Hvornår er betalingstransaktioner fritaget for moms?

Mange virksomheder anvender elektronisk databehandling i forbindelse med kunders betaling. Dette sker eksempelvis, når en kunde betaler for en ydelse via en app. Mange virksomheder står ikke selv for at levere databehandlingen og outsourcer derfor denne del.

Transaktioner vedrørende betalinger er som udgangspunkt momsfritaget. Derfor skal det vurderes, om ydelser i form af elektronisk databehandling, som er leveret af tredjemand, er momsfritaget, eller om der skal pålægges moms, når virksomheden skal betale for betalingsydelsen.

En nyligt afsagt afgørelse fra Skatterådet og en ny dom fra EU-Domstolen tager stilling til, hvilke betingelser der skal være opfyldte, for at outsourcede betalingsmuligheder er momsfritaget. I den forbindelse er det blevet vurderet, at det ikke er tilstrækkeligt, at leverandøren stiller et IT-system til rådighed og dermed alene leverer en teknisk ydelse. Et af de afgørende elementer ved vurdering af, om en ydelse er momsfritaget, er, om leverandøren faktisk sørger for, at betalingen sker og er juridisk ansvarlig for det. Man taler om, at betalingen skal medføre en faktisk og retlig ændring af forholdet mellem debitor og kreditor.

Parkerings-app

Skatterådet offentliggjorde i juli en afgørelse, hvor Skatterådet afviste, at udbyderen af en betalings-app til smartphone leverede momsfritagne ydelser. Spørger havde udviklet et mobilbetalingssystem, der fungerede via en app, og som gjorde det muligt for brugeren at anvende sin smartphone ved betaling af parkering. Brugeren kunne via app'en angive, hvor lang tid brugeren ønskede at parkere og forlænge parkeringstiden. Efter endt parkering stoppede brugeren parkeringstiden i app'en, hvorefter der blev beregnet et beløb for parkeringstiden til ejeren af parkeringspladsen og et gebyr for betaling via app'en til spørger. Spørger modtog således et fast beløb, hver gang en bruger benyttede app'en.

Skatterådet afviste, at spørgers ydelse var omfattet af momsfritagelsen, idet:

• brugerne selv var ansvarlige for at sikre sig, at spørger havde de præcise data
• brugeren selv skulle finde en alternativ betalingsløsning, hvis spørgers ydelse ikke var tilgængelig 
• spørger ikke selv krediterede brugerens konto og debiterede ejeren af parkeringspladsen. Det var derimod brugeren selv, der, ved at anvende sit betalingskort, besluttede, at brugerens konto skulle debiteres som betaling. 

På baggrund af disse argumenter vurderede Skatterådet, at spørger alene stillede en teknisk ydelse til rådighed i form af et betalingsmiddel, og at spørger dermed ikke leverede en momsfritaget ydelse. 

EU-Domstolens afgørelse i C-5/17, DPAS

Den 25. juli 2018 afsagde EU-Domstolen dom i en sag om ydelser, som blev leveret af selskabet DPAS, der leverede tandbehandlingsadministrationsydelser. DPAS' ydelse bestod i at anmode en patients pengeinstitut om at overføre det skyldige beløb fra patienten til DPAS. Efter DPAS havde fratrukket vederlaget for ydelsen, sørgede DPAS for, at det resterende beløb fra patienten blev overført til en tandlæge.

DPAS foretog ikke selv overførslerne eller registreringen af betalingen på bankkontiene, men anmodede alene pengeinstitutterne om at foretage overførslerne. På baggrund af dette fandt EU-Domstolen, at DPAS' ydelser ikke var momsfritaget, idet DPAS ikke selv foretog overførslerne af de skyldige beløb og dermed ikke var juridisk ansvarlig for overførslen. Ydelsen leveret af DPAS blev derfor anset for en rent teknisk ydelse, som ikke var momsfritaget.

Kromann Reumerts bemærkning

Skatterådets afgørelse og EU-Domstolens dom bekræfter den gældende praksis, hvorefter levering af betalingssystemer er momspligtige, når det ikke er leverandøren, der er ansvarlig for betaling mellem kreditor og debitor. For at være omfattet af momsfritagelsen skal leverandøren selv initiere og være ansvarlig for betalingsoverførslen fra kreditor til debitor.