Nyhed

Ny retsafgiftslov vedtaget – her er hoved­trækkene

Den 9. marts 2021 vedtog Folketinget en ny lov om retsafgifter – i daglig tale retsafgiftsloven – som træder i kraft den 1. oktober 2021. I denne nyhed gør vi dig klogere på alt det, du skal vide om de nye reglers betydning for almindelige civile retssager.

Penge - kompensation - mønter i stakke - 3840x2160

Formålet med en ny retsafgiftslov

Den nye lov er en reel erstatning af den gældende retsafgiftslov, der stammer helt tilbage fra den 1. oktober 1969. Formålet med den nye udgave af loven er at forenkle reglerne om retsafgifter, så de bliver lettere for borgerne og myndighederne at forstå og anvende. Den nye lov indeholder derfor væsentlige forenklinger af den gældende retsafgiftslov.

Faste afgifter

I den nye lov er alle de retsafgifter, der i dag beregnes som en procentsats af sagens værdi, erstattet med faste afgifter. På den måde bliver det lettere for borgerne og myndighederne at gennemskue størrelsen på den aktuelle retsafgift og dermed sagens omkostninger.

Retsafgifter i civile retssager

Udgangspunktet i den nye retsafgiftslov er, at når der anlægges en civil retssag i første instans, skal der betales en retsafgift på 1.500 kr. Hvis sagen ikke har en økonomisk værdi, eller hvis den økonomiske værdi ikke overstiger 100.000 kr., foreslår loven dog kun en retsafgift på 750 kr.. 

Udgangspunktet i den gældende retsafgiftslov er, at der betales et grundbeløb på 500 kr., når sagen bliver anlagt. Overstiger sagens værdi 50.000 kr., skal der betales yderligere 250 kr. og 1,2 % af den del af værdien, der overstiger 50.000 kr. – dog maksimeret til 75.000 kr. 

Udover retsafgiften ved sagens anlæg skal der i civile sager, ligesom tilfældet er i dag, også betales retsafgift for hovedforhandlingen. Denne afgift kaldes i daglig tale berammelsesafgift (hvis sagen behandles på skiftligt grundlag, skal der også betales berammelsesafgift). 

Den nye lov opstiller – til forskel fra de gældende regler, hvor berammelsesafgiften beregnes på samme måde som retsafgiften for sagens anlæg – følgende tabel med faste takster over berammelsesafgiftens størrelse:

Sagens værdi Afgift
100.001 - 250.000 kr. 3.000 kr.
250.001 - 500.000 kr. 8.000 kr.
500.001 - 1.000.000 kr. 14.000 kr.
1.000.001 - 2.000.000 kr. 35.000 kr.
2.000.001 - 3.000.000 kr. 60.000 kr.
3.000.001 - 4.000.000 kr. 85.000 kr.
4.000.001 - 5.000.000 kr. 110.000 kr.
5.000.001 - 6.000.000 kr. 135.000 kr.
Over 6.000.000 kr. 160.000 kr.

I de sager, hvor retsafgiften for sagens anlæg kun udgør 750 kr., skal der ikke betales berammelsesafgift.

De nye regler medfører generelt, at retsafgifterne bliver højere, selv om der er tale om relativt beskedne stigninger. Hvis sagens værdi ligger i den lave ende af intervallerne vil retsafgiften være højere efter de nye regler – vice versa lavere. 

Derfor forventes det samlede provenu af retsafgifter også kun at stige med cirka 3 % årligt ved et uændret antal sager.

Sådan beregner du fremover din sags retsafgift

For at konkretisere, hvilken forskel den nye lov medfører i forhold til beregningen af din sags retsafgift, har vi her opstillet et før/efter-scenarie for beregningen af retsafgift. Scenarierne tager udgangspunkt i en sagsværdi på 1.200.000 kr.:

Efter de gældende regler

  • Retsafgift ved sagens anlæg (500 kr.+ 250 kr.+ 1,2 % af den del af værdien, der overstiger 50.000 kr.): 14.550 kr.
  • Berammelsesafgift: 14.550 kr.
  • I alt: 29.100 kr.

Efter de nye regler

  • Retsafgift ved sagens anlæg: 1.500 kr.
  • Berammelsesafgift: 35.000 kr.
  • I alt: 36.500 kr.

Retsafgift for retssager med økonomisk værdi på højst 100.000 kr. samt for øvrige sager

Som allerede anført indfører den nye lov en særlig fast retsafgift på 750 kr. for sager, der ikke har økonomisk værdi og sager med en økonomisk værdi på højst 100.000 kr.. Herudover indføres samme faste retsafgift på 750 kr. (uanset sagens økonomiske værdi) for sager, der alene drejer sig om:

  • servitutter og partielle brugsrettigheder, for hvilke der ikke betales vederlag 
  • mortifikation af værdipapirer, servitutter, brugsrettigheder eller grundbyrder
  • erhvervelse af ejendomsdom
  • dødsformodning. 

Desuden indfører loven en særlig retsafgift på 3.000 kr. i sager, der har en økonomisk værdi på mere end 100.000 kr., og som angår prøvelse af myndighedsudøvelse, eller som er omfattet af retsplejelovens § 327, stk. 1, nr. 3 eller 4, om fri proces.

