Dobbeltvægtning af pris og manglende inddragelse af "øvrigt sortiment" var ok

Udbud af rammeaftale om levering af gasser mm.

Aalborg Universitet m.fl. (AAU) udbød en 3-årig rammeaftale som et offentligt udbud efter udbudsloven i marts 2018. Rammeaftalen var fordelt på to delaftaler:

• Delaftale 1: Levering af "rene gasser og specialgasser" 
• Delaftale 2: Levering af "særlige specialgasser" 

Den anslåede værdi var henholdsvis 10,5 mio. kroner og 1 mio. kroner. Tildelingskriteriet var laveste pris med henholdsvis tre og to vægtede underkriterier for de enkelte delaftaler.

Delaftale 1 blev tildelt Air Liquide A/S, mens delaftale 2 blev tildelt AGA A/S (AGA).

AGA, som også havde budt på delaftale 1, klagede herefter over tildelingen og argumenterede for, at klagen skulle tillægges opsættende virkning. Kendelsen er således klagenævnets afgørelse af, om betingelserne for opsættende virkning var til stede. AGA har efterfølgende tilbagekaldt klagen, da klagenævnet ikke fandt, at der var udsigt til, at AGA ville få medhold i klagen. Derfor er kendelsen den endelige afgørelse af klagen.

Klage over dobbeltvægtning af de tilbudte priser

Det fremgik af udbudsmaterialet, at de tilbudte priser ville blive vurderet på baggrund af det estimerede årlige forbrug, og at de herefter ville indgå med den angivne vægtning for det pågældende underkriterium. For eksempel ville den samlede pris for det estimerede årlige forbrug af rene gasser og specialgasser indgå med en vægtning på 60 % ved evalueringen af delaftale 1, mens prisen for opfyldning af cryobeholder og leje af flasker og beholdere begge ville indgå med en vægtning på 20 %. 

AGA argumenterede for, at der herved skete en dobbeltvægtning af de tilbudte priser, idet der allerede med inddragelsen af det årligt forventede forbrug var taget højde for fordelingen mellem de forskellige gasser og andre ydelser. AGA argumenterede i denne forbindelse for, at den efterfølgende vægtning herefter gjorde, at priserne på gasser kom til at påvirke evalueringen uforholdsmæssigt meget. Evalueringsmodellen var derfor ikke egnet til at finde det økonomisk mest fordelagtige tilbud, da det gav mulighed for en strategisk prissætning.

Klagenævnet udtalte, at det er afgørende for evalueringen, at de fastsatte kriterier giver mulighed for at sikre en effektiv konkurrence, og at kriterierne er gennemsigtige og tilstrækkeligt klare for at sikre kontrol med opfyldelsen.

For sortimentsudbud som det omhandlede skal evalueringen desuden være repræsentativ i forhold til det forventede forbrug under rammeaftalen. Da såvel det forventede forbrug som vægtningen af underkriterierne fremgik af udbudsmaterialet, var det klart for tilbudsgiverne, hvordan tilbuddene ville blive evalueret.

Klagenævnet fandt desuden, at de anvendte vægtninger var saglige, og at der ikke var grundlag for at antage, at evalueringsmodellen ikke var repræsentativ for det omhandlede sortimentsudbud.

"Øvrigt sortiment" blev ikke inddraget i evaluering

Som en del af udbudsmaterialet var der offentliggjort et udkast til rammeaftalen. I denne stod der, at tilbudsgiver var forpligtet til at sælge sit "øvrige sortiment" med tilsvarende rabatter i forhold til den listepris, som tilbudsgiver tilbød for de gasser mm., der var omfattet af udbuddet. Forpligtelsen var angivet som et mindstekrav.

AGA argumenterede for, at evalueringsmodellen ikke var egnet til at finde det økonomisk mest fordelagtige tilbud, da "øvrigt sortiment" ikke var inddraget i evalueringen. Klagenævnet udtalte, at det, på baggrund af udbudsmaterialet, stod tilbudsgiver klart, at "øvrigt sortiment" ikke var en del af udbuddet og dermed ikke ville indgå i evalueringen.

Udbudspligt var ikke overholdt

AGA argumenterede også for, at udbudspligten for "øvrigt sortiment" ikke var overholdt, da det ikke var inddraget under udbuddet. Dette var AAU enig i.

Klagenævnet udtalte herefter, at det ikke var klart, hvilke udbudsretlige regler AGA mente var overtrådt. Derudover kunne klagenævnet ikke udtale sig om, hvorvidt eventuelle fremtidige indkøb af "øvrigt sortiment" ville være i strid med udbudsloven. Derfor tog klagenævnet ikke stilling til den påstand.  

Klagers bevisbyrde

Som nævnt ovenfor skal evalueringen i et sortimentsudbud være repræsentativ i forhold til det forventede forbrug under rammeaftalen.

Klagenævnets udtalelse i AGA-kendelsen om, at der ikke var grundlag for at antage, at evalueringen ikke var repræsentativ, viser, at klager konkret skal påvise, at evalueringen ikke er repræsentativ.

Udbuddets anvendte "dobbeltvægtning" og manglende inddragelse af "øvrigt sortiment" er ikke, i sig selv, i strid med dette princip.