Nyhed

Det vil Datatilsynet særligt fokusere på under sine tilsyns­aktiviteter i 2021

Datatilsynet har offentliggjort en oversigt over, hvilke temaer tilsynet særligt vil fokusere på i 2021. I denne nyhed kan du se de temaer, du skal kende til for at være godt forberedt på eventuelt tilsyn.

Kikkert - datatilsyn - keyboard - 3840x2160

Når Datatilsynet på egen hånd iværksætter et tilsyn i 2021, vil det særligt have fokus på 13 temaer: 

  • Kreditoplysningsbureauer, advarselsregistre og spærrelister
  • Inkassobureauers oplysningspligt og sletning
  • Pengeinstitutters procedure for indsigtsanmodninger
  • Tv-overvågning
  • Myndigheders videregivelse af personnumre til borgere
  • Forskning
  • Behandling af personoplysninger om hjemmesidebesøgende (cookies)
  • Persondatasikkerhed, inkl. brud på persondatasikkerheden
  • Kontrol med databehandlere
  • Overførsel af personoplysninger til tredjelande
  • Behandling af personoplysninger i fælleseuropæiske informationssystemer
  • PNR-loven
  • Retshåndhævelsesloven

Datatilsynet har blandt andet valgt at fokusere på en række områder, der i 2020 var genstand for nye lovændringer, afgørelser, rapporter eller vejledninger. Eksempelvis har tilsynet – navnlig i lyset af EU-Domstolens afgørelse i den principielle Schrems II-sag – besluttet at føre tilsyn med virksomheders og offentlige myndigheders overførsel af personoplysninger til tredjelande.  

Læs mere om Datatilsynets særlige fokusområder i 2021.

Er I klædt på til Datatilsynets tilsynsbesøg?

Kromann Reumerts persondatateam står klar til at hjælpe jer med at skabe overblik og identificere de områder, I bør være ekstra opmærksomme på for at sikre compliance. 

Baseret på de spørgeskemaer og temaer, som Datatilsynet allerede har offentliggjort, kan vi skræddersy spørgeskemaer til jeres virksomhed og komme på fiktivt tilsynsbesøg (et såkaldt GDPR dawn raid) for at forberede jer på, hvad I skal gøre, hvis Datatilsynet banker på.

I har måske allerede udarbejdet alle de nødvendige procedurer og politikker, men har I implementeret dem i organisationen? Kan jeres medarbejdere identificere et brud på persondatasikkerheden, og overholder de jeres procedurer for at håndtere et sådant?

Vi kan hjælpe jer med at udføre et GDPR dawn raid for at teste, om I er godt nok rustede til et tilsynsbesøg. Vi hjælper naturligvis også med at identificere eventuelle forbedringspunkter og med at udarbejde løsninger, der passer til jeres behov.

Husk desuden, at skulle I pludselig stå midt i et dawn raid, har I os altid lige ved hånden med Kromann Reumert On Call.

Juridiske specialer

Kontakt

Heela Lakanval
Director, advokat (København)
Dir. +45 38 77 46 61
Mob. +45 61 55 21 94