Årsberetning 2023
CBG

Ledelsens beretning

“2023 har været et år, hvor vi har koncentreret os om at videreudvikle vores rådgivning og samarbejdet med vores klienter samtidig med at vi har balanceret en række ambitiøse interne projekter for at styrke og forfine vores organisation,” siger Managing Partner Christina Bruun Geertsen.

Et banebrydende år for Kromann Reumert

Året har været karakteriseret ved en vellykket udvidelse af vores rådgivningsydelser,  et succesfuldt samspil med klienter og interne projekter til udvikling af vores firma. Vores fokus er til stadighed på at skabe værdi for vores klienter, og vi er optimistiske, når vi tænker på fremtiden for markedet og vores firma. 

Intern udvikling af vores firma 

Vi har prioriteret og investeret tid i at afskaffe normtid, udvikle en ny bonusmodel, udvikle en ambitiøs ESG-strategi og revitalisere vores værdier og vision til en tidsvarende kernefortælling. 

Afskaffelse af normtid

Blandt årets mest bemærkelsesværdige interne milepæle er afskaffelsen af normtid og udviklingen af en ny bonusmodel, som begge trådte i kraft den 1. januar 2024. Ved at fjerne normtid har vi banet vejen for en mere holistisk vurdering af vores juristers bidrag til virksomhedens målsætninger. Udover faktureret tid, er det også vigtigt for os at kigge på vores medarbejderes bidrag til ledelse, akkvisition, innovation og forretningsudvikling. Ændringen markerer en overgang fra traditionel juridisk praksis til en mere dynamisk og alsidig tilgang, der giver yderligere fleksibilitet, og som samtidigt fortsat sikrer, at vi altid kan tilbyde rådgivning af højeste kvalitet. Vi har store forventninger til den udvikling, disse tiltag skal understøtte. 

Strategi for ESG

Vi har i mange år arbejdet med en række ESG-indsatser rettet mod vores aftryk på samfund og miljø og ikke mindst vores aftryk eller indvirkning, om man vil, på vores medarbejdere. I 2023 har vi taget et stort skridt videre idet vi har udarbejdet en ambitiøs og samlet ESG-strategi, og med den også samtidig forpligtet os til Science Based Targets initiative (SBTi). Vores nye ESG-strategi bringer os helt i front med dette arbejde i branchen.

Læs mere om vores ESG-strategi længere nede ad siden.

Hvert år udkommer vi med vores årlige ESG-rapportering. Da vi vil leve op til bæredygtighedsmål godkendt af SBTi har vi i år valgt at udskyde udgivelsen af vores ESG-rapport til juni 2024 for at sikre det mest retvisende datagrundlag. 

Kernefortælling

Vi har revitaliseret vores kernefortælling, og med den genbesøgt de værdier vi står på og som leder os. Selv i en verden i konstant forandring, har vi en kerne af stabilitet som vores solide holdepunkt.

Styrker klientrelationer og forretningsudvikling 

Et hovedfokus i 2023 har været på at styrke vores klientrelationer yderligere og udvikle forretningen. Et element heri er, at vi engagerer jurister endnu tidligere i forretningsudvikling og akkvisition. Det er ikke en del af pensum på studiet, men er nødvendige kompetencer at mestre som fremtidens erhvervsadvokat.   

Med nye uddannelsesinitiativer understreger vi vigtigheden af, at vores jurister ikke udelukkende forventes at være juridiske eksperter, men også at være proaktive i relation til forretningsudvikling tidligt i deres karriere. Alle vores medarbejdere, uanset funktion, bidrager til vores klienters oplevelser med os, og ved at give vores jurister yderligere værktøjer relateret til blandt andet empowerment og relationsopbygning, tror vi på, at vi ikke kun giver vores jurister mulighed for at udvikle sig, men også at det sætter et positivt aftryk i mødet med vores klienter.
- Managing Partner Christina Bruun Geertsen

Kunstig intelligens i fokus 

GenAI er med en kraft og hastighed som en tsunami, rullet ud over hele verden og det er blevet et ord, der indgår i strategiarbejdet bredt over alle sektorer. Også i advokatbranchen og selvfølgelig også hos os.  

I 2023 oprettede vi en styregruppe, der har ansvaret for løbende at afdække, hvordan vi bedst udnytter teknologien, med fokus på medarbejderudvikling, valg af GenAI-systemer, og deres implikationer for vores forretningsmodel. Vi har blandt andet taget GenAI-værktøjet Copilot fra Microsoft i brug.  Vi uddanner vores medarbejdere i prompting for at sikre optimal brug. Målet er at høste endnu mere kvalitet og effektivitet i såvel vores interne processer, som i vores juridiske rådgivning - alt sammen med afsæt i vores AI-strategi, der sætter vores medarbejdere og udvikling af deres kompetencer i højsædet.   

