Konkurrenceret

Konkurrencereglerne skal sikre effektiv konkurrence til gavn for virksomheder, forbrugere og samfundet som helhed. Du skal være opmærksom på konkurrencereglerne på især tre områder.

Kompas - plast - navigation.jpg

Effektiv konkurrence sikrer, at virksomheder altid har incitament til at være innovative, forbedre vilkår og produkter og forhandle disse til en konkurrencedygtig pris.

Konkurrenceretten regulerer særligt tre områder:

  1. Forbuddet mod visse konkurrencebegrænsende aftaler sikrer blandt andet, at virksomheder ikke kan fastsætte kunstigt høje priser og samtidig eliminere konkurrencen via karteldannelse.
  2. Forbuddet mod misbrug af dominerende stilling forhindrer en dominerende virksomhed i at udnytte sin markedsposition til at udøve konkurrencebegrænsende adfærd på et marked til skade for enten andre virksomheder (og dermed i sidste ende forbrugerne) eller over for forbrugerne direkte.
  3. Fusioner/kontrolerhvervelser af en vis størrelse. Det indebærer, at konkurrencemyndighederne vil undersøge, om en fusion kan tillades, eller om den må forbydes, som følge af at den betydeligt vil hæmme konkurrencen på markedet.

Konkurrencebegrænsende aftaler

Vi rådgiver vores klienter om alle områder inden for konkurrencebegrænsende aftaler, herunder:

  • horisontale forhold
    • prisaftaler og koordinering
    • tilbudskarteller
    • markedsdeling
    • begrænsning af produktion
    • informationsudveksling
    • produktionsaftaler
    • forskning- og udviklingsaftaler
    • indkøbsaftaler
    • specialiseringsaftaler
    • markedsføringsaftaler
  • vertikale forhold
    • franchise
    • agentforhold
    • eneforhandling
    • underleveranceaftaler
    • selektiv distribution
    • eksklusiv kundetildeling
    • eksklusiv levering
    • mærkeeksklusivitet
    • bindende/vejledende videresalgspriser
  • fritagelse fra reglerne, herunder gruppefritagelsesordninger
  • erstatningssager
  • retssager
  • leniency (straflempelse)
  • straffesager

Misbrug af dominerende stilling

Vi rådgiver vores klienter om alle former for misbrug, herunder:

  • eksklusivaftaler
  • kombinationssalg
  • priser og rabatter
  • urimeligt høje priser
  • leveringsnægtelse
  • margin squeeze
  • ulige vilkår for ydelser af samme værdi.

Desuden rådgiver vi om:

  • betydningen af markedsafgræsningen
  • misbrugsbegrebet
  • objektiv nødvendighed og effektivitetsgevinster.

Fusionskontrol

Vi rådgiver vores klienter om alle aspekter af fusionskontrol, herunder:

  • fusionsbegrebet
  • kontrolerhvervelse
  • fælles kontrol og enekontrol
  • selvstændigt fungerende joint ventures
  • tærskelværdierne
  • den materielle fusionsvurdering
  • horisontale og vertikale fusioner
  • økonomiske analyser
  • vilkår, påbud og tilsagn
  • accessoriske begrænsninger
  • anmeldelse, godkendelse og offentlighed
  • gun-jumping (præimplementering)
  • forenklet/almindelig anmeldelse
  • judiciel prøvelse.

Hvem er omfattet?

Alle erhvervsvirksomheder - uanset størrelse - er som udgangspunkt omfattet af reglerne om forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler, og for alvorlige konkurrencebegrænsninger gælder ingen undtagelser. Derimod er det kun virksomheder, der anses for at være dominerende på et marked, som er omfattet af forbuddet mod misbrug af dominerende stilling. For fusionskontrolreglerne gælder, at det kun er fusionerende virksomheder, der opfylder visse omsætningstærskelværdier, der er omfattet.

Hvor finder du konkurrencereglerne?

Konkurrencereglerne finder du dels i konkurrenceloven og dels i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Der er dog løbende sket en gradvis harmonisering af de danske konkurrenceregler med EU-reglerne. I konkurrenceloven er forbuddet mod visse konkurrencebegrænsende aftaler reguleret i konkurrencelovens § 6 og forbuddet mod misbrug af dominerende stilling i § 11. Reglerne om fusionskontrol findes i lovens kapitel 4. I TEUF er forbuddet mod visse konkurrencebegrænsende aftaler reguleret i artikel 101 og forbuddet mod misbrug af dominerende stilling i artikel 102. Fusionskontrol er reguleret i fusionskontrolforordningen (Forordning 139/2004).

Konkurrenceøkonomi

Økonomiske analyser spiller en stadig større rolle inden for konkurrenceretten og andre juridiske specialer. Derfor ser vi også oftere, at sager håndteres bedst, hvis de er præget af et samspil mellem jura og økonomi.

Vores erfaringer viser, at økonomiske teorier og analyser kan understøtte den juridiske argumentation og dermed øge den samlede gennemslagskraft væsentligt. Hos Kromann Reumert har vi økonomiske specialister ansat, der i tæt samarbejde med advokater og på tværs af specialer sikrer, at vi tilbyder vores klienter den bedste rådgivning.

Læs mere om vores rådgivning inden for området:

grænser - barrierer - brikker - spillere 3840x2160.jpg
Speciale

Kromann Reumerts konkurrencegruppe er markedsførende inden for konkurrenceret, statsstøtteret og EU-ret. Vi har over 30 års erfaring...

Juridiske specialer

Kontakt

Jens Munk Plum
Partner (København)
Dir. +45 38 77 44 11
Mob. +45 21 21 00 22
Morten Kofmann
Partner (København)
Dir. +45 38 77 43 35
Mob. +45 24 86 00 40
Bart Creve
Partner (København)
Dir. +45 38 77 45 47
Mob. +45 61 61 30 27
Udgivet