Ansættelses-og arbejdsretlige elementer i regeringens lovprogram 2018/2019
Regeringens lovprogram, der blev offentliggjort den 2. oktober 2018, indeholder en række lovforslag, som er interessante for det ansættelses- og arbejdsretlige område. I denne nyhed kan du læse mere om lovforslagene, og hvilken betydning de forventes at få.
De særligt relevante lovforslag omtales nedenfor i den rækkefølge, de tidsmæssigt forventes fremsat. Lovforslagene gengives efter regeringens ordlyd.
Ændring af lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold (aktieoptionsloven)
Formålet med lovforslaget er at understøtte anvendelsen af aktieoptioner og lignende ordninger i ansættelsesforhold ved en udvidelse af aftalefriheden. Det skal være muligt at aftale, at købe- eller tegningsrettigheder bortfalder som følge af arbejdsgivers opsigelse af et ansættelsesforhold. Derudover skal det være muligt at aftale, at aktier, der er erhvervet som led i en optionsordning, kan tilbagekøbes til markedspris ved ansættelsesforholdets ophør.
Lovforslaget er en opfølgning på en politisk aftale om en erhvervs- og iværksætterpakke mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra november 2017.
Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober 2018. Særskilt omtale følger.
Ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond
Lovforslagets formål er at sikre, at Lønmodtagernes Garantifond (LG) kan lægge ud for lønmodtageres krav mod konkursboet. Det skal gælde i de tilfælde, hvor der forud for en konkurs kan have fundet en virksomhedsoverdragelse sted til en offentlig erhverver eller i forbindelse med offentlig garantistillelse, og hvor lønmodtagerne derfor ikke hurtigt får de beløb, som de har til gode.
Lovforslaget fremsættes på baggrund af en politisk aftale om forebyggelse af konkurser, som blev indgået mellem alle Folketingets partier i oktober 2017.
Lovforslaget forventes fremsat i oktober 2018.
Ændring af lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik
Lovforslagets formål er at sikre, at en arbejdsgiver som udgangspunkt ikke har ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sygedagpengesager eller sager om ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Dette på trods af at arbejdsgiveren er part i sagen.
I refusionssager, hvor de nævnte oplysninger er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser, foreslås det, at arbejdsgiveren har ret til indsigt, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagerens interesse i hemmeligholdelse taler imod.
Lovforslaget forventes fremsat i oktober 2018.
Ændring af kildeskatteloven, ligningsloven, lov om skattenedslag for seniorer og lov om forsøg med et socialt frikort
Med lovforslaget ønskes en afbureaukratisering af forskerskatteordningen ved at gøre betingelserne for ordningens anvendelse mere fleksible. Lovforslaget indeholder også en justering af seniornedslagsordningen, som indebærer, at seniorer har mulighed for at få genoptaget en afgørelse af den pågældendes beskæftigelsesgrad.
Lovforslaget forventes fremsat i oktober 2018.
Ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.
Lovforslagets formål er at styrke det eksisterende forbud mod seksuel chikane i ligebehandlingsloven. Dette sikres blandt andet ved en forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane. Ved fastlæggelsen af godtgørelsen skal det nemlig fremover være muligt at lægge vægt på, at der er sket en overtrædelse af forbuddet mod seksuel chikane i ligebehandlingsloven, og at en sådan overtrædelse anses for særligt krænkende.
Herudover præciserer lovforslaget, at skal tages hensyn til lønudviklingen ved fastsættelsen af godtgørelser.
Lovforslaget forventes fremsat i november 2018.
Ændring af lov om arbejdsskadesikring
Med dette lovforslag ønskes en genoprettelse af anerkendelsesbegrebet vedrørende arbejdsulykker fra en højesteretsdom fra 2013 (U.2014.452H.).
Lovforslaget forventes fremsat i december 2018.
Ændring af udlændingeloven
Regeringen vil komme med et udspil om styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Udspillet vil fokusere på at styrke virksomhedernes adgang til at rekruttere kvalificeret udenlandsk arbejdskraft fra tredjelande. Det tilstræbes også at sikre, at reglerne om rekruttering af udenlandsk arbejdskraft bliver lette at håndtere og så lidt bureaukratiske for både virksomheder og arbejdstagere som muligt.
Læs Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse om udspillet fra den 3. oktober 2018.
Lovforslaget forventes fremsat i februar 2019.
Ændring af lov om ferie og lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler
Lovforslaget har til formål at gennemføre tekniske ændringer og præciseringer som led i den tekniske understøttelse af de nye feriereglers ikrafttræden.
Lovforslaget forventes fremsat i februar 2019.
Ændring af lov om arbejdsmiljø og evt. andre love
Med lovforslaget følger regeringen op på de kommende anbefalinger fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljøindsatsen.
Lovforslaget forventes fremsat i februar 2019.
Ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Lovforslagets formål er at udmønte regeringens udspil til at styrke beskæftigelsen blandt personer med handicap. Regeringens udspil indebærer blandt andet mindre bureaukrati og bedre uddannelsesmuligheder for personer med handicap.
Læs udspillet: Flere mennesker med handicap skal i job.
Lovforslaget forventes fremsat i februar 2019.
Ændring af udlændingeloven
Med lovforslaget ønsker regeringen at gennemføre en række tiltag, der skal bekæmpe ulovligt arbejde. Dette indebærer blandt andet større bøder til de arbejdsgivere, der ansætter ulovlig arbejdskraft, når der foreligger skærpende omstændigheder. Lovforslaget har samtidig til formål at hjælpe arbejdsgivere, så de ikke uforvarende overtræder udlændingeloven ved at ansætte udenlandsk arbejdskraft.
Lovforslaget forventes fremsat i februar 2019.
Kromann Reumert følger udviklingen af lovforslagene og holder dig orienteret.
Kontakt