Læs mere i "Vi tager springet ind i generativ AI" længere nede ad siden.

Fra geopolitik til digital transformation 

Den konstante udvikling og ændring i lovgivning ses bredt udover alle vores rådgivningsområder. Men særligt udviklingen indenfor digitalisering er værd at nævne. AI stiller verden overfor nye komplekse juridiske udfordringer og spørgsmål om blandt andet databeskyttelse, algoritmerevision og ansvar. I samme boldgade har en øget anvendelse af digitale løsninger forstærket risikoen for cyberangreb hos vores klienter, som i stigende grad efterspørger rådgivning om de juridiske aspekter af cybersikkerhed og databeskyttelse.  

Erfaring fra både danske og internationale organisationer har været et stærkt grundlag for os i den øgede efterspørgsel for at kunne styrke klienternes cybersikkerhed fra ledelsesniveau til operationelt plan. Vores løsninger har, i året der er gået, inkludereret strategiudvikling, risikostyring, juridisk regulering, kontraktvurdering, beredskabsplanlægning og medarbejdertræning, alt sammen baseret på best practices og aktuelle trends. Vi er dybt involverede i det digitale årtis transformation og arbejder for at sikre vores klienters modstandsdygtighed mod cybertrusler og hjælper dem med at navigere i kompleksiteten af NIS2 og DORA-reguleringer. 

Den geopolitiske uro har været grobund for, at vi i 2023 har tilføjet "Forsvar og Sikkerhed" til vores palette af rådgivningsydelser. Verdenssituationen har skabt både muligheder og udfordringer for forsvars- og sikkerhedssektoren. Vores specialeteam består af mere end 15 specialister fra hvert sit område, hvoraf flere har en militær baggrund og dermed et solidt kendskab til de særlige behov og udfordringer, der præger sektoren. Det giver os mulighed for at tilbyde specifik tilpasset rådgivning til vores klienter. 

Robust rådgivning i en urolig tid 

2023 har været præget af geopolitisk uro og makroøkonomiske faktorer, såsom stigende renter og inflation. Det har også sat sine spor i vores rådgivning. Transaktionsmarkedet, som typisk er vores største område, har været mindre aktivt, mens efterspørgslen på rådgivning om funds formation, ansættelsesret, cybersikkerhed og bistand til undersøgelser har været stigende. 

I sidste del af 2023 så vi en stigende aktivitet i transaktionsmarkedet. 

Vi er et full service-firma og rådgiver i alle dele af erhvervsretten. Denne strategi sikrer os og medfører, at vi ikke samlet set bliver så kraftigt påvirket af svingninger i efterspørgslen efter rådgivning inden for specifikke juridiske områder. Selvom sigtbarheden i markedet fortsat er lav og samfundsøkonomien fortsat er præget af en vis makroøkonomisk volatilitet og geopolitiske konflikter, så forventer vi at den positive trend vi så i slutningen af 2023, vil fortsætte ind i 2024 og således samlet set løfte vores transaktionsaktivitet.
- Managing Partner Christina Bruun Geertsen

Læs mere om, hvordan de makroøkonomiske, geopolitiske og juridiske faktorer påvirker M&A-markedet i afsnittet "Markedet og et indblik i sagerne 2023" længere nede ad siden.

Årets resultat

Vores selskabsstruktur gør, at vi ikke offentliggør regnskabstal. Men vi kunne lukke 2023 med en omsætning på højde med 2022. Det er tilfredsstillende, markedet taget i betragtning. Vi ser frem mod 2024 med spænding - hvilke nye udfordringer og nye muligheder vil året bringe? Et er sikkert, Kromann Reumerts klare ambition er at forblive i frontlinjen og på toppen af branchen. Derfor fastholder vi vores fokus på innovation, fleksibilitet og tilpasning for at sikre, vi står stærkt rustet til at imødekomme både omverdens ændringer og vores klienters behov. 

Kernefortælling

Kernefortælling og værdier

I 2023 genbesøgte vi vores værdier, vision og mission. Det blev til en ny kernefortælling, der rummer vores vision, purpose og værdier, vores løfter til vores klienter og vores medarbejdere samt en beskrivelse af vores fundament, som er det, vi står på.

