalt og ratificeret af parterne, hvilket sandsynligvis først vil være i 2019. På EU-siden vil ratificering bl.a. kræve, at både Europa-Parlamentet og Europarådet (med kvalificeret flertal) godkender aftalen. I Storbritannien kræves aftalen vedtaget ved lov, som forudsætter sædvanlig involvering af House of Commons og House of Lords, hvor holdningerne til Brexit og betingelserne herfor er endog meget forskellige.   

Selv om det således er usikkert, om parterne overhovedet ender med at opnå enighed om en endelig udtrædelsesaftale, og om der sker endelig godkendelse i henholdsvis EU og Storbritannien, er aftalens indhold den bedste rettesnor for, hvad der sandsynligvis vil gælde fra marts 2019, og hvad danske virksomheder og danske borgere i Storbritannien vil kunne begynde at indrette sig efter. Det vil sandsynligvis ikke være tilstrækkeligt for danske virksomheder til, at de indstiller forberedelserne for et "no deal" scenarie, og det synes også at være den passende konservative tilgang i lyset af de potentielt meget store, negative effekter af et "no-deal"-scenarie. 

Aftalen indebærer i al væsentlighed en videreførelse af status quo, bl.a. med henblik på at virksomheder og borgere ikke skal indrette sig på ændringer ad to omgange. Aftalen har følgende hovedelementer:

• Transitionsperioden vil vare 21 måneder og ikke 24 måneder som ønsket af Storbritannien. Den vil gælde fra at Storbritannien træder ud af EU i marts 2019 til december 2020. David Davis accepterede perioden med bemærkningen om, at de 21 måneder var “close enough”. Den store overraskelse er fraværet af en eksplicit mulighed for at forlænge transitionsperioden, hvis den fremtidige handelsaftale ikke er på plads ved udløbet. Indtil for ganske nylig har Storbritannien ønsket en periode “as long as it takes” for at sikre en smidig overgang til et nyt regime. Samlet set er det tvivlsomt, om alle forhold kan være på plads inden for denne periode, herunder i forhold til den nødvendige IT og infrastruktur langs grænserne, og det synes under alle omstændigheder urealistisk, at danske virksomheder vil have tilstrækkelig tid til at indrette sig på indholdet af den nye fremtidige handelsaftale, før den træder i kraft den 1. januar 2021.   
• Storbritannien vil bevare adgang til det indre marked og toldunionen. 
• Storbritannien vil fortsat være underlagt alle EU-regler, men de vil ikke være repræsenteret i EU's institutioner (bl.a. vil der ikke være en britisk kommissær eller britiske medlemmer af Europa-Parlamentet). Storbritannien vil således ikke have en stemme i EU's beslutningsprocesser, og adgang til at "take back control" udskydes til udgangen af transitionsperioden.  
• Storbritannien er fortsat underlagt afgørelserne fra the European Court of Justice.
• EU borgere, som kommer til Storbritannien i transitionsperioden, vil have de samme rettigheder, som dem der ankom før Brexit-dag. Tilsvarende vil gælde for britiske statsborgere i resten af Europa. Theresa May har ellers indtil for ganske nylig fastholdt, at Storbritannien ønsker at kunne behandle EU-borgere, som ankommer i transitionsperioden, anderledes end dem, som allerede er i landet den 19. marts 2019. Som et led i gårsdagens aftale er hun gået på kompromis på dette punkt.
• Storbritannien vil have adgang til at forhandle og indgå handelsaftaler med andre lande med virkning fra 2021, og Storbritannien vil fortsat være omfattet af EU's handelsaftaler i transitionsperioden. Denne principielle forhandlingsfrihed i transitionsperioden vil dog i praksis være begrænset af, at tredjelandene sandsynligvis vil ønske at kende indholdet af den fremtidige handelsaftale mellem EU og Storbritannien, før de endeligt vil forpligte sig til indholdet af en ny handelsaftale med Storbritannien.
• Storbritannien vil fortsat overholde EU's fiskeripolitik, herunder eksisterende fangstkvoter, og fartøjer fra EU27 vil fortsat have adgang til de britiske have på uændrede vilkår. Dette er ligeledes udtryk for en markant ændring i Storbritanniens tidligere holdning og er et punkt, som ikke vil være populært i den britiske fiskeindustri, herunder i Skotland. Lederen af det skotske konservative parti Ruth Davidson udtalte: “That we now have to wait until 2020 to assume full control is an undoubted disappointment. Having spoken to fishing leaders today, I know they are deeply frustrated with this outcome.”

Med aftalen har Storbritannien opnået en vis sikkerhed for virksomheder og borgere i forhold til perioden fra marts 2019 til december 2020, men Storbritannien har til gengæld måtte give køb på en række tidligere, væsentlige krav. Aftalen er af Storbritannien officielt blevet rost som “a victory for common sense” som “lifts a cloud of uncertainty”. Den er imidlertid opnået for en ganske høj pris, og uden at den giver Storbritannien nogen sikkerhed i forhold til den permanente fremtidige handelsaftale mellem EU og Storbritannien.

I tillæg til aftalens transitionselementer indeholder den politiske aftale også følgende yderligere, væsentlige elementer:

• Storbritannien vil fortsætte med at betale til EU's budget indtil 2064. Den samlede betaling vil være i niveauet 40 milliarder pund.
• Nordirland vil forblive i det indre marked og toldunionen, medmindre parterne finder andre løsninger for at undgå en hård grænse mellem Irland og Nordirland og for at sikre såkaldt "regulatory allignment". En sådan anden løsning vil f.eks. kunne være anvendelse af teknologi, der giver mulighed for kontrol uden traditionel grænseovervågning. 

De finansielle markeder reagerede positivt på nyheden om den politiske aftale, bl.a. ved at pundet steg til det højeste niveau i 3 uger.

Aftalen er imidlertid blevet kritiseret i klare vendinger fra flere sider i Storbritannien, herunder internt i det konservative parti (bl.a. af den tidligere leder Iain Duncan Smith). Douglas Ross, Konservativ MP, sagde bl.a. i går: “There is no spinning this as a good outcome. It would be easier to get someone to drink a pint of sick than try to sell this as a success.” Den tidligere Ukip leder Nigel Farage krævede Teressa Mays afgang og karakteriserede hende som “Theresa the appeaser”.