Nyhed

Politisk aftale om digital vækst skal sikre høj dataetik

Regeringen har sammen med Radikale Venstre og Dansk Folkeparti indgået en politisk aftale om digital vækst.

Med aftalen igangsættes følgende seks overordnede initiativer:

  1. Digital hub for et styrket vækstmiljø 
  2. Digitalt løft af små og mellemstore virksomheder
  3. Digitale kompetencer til alle  
  4. Data som vækstdriver i erhvervslivet
  5. Agil erhvervsrettet regulering
  6. Styrket IT-sikkerhed i virksomhederne.

I aftalens afsnit om udviklingen af dataetiske anbefalinger (pkt. 4.2) står der: 

"Virksomhedernes udnyttelse af data skal ske under hensyn til privatlivsbeskyttelse og ansvarlig adfærd. Derfor er ansvarlig og etisk håndtering af personfølsomme oplysninger vigtige. […] I tæt samarbejde med erhvervslivet gennemføres en række aktiviteter fra 2019 og frem, der skal sikre, at anbefalingerne forankres hos de relevante virksomheder.

Derudover skal kendskabet til den danske tilgang til dataetik udbredes, da det pt. drøftes internationalt, hvordan dataetik reguleres. Der afsættes i alt 6 mio. kr. i 2018-2021 til indsatsen."

Herudover står der i aftalens afsnit "Én digital indgang for virksomhedernes indberetning af IT-sikkerhedshændelser" (afsnit 6.2), at der afsættes 20 mio. kr. til en fælles digital løsning for indberetning af sikkerhedshændelser på tværs af offentlige myndigheder, så indberetningspligten fremover bliver nemmere at opfylde.

Hvis man får kendskab til brud på sikkerhedsprocedurer, skal man, ifølge databeskyttelsesforordningen, underrette Datatilsynet uden unødig forsinkelse og, om muligt, inden for 72 timer.

Kromann Reumerts bemærkninger

Det er generelt positivt, at man fra politisk side er opmærksom på de muligheder, som ligger i digitaliseringen og tilmed tør at investere heri. 

Fra en persondataretlig vinkel er det i særdeleshed positivt, at persondataretten vægtes, som den gør. Høj dataetik kan bruges som branding og udgøre et konkurrenceparameter både nationalt og internationalt. Et parameter, som formentlig vil øges i takt med, at samfundet i højere grad digitaliseres. Det kan derfor være værd at satse på høj dataetik.

Læs hele aftalen.

Juridiske specialer

Kontakt

Daiga Grunte-Sonne
Director, advokat (København)
Dir. +45 38 77 41 18
Mob. +45 61 20 99 95