 

Med vores nye vision Exceed Expectations og vores værdier Ambitiøs, Samarbejdsglæde, Nærvær og Mod sætter vi en forpligtende retning for vores virksomheds fremtidige rejse.

Kromann Reumerts kernefortælling er i virkeligheden essensen af det, vi er fælles om; det vi gerne vil; det vi stræber efter at leve op til; og det vi alle kan se os selv i. Af den grund har det været afgørende at sikre, at processen har givet plads til, at alle i firmaet har fået lejlighed til at blive hørt og give input. Og derfor håber jeg, at alle vores medarbejdere kan se sig selv i resultaterne, som både bærer vores historie og fundament videre og også har et ambitiøst og forpligtende fremtidssigte.
- Bestyrelsesformand Jeppe Buskov om processen

Vi har samlet vores vision, purpose, værdier samt to stærke løfter til henholdsvis vores klienter og medarbejdere. Det bedste af det, vi kommer fra, det vi ved, der stadig er os, og det, der skal tage os videre ud i tiden og udvikle os.

Vision

Vores vision: Exceed Expectations rækker længere ud og er, som ordet siger, visionær.

Purpose

Vores purpose beskriver vores formål og berettigelse i verden. Det sætter retning for, hvordan vi i vores daglige arbejde træffer beslutninger og leverer et meningsfuldt bidrag til erhvervslivet, medarbejdere og samfundet som helhed. Vi har valgt at beskrive essensen af Kromann Reumerts eksistensgrundlag og berettigelse i tre udsagn, der tilsammen beskriver formålet med vores virksomhed: 

Værdiskabende rådgivning | Holdbare løsninger | Udviklende samarbejde

Løfte til klienter

Vi er til for vores klienter. Vi er proaktive, ambitiøse på vores klienters vegne og leverer rådgivning, der gør en forskel. Det kan vi, fordi vi investerer i at forstå vores klienters forretning og behov. Når vi rådgiver, er vi kundeorienterede og nytænkende – altid med afsæt i nærvær og troværdighed.

Løfte til medarbejdere

Vores vision, værdier, purpose og løfter baserer sig ikke alene på vores historiske grundlag, men er samtidig et nutidigt produkt af input fra klienter, medarbejdere og partnere. Det er vores DNA – det, som vi skal være opfyldt og lade os guide af, når vi møder vores klienter, og når vi sammen forsætter udviklingen af Kromann Reumert og os selv.

Vores værdier

Vi er formet af en grundlæggende forståelse for, at vores rådgivning ikke alene handler om jura, men også om at anvise værdiskabende løsninger, der passer til vores klienters forretning og situation.

Vores værdier er de principper, der både kollektivt og individuelt guider os i vores adfærd og beslutninger. 

Ambitiøs, Samarbejdsglæde, Nærvær og Mod udtrykker vores forpligtelse til at stræbe efter det bedste – både for vores klienter og vores medarbejdere.

Ambitiøs
Vi er ambitiøse på egne og klienters vegne i den rådgivning og service, som vi yder, og i forhold til, hvordan vi alle trives og udvikler os.
Samarbejdsglæde
Vi forstår udbyttet og glæden ved et godt samarbejde både med klienter og kollegaer. Vi lykkes sammen som ét Kromann Reumert.
Nærvær
Vi er nærværende, nysgerrige og prioriterer at skabe relationer med klienter og hinanden. Vi investerer i at bevare og udbygge eksisterende relationer ved at være tilgængelige, lyttende og opmærksomme på det, der sker omkring os og i verden.
Mod
Vi udviser mod ved at træde ud af vores komfortzone og arbejde sammen på nye måder, træffe beslutninger og igangsætte nye initiativer – også selvom vi ikke kender det eksakte udfald. Vi afprøver gerne nye teknologier og metoder – drevet af vores nysgerrighed efter at lære og udvikle os.

En ambitiøs strategi for fremtidens ESG-arbejde

I 2023 lancerede vi en ambitiøs og forpligtende ESG-strategi, der bringer os helt i front i dette arbejde i branchen.

 

Strategien bygger videre på vores mange ESG-indsatser og samler fremadrettet vores fokus om fire prioriteter: trivsel, DE&I, klima og bæredygtig rådgivning.

Vores ESG-strategi strækker sig over fem år og bygger overordnet på følgende vision:  

Vi vil sætte høje standarder for trivsel og diversitet og minimere vores aftryk på klimaet.” 

Visionen har på baggrund af en væsentlighedsanalyse udmøntet sig i fire strategiske prioriteter, hvor vi som virksomhed mener, at vi kan gøre en forskel internt i vores virksomhed og eksternt i vores påvirkning af samfundet:

Trivsel

Trivsel

Vi vil sikre høj trivsel for vores medarbejdere. Det vil vi blandt andet gøre ved at arbejde aktivt med passende arbejdstider og -struktur, fleksibilitet og mental sundhed, samt et arbejdsliv i balance, der tiltrækker og fastholder de dygtigste medarbejdere. Som en del af dette fokus har vi eksempelvis allerede indført forskellige barselstiltag og afskaffet normtid.

Diversity - samarbejde

Diversity, Equity & Inclusion

Vi vil sikre en inkluderende arbejdsplads, der fordrer og arbejder aktivt med et holistisk fokus på diversitet på tværs af organisationen. Det gør vi blandt andet ved at gennemføre bias-træning og ved at sætte fokus på forskellige kulturelle og religiøse begivenheder.

Panorama

Klima

Vi har som ambition at reducere vores CO2-udledninger endnu mere og samtidigt sikre transparens herom. Det vil vi blandt andet gøre ved årligt at opdatere vores klimaregnskab og rapportere på scope 1-, 2- og 3-udledninger. Vi har i den forbindelse besluttet at forpligte os til Science Based Targets-initiativet (SBTi).

SBTi indebærer, at vi som virksomhed skal sætte mål for at opfylde Paris-aftalen, der stræber efter at opnå en begrænsning af den globale opvarmning på maks. 1,5 grader. Vi forventer, at SBTi godkender vores mål i løbet af 2024.

Bæredygtig rådgivning

Bæredygtig rådgivning

Vi vil tilbyde den højeste kvalitet af rådgivning indenfor bæredygtighed, inspirere vores kunder i forhold til ESG og sætte standarden for integritet i branchen. På vores ESG-rådgivningsside deler vi løbende indhold, der sætter fokus på den nye lovgivning om rapporteringsdirektivet og due diligencedirektivet, podcasts, videoer og meget andet, der klæder vores klienter på til at agere i en kompleks juridisk virkelighed.

2024 og fem år frem

Vores nye ESG-strategi skal integreres i alle dele af vores virksomhed. Vi har allerede taget vigtige skridt, såsom at udfordre branchens normkultur og lave en CO2-baseline. Med udviklingen af ESG-strategien har vi også peget på yderligere relevante aktiviteter. I løbet af strategiens løbetid (minimum til 2030) vil vi, i tæt samarbejde med vores medarbejdere, fortsætte med at udvikle og iværksætte nye initiativer inden for både daglig drift og rådgivning. For at støtte dette, planlægger vi at oprette forskellige projektgrupper, som vil arbejde sammen om at identificere og udvikle de initiativer, der passer bedst til vores virksomhed.

I sommeren 2024 udgiver vi vores næste ESG-rapport, der vil give et større indblik i vores nye strategi og de foreløbige initiativer og resultater.

Fokusér på at implementere den nye lovgivning i jeres virksomhed

I 2023 skiftede udviklingen markant fra soft law til hard law, hvilket nu presser virksomheder til aktivt at engagere sig i bæredygtighed. Mens nogle længe har fokuseret på bæredygtighed, står andre over for deres første skridt på dette område. 2024 vil bringe væsentlige ændringer i virksomheders arbejdsgange og strategiske tiltag. 

Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) og Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD) er blot nogle af de reguleringer, som danske og internationale virksomheder skal forholde sig til i 2024, hvor den nye lovgivning skal implementeres. 

Udviklingen inden for ESG-området har i 2023 budt på flere tendenser:

  • Det politiske fokus har været på at levere på EU's Green Deal og være med til at sikre, at der sker en fremdrift på det grønne område, implementering af respekt for menneskerettigheder og andre former for ESG-forhold.

  • Det politiske fokus har på EU-niveau også udmøntet sig i konkret lovgivning. Det drejer sig blandt andet om rapporteringsstandarder til CSRD, forhandlinger om CSDDD og væsentlige nye områder som blandt andet skovrydningsfrie produkter (Deforestation Regulation), rapportering og senere klimabeskatning af import af varer fra tredjelande (Carbon Border Adjustment Mechanism) samt regulering af grønne anprisninger (Green Claims Directive).

  • De faktiske forhold, der ligger inden for ESG-området, blandt andet menneskerettigheder og de arbejdsforhold, der er rundt omkring i verden og i EU, og de grønne forhold, der skal til for rent faktisk at kunne opnå en grøn omstilling og komme i mål med Parisaftalens mål og klimalovens mål, har ligeledes drevet en udvikling, hvor flere virksomheder har øget deres indsatser.

Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) 

De nye regler om bæredygtighedsrapportering vil være gældende fra 1. januar 2024 og med rapportering fra 2025. Reglerne medfører øgede krav til den information og data, som virksomheder skal indsamle og rapportere på, virksomhedens processer for indsamlingen af data og kvalitetssikring. Som omfattet virksomhed skal du være opmærksom på, at bæredygtighedsrapportering efter de nye regler vil skulle forsynes med en erklæring med begrænset sikkerhed fra en revisor. Formålet med reglerne er at øge transparensen og sammenligneligheden af bæredygtighedsrapportering og dermed på sigt øge bæredygtigheden. Læs mere om CSRD

Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD) 

Den kommende lovgivning om due diligence på bæredygtighedsområdet vil, når den bliver vedtaget, stille krav til virksomheders due diligence-processer og håndtering af negative påvirkninger på menneskerettigheder og miljø i en virksomheds egne aktiviteter og i dens værdikæde. Reglerne forventes at blive vedtaget i EU i 2024, hvorefter de vil skulle implementeres i dansk ret. 

Vi forventer, at 2023-tendenserne på ESG-området også fortsætter i 2024. Dog med endnu mere fokus på implementering af CSRD og CSDDD, når det forventeligt bliver vedtaget. 

Partner Line Berg Madsen deler to vigtige skridt til effektiv implementering af CSRD og CSDDD, som du kan påbegynde nu.

  • En gapanalyse, der både tager hensyn til CSRD og CSDDD og andre regulatoriske forhold, som har et samspil med direktiverne eller vedrører andre ESG-emner. 
  • En dobbelt væsentlighedsanalyse, som er helt central for at forstå, hvilken indvirkning (impact) virksomheden har på omverdenen, mennesker og governanceforhold samt hvilke finansielle påvirkninger, der kan være af forskellige ESG-forhold. Helt centralt handler det om at forstå, hvordan virksomheden og dens værdikæder både påvirker og bliver påvirket af ESG. 

Få vores 5-trinsguide til strategisk ESG-arbejde

Vi følger udviklingen og vil i 2024 stille skarpt på udviklingspunkterne indenfor ESG til kommende events og i udgivelser, der holder dig og din virksomhed opdateret. Hold dig orienteret her

Vi tager springet ind i generativ AI

Kunstig intelligens (AI) er på stort set alles læber i disse år og vinder også større indpas i advokatbranchen. Det er uundgåeligt. Men AI er ikke nyt for os. I årevis har vi brugt AI til at støtte vores advokater og klienter. Men generativ AI er en ny udfordring, der kræver nye færdigheder og en ny tilgang til arbejdet.

 

Hos Kromann Reumert har vi mod til at bevæge os ud i nyt territorium - også selvom, vi ikke kender den lige vej eller ved, hvor det ender. Sådan gælder det også for AI. Med fokus på generativ AI har vi allerede taget skridt mod en mere effektiv og innovativ fremtid, hvor en stærk kultur, der værdsætter innovation og læring af fejl, skaber et ideelt miljø for at udforske nye teknologiske muligheder.

Vi forholder os konstant til digitalisering af vores forretning, både på den lange og korte bane med fokus på de udfordringer, der giver mest værdi at få løst. Faktisk er AI allerede en stor del af vores nuværende systemer. Generativ AI er dog nyt, i hvert fald i en velfungerende form, og tilbyder en helt anden måde at arbejde på.
- Jacob Brønnum-Schou, Head of IT
Fokus på medarbejderne

Fokus på medarbejderne

"Fremtiden er spændende, men kompleks og kræver en velovervejet tilgang, der balancerer fordele med de menneskelige og økonomiske aspekter. Det er en udvikling, vi er begyndt, og alle i huset vil blive involveret. En udvikling, der kræver strategisk og ansvarlig planlægning," fortæller managing partner Christina Bruun Geertsen.

For os er det afgørende, at vores medarbejdere er med i implementeringen af AI i vores virksomhed. Før implementering af nye AI-værktøjer, tilbyder vi derfor grundig træning og uddannelse. Det sikrer, at vores medarbejdere forstår potentialet i generativ AI, men også er bekendt med de etiske og sikkerhedsmæssige aspekter, der følger med.

Gevinst på begge sider af bordet

Generativ AI kan effektivisere arbejdsgange, reducere fejl og frigive tid for vores jurister til mere komplekse opgaver og strategisk rådgivning - til gavn for os og vores klienter.


Et af eksemplerne er AI-værktøjet Microsoft Copilot, som vi er ved at indføre til Office-pakken. Det kan hjælpe os på vej med nogle af de mere trivielle opgaver, såsom udfærdigelse af noter, opsummeringer af møder og dokumenter samt opsamlinger på lange mailtråde.

Et andet eksempel er udvikling og test af vores egen KRGPT, som i første omgang vil være trænet med paradigmer og gode eksempler fra vores juridiske vidensdatabaser. Værktøjer, der samlet set skal sikre, at vores klienter får hurtige og konkrete svar på deres udfordringer.

Mens vi omfavner endnu mere af AI's potentiale, forbliver vi forpligtede til en metodisk og velovervejet tilgang. Hvert skridt er velovervejet og balanceret i forhold til den fart, som innovationen har i øjeblikket og med de nødvendige overvejelser omkring etik, compliance, læring i brugen og ikke mindst medarbejdertrivsel.

Vi er bevidste om, at der er lang vej endnu. Den danske sprogunderstøttelse i generativ AI er mangelfuld, og der er behov for bedre integration med eksisterende systemer. Men vi er optimistiske og ser frem til at udforske potentialet i AI og bidrage til en mere effektiv og innovativ juridisk branche.
- Jacob Brønnum-Schou, Head of IT

 

Hvem vi er

I hjertet af Kromann Reumert står vores medarbejdere som kernen i vores virke. Med et team på over 550 understreger vi betydningen af hver enkelt medarbejders bidrag til at fastholde vores position som Danmarks førende advokatvirksomhed med kontorer i København, Aarhus og London.

Medarbejdere

Dygtighed og engagement er afgørende i den stadig mere komplekse verden af juridisk og specialiseret rådgivning. Vi anerkender i høj grad vigtigheden af både vores juridiske og administrative personale i at opretholde en kultur, hvor troværdighed, tilgængelighed og nære relationer til klienterne står i centrum. 

employees
Partners
Associates
Assistant associates
Legal Trainees
Others
København
Aarhus
London

Velkommen til syv nye partnere

Line Berg Madsen

Line Berg Madsen

ESG-forhold, due diligence, ansvarlige investeringer og erhvervsregulering.
Frederik Jacob Estrup FJE

Frederik Jacob Estrup

Virksomhedsoverdragelser, investeringer (M&A), kapitalmarkedsret.
Peter Kirkehei Qvist PKQ

Peter Kirkehei Qvist

Finansieringsretlige transaktioner med fokus på gældskapitalmarkeder mm.
Thejs Tofting TTO

Thejs Tofting

M&A-transaktioner, venture capital og kapitalmarkeder.
Mads Dreyer Laursen MDL

Mads Dreyer Laursen

Private equity og venturekapital, fondsstiftelse mm.
Jakob Dahl Mikkelsen JDM

Jakob Dahl Mikkelsen

Primært procedure og voldgift inden for det erhvervsretlige område.
Birgitte Toxværd

Birgitte Toxværd

Databeskyttelse, complianceprojekter, risikovurdering, konsekvensanalyse mm.

Nyt kontor i Aarhus tårner sig op

Byggeprocessen af "Akson", der bliver hjemsted for vores nye kontor i Aarhus, går planmæssigt fremad. Vi flytter ind i 2025. Den imponerende bygning, som vil strække sig 112 meter op i luften, får Kromann Reumert på de øverste etager (21. - 26. etage). Akson bliver dermed Danmarks næsthøjeste bygning. Bygningen vil opnå et DGNB-certifikat i Guld. Se vores partnere Jacob Møller og Jesper Aabenhus Rasmussen vise rundt i byggeriet.

Vores internationale perspektiv

Vi rådgiver klienter på tværs af landegrænserne og yder specialiseret rådgivning inden for alle områder af både dansk og EU-erhvervsjura.

Global ekspertise ved hånden

"En betydelig del af vores forretningsaktiviteter involverer internationalt samarbejde. For at yde den bedste service til vores klienter og samarbejdspartnere i udlandet, er vi (eneste danske) medlem af Lex Mundi – en førende global alliance af uafhængige advokatkontorer. Medlemskabet giver os unikke muligheder for at tilbyde vores klienter adgang til juridisk ekspertise over hele verden," fortæller partner Morten Kofmann.

Når danske virksomheder køber og sælger virksomheder i udlandet eller i anden sammenhæng har brug for at etablere et formelt samarbejde, bruges der ofte mange ressourcer på at finde lokale advokater og sætte dem ind i virksomheden og dens forretning.

Globale alliancer

Lex Mundi er det ældste og største netværk af sin art og består af mere end 150 medlemsfirmaer fordelt over 125 lande og rummer mere end 23.000 jurister samlet set. Netværket forbinder verdens førende juridiske eksperter, og er den ultimative ressource for klienter - hvad enten det drejer sig om komplekse tvister, forretningsstrukturering eller transaktioner på globalt plan. Netværket leverer en enestående juridisk indsigt, der dækker alle aspekter af international lovgivning.

Fordele ved Lex Mundi

  • Adgang til juridisk ekspertise over hele verden: Lex Mundi giver klienter adgang til et globalt netværk af erfarne jurister, der kan yde juridisk rådgivning og assistance i en lang række juridiske områder.

  • Samarbejde på tværs af grænser: Lex Mundi sikrer, at medlemsfirmaerne samarbejder tæt for at levere top service til klienter, uanset hvor de opererer i verden.

  • Lokalkendskab: Medlemsfirmaerne er førende inden for deres lokale markeder og tilbyder dybtgående kendskab til de lokale love og regulativer.

  • Innovation: Lex Mundi er engageret i innovation og bruger avanceret teknologi til at forbedre kommunikationen og samarbejdet mellem medlemsfirmaerne.

London: Knudepunkt for internationale sager og relationer

Vores kontor i London spiller en afgørende rolle for vores klienter, især med transaktioner og sager på tværs af grænser. Med mere end 30 års tilstedeværelse har vi udviklet os til et knudepunkt for internationalt juridisk arbejde, understøttet af et dedikeret team af jurister med base i London.  

London

Som det eneste danske advokatfirma med kontor i Englands hovedstad siden 1991, tilbyder vi unikke fordele for både klienter og medarbejdere. Vores placering i London tillader os at dyrke tætte relationer med både internationale og nationale klienter, samtidig med at vi giver vores jurister mulighed for at repræsentere firmaets specialer på en global scene. 

I 2023 bød Managing Partner Christina Bruun Geertsen, sammen med en række partner-kolleager, velkommen til en reception for klienter, samarbejdspartnere og kollegaer fra London-kontoret. Den imponerende St. Paul's Cathedral ligger i nærheden af vores kontor og var derfor oplagt som ramme for receptionen.  

Markedet og et indblik i sagerne 2023

Hvordan tegner markedet og årets sager sig?

M&A-markedet i modvind og medvind

Markedets tilstand kan i høj grad tilskrives antallet af transaktioner, der finder sted. Efter et usikkert 2023 med faldende aktivitet ser vi igen, at markedet åbner sig, og at aktivitetsniveauet inden for virksomhedshandler stiger. Det gælder på tværs af segmenter og investeringsstørrelser. 

Mere stabile makroøkonomiske tendenser og et opsparet behov, især i private equity segmentet, bidrager til den positive trend, mens geopolitiske forhold og usikkerheder trækker i den modsatte retning. De juridiske forhold kan desuden få indflydelse på særligt kompleksiteten og transaktionssikkerheden.

Møde - computerskærm - Banking and Finance - pc

De makroøkonomiske forhold

M&A-markedet i 2023 var udfordret. Markedet for virksomhedshandler var, som mange andre markeder, negativt påvirket af usikre samfundsøkonomiske forhold. Men mod slutningen af 2023 og ind i 2024 har vi set, at der er kontrol over inflationen og stabile renteforhold. Disse makroøkonomiske tendenser gør, at vi forventer en øget aktivitet i transaktionsmarkedet i 2024. Desuden er der en række brancher, hvor opkøb udgør en meget væsentlig del af vækstmulighederne.

Private equity-fondene har fortsat både stor kapacitet og appetit på at gennemføre transaktioner efter et roligere 2023. Dog er det naturligvis fortsat vigtigt at sikre acceptable exits for de virksomheder, der er i porteføljerne.

Møde - computerskærm - pc - Offshore Wind - Vindmølle

De geopolitiske forhold

På trods af en forventning om generel øget M&A-aktivitet kan geopolitiske forhold hurtigt trække i en anden retning. I 2024 fortsætter en række globale politiske spændinger, og 2024 er samtidigt det største globale valgår i historien, hvor ikke mindre end 49 % af verdens befolkning skal til valgurnerne.