I forhold til de gældende regler bliver minimumsafgiften derfor forhøjet fra 500 kr. (i visse sager 400 kr.) til 750 kr. Denne forhøjelse skyldes, at de gældende minimumsafgifter ikke er blevet reguleret siden 1989. Til gengæld gælder retsafgiften på 750 kr. altså for alle sager med en værdi på op til 100.000 kr.. Dette er til forskel fra den gældende lov, hvor retsafgiften er 500 kr. i sager med en værdi på op til 50.000 kr. og 760-1.350 kr. i sager med en værdi på mellem 50.000 kr. og 100.000 kr. 

Motivation for flere forlig

Den nye lov ønsker også at øge parternes motivation for at nå forligsmæssige løsninger. Loven indfører derfor, at afgiftspligten for hovedforhandlingen (berammelsesafgiften) bortfalder – eller tilbagebetales – hvis parterne, senest to uger inden hovedforhandlingen, meddeler retten om sagens bortfald (navnlig som følge af at sagen hæves og/eller bliver forligt). 

Dette er en ændring af den gældende frist på seks uger. 

Den nye lov forsøger således at imødekomme det forhold, at et forligsklima typisk (igen) opstår, når parterne begynder at forberede hovedforhandlingen. 

Hvis retssagen således hæves senest to uger inden hovedforhandlingen, vil retsafgiften efter de nye regler være markant lavere end efter de gældende regler. 

Appelsager

Hvis en dom, kendelse eller beslutning i en civil retssag henholdsvis ankes eller kæres til en højere retsinstans, skal der betales en ny retsafgift.

Når der indleveres en ankestævning til landsretten, skal der efter de nye regler betales en retsafgift på 2.000 kr., mens der ved anke til Højesteret skal betales en afgift på 4.000 kr. 

Der skal dog kun betales en afgift på 1.000 kroner, hvis den sag, der ankes til landsretten ikke har økonomisk værdi, har en økonomisk værdi på højst 100.000 kr. eller alene drejer sig om:

  • servitutter og partielle brugsrettigheder, for hvilke der ikke betales vederlag
  • mortifikation af værdipapirer, servitutter, brugsrettigheder eller grundbyrder
  • erhvervelse af ejendomsdom 
  • dødsformodning.

Ankesagens værdi fastsættes på grundlag af den ændring, som påstås i den indankede dom. Hvis ankesagen har en økonomisk værdi på mere end 100.000 kr., skal der – som i første instans – også betales en berammelsesafgift. 

Efter den nye lov skal berammelsesafgiften ved landsretten opgøres på samme måde som berammelsesafgiften i første instans. I ankesager ved Højesteret forhøjes denne afgift med 50 %. 

Ligesom efter den gældende retsafgiftslov, skal ankeafgiften tilbagebetales, hvis sagen hjemvises til ny behandling i tidligere instans. 

Efter den gældende retsafgiftslov skal der betales afgift i overensstemmelse med reglerne for sagsanlæg og behandling af civile retssager i første instans på grundlag af påstanden i ankesagen. 

For anke til landsretten udgør afgiften ved sagens anlæg efter den gældende retsafgiftslov dog mindst 750 kr. Afgiften forhøjes med 50 % ved anke til Højesteret, og afgiften ved sagens anlæg udgør mindst 1.500 kr. Dette bliver således ændret med den nye retsafgiftslov. 

Efter de nye regler skal der betales en retsafgift på 750 kr. ved kære til landsretten, mens der ved kære til Højesteret skal betales en afgift på 1.500 kr. Ligesom efter den gældende retsafgiftslov skal afgiften tilbagebetales, hvis retten eller myndigheden omgør den kærede kendelse eller beslutning, eller den kærende helt eller delvis får medhold ved kæremålets afgørelse. 

Efter den gældende retsafgiftslov skal der betales 400 kr. i afgift for kære til landsretten og 750 kr. i afgift for kære til Højesteret. 

Betydningen for allerede anlagte retssager (før 1. oktober 2021)

Den nye retsafgiftslov træder i kraft den 1. oktober 2021. Da der er tale om en reel erstatning af den gældende retsafgiftslov, ophæves denne, når den nye lov træder i kraft. 

Den nye retsafgiftslov finder dog ikke anvendelse, når afgiftspligten efter den gældende retsafgiftslov er indtrådt før den 1. oktober 2021. I sådanne tilfælde finder den gældende retsafgiftslov anvendelse.

Den nye retsafgiftslov finder altså ikke anvendelse på civile retssager i 1. instans, der er anlagt før den 1. oktober 2021, eller på ankesager, hvor anken er sket før den 1. oktober 2021 mv.. I disse sager finder den gældende retsafgiftslov fortsat anvendelse.

Juridiske specialer

Kontakt

Frank Bøggild
Partner (København)
Dir. +45 38 77 45 95
Mob. +45 24 86 00 11
Claus Juel Hansen
Partner (København)
Dir. +45 38 77 44 45
Mob. +45 21 26 90 70
Bo Knudsen
Director, advokat (Aarhus)
Dir. +45 38 77 43 13
Mob. +45 20 19 74 15