Medarbejders adfærd var ikke illoyal - han var nemlig ikke ansat
Ifølge Sø- og Handelsretten var det ikke bevist, at en medarbejder havde været ansat på det tidspunkt, hvor han udførte en påstået illoyal handling. Allerede derfor havde medarbejderen ikke udvist illoyal adfærd over for sin tidligere arbejdsgiver.
Sø- og Handelsrettens dom af 14. august 2018
Sagen kort
En medarbejder (M) var ansat i en tidsbegrænset stilling med løntilskud i en håndværkervirksomhed (A). Under sin ansættelse var M primært tilknyttet arbejdet med én specifik entreprisekontrakt. M's arbejde bestod hovedsageligt i malerarbejde. Entreprisekontrakten var indgået mellem A og en virksomhed (V). Efter et stykke tid valgte V imidlertid at stoppe samarbejdet med A og antage en anden til at udføre malerarbejdet, da V mente, at A havde udført et mangelfuldt stykke arbejde.
I mellemtiden var M's tidsbegrænsede stilling udløbet. M og A havde forsøgt at forhandle sig frem til en ny ansættelseskontrakt uden løntilskud, men dette var ikke lykkedes.
Efterfølgende viste det sig, at V havde antaget M (og hans nystiftede virksomhed) til at gøre malerarbejdet færdigt. A lagde herefter sag an mod M og argumenterede for, at M havde tilsidesat sin loyalitetsforpligtelse ved selvstændigt at udføre arbejde for V, mens han stadig var ansat hos A.
Sø- og Handelsrettens afgørelse
Sø- og Handelsretten udtalte, at M, da han indgik kontrakten med V, ikke kunne anses for at være ansat hos A, da M's første ansættelseskontrakt var udløbet, og der ikke var indgået en ny. M havde heller ikke modtaget løn for perioden. Der var ikke fremlagt anden dokumentation, der kunne begrunde, at M havde udvist illoyal adfærd under ansættelsen eller handlet i strid med reglerne herom i markedsføringsloven. Sø- og Handelsretten frifandt derfor M.
Hvad viser afgørelsen?
Afgørelsen viser, at en medarbejders forpligtelse til at handle loyalt over for sin arbejdsgiver kun gælder så længe ansættelsesforholdet består og dermed ikke kan udstrækkes til perioden efter ansættelsens ophør. I denne sag blev det derfor afgørende, at det ikke kunne bevises, at M havde været ansat, da han indgik kontrakten med V.
Dommen illustrerer desuden vigtigheden af, at ansættelsesforholdets – og dermed loyalitetsforpligtelsens – gyldighed underbygges af en skriftligt indgået kontrakt.
Kontakt