Vi så i 2022, hvordan den russiske invasion af Ukraine skabte usikre markeder og geopolitiske spændinger via sanktionspakker med store konsekvenser for international handel til følge. Ser vi ind i en yderligere optrapning af konflikten i Gaza og mellem Rusland og Ukraine? Og hvad fører det amerikanske præsidentvalg i 2024 til?

Virksomheder med internationale værdikæder risikerer i 2024 at blive ramt på enten salgs- eller indkøbssiden, og usikkerheden i det geopolitiske landskab og resultaterne af en række af de toneangivende valg kan påvirke markederne og dermed også lysten til at investere.

rådgvining

De juridiske forhold

Den geopolitiske udvikling kan også have betydning for, hvordan reglerne for udenlandske investeringer, de såkaldte FDI-regler, bliver forvaltet herhjemme. Antallet af sektorer, der er underlagt FDI-reglerne, bliver formentlig ikke udvidet, men usikre geopolitiske forhold kan påvirke vurderingen af, hvorvidt Erhvervsstyrelsen vil godkende en transaktion. Generelt vil konkurrencemyndighederne i 2024, såfremt et lovforslag vedtages, kunne kræve, at fusioner, der ikke er omfattet af de omsætningsbestemte tærskelværdier, også skal anmeldes, hvis myndighederne synes, at de kan rejse problemer. Det kan betyde, at flere transaktioner fremover vil skulle godkendes og vil, hvis forslaget vedtages, medføre en betydelig (rets)usikkerhed for køber og sælger i forhold til den hidtidige praksis med faste tærskelværdier.

Nye juridiske og samfundsmæssige agendaer giver dog også en række muligheder for virksomheder, der går i salgstanker. Vi oplever eksempelvis et stigende fokus på compliance og bæredygtig ledelse – Environmental, Social and Governance (ESG) – i forbindelse med virksomhedshandler. Investorer orienterer sig i højere grad end tidligere mod ledelsens værdimæssige kompas i de virksomheder, de køber. Derfor ser vi, at en decideret ESG-due diligence fylder mere i forarbejdet til en virksomhedshandel. De virksomheder, der er dygtige til at omfavne ESG-dagsordenen og integrere den i forretningsstrategien, har potentielt også en højere markedsværdi.

Uanset branche, virksomhedstype eller -størrelse kommer virksomhederne ikke uden om at skulle arbejde med ESG og bæredygtighed. Investorer, medarbejdere, kunder, forretningspartnere og ikke mindst lovgivningen stiller flere og stadig mere specifikke krav til virksomheders arbejde med bæredygtighed og virksomheders evne til at tilpasse sig disse krav og øvrige ESG-standarder og -principper.

Et indblik i sagerne

Som full service-advokatvirksomhed tilbyder vi specialiseret rådgivning inden for alle områder af dansk og EU-erhvervsjura, og vi dækker mere end 30 specialeområder. Vi giver dig et indblik i nogle af de spændende sager, som vores klienter betroede os i 2023.

Gram

Gram-sagen

Sø- og Handelsretten frifandt i 2023 en række sagsøgte, herunder kapitalfonden Procuritas Capital Investors IV, deres rådgivningsselskab Procuritas Partners AB og selskabets tidligere managing partner, i sagen om salget af Gram Equipment.

Et af FSN Capital-ejet datterselskab, Kg BidCo ApS, købte i januar 2018 aktierne i Gram Equipment fra et af Procuritas Capital Investors IV-ejet datterselskab, Green Magnum. Kg BidCo anlagde senere i 2018 en voldgiftssag imod Green Magnum, der endte med, at Green Magnum blev fundet ansvarlig for garantibrud over for Kg BidCo som følge af regnskabsmæssige uregelmæssigheder udført af den tidligere daglige ledelse i Gram Equipment og pålagt at betale 87,5 mio. EUR. Kg BidCo anlagde i december 2019 retssag ved Sø- og Handelsretten om det samme krav mod i) den tidligere CEO og CFO i GE, ii) Procuritas Capital Investors IV, og iii) Procuritas Partners og dette selskabs tidligere managing partner.

Sø- og Handelsrettens flertal konkluderede, at Procuritas Partners' tidligere managing partner ikke havde  haft viden om uregelmæssigheder i Gram Equipment. Videre fandt Sø- og Handelsretten, at Procuritas Capital Investors IV ikke kunne holdes ansvarlig for handlinger foretaget af den daglige ledelse. Sø- og Handelsretten fandt endvidere, at Kg BidCo ikke havde løftet bevisbyrden for at have lidt et tab. Læs mere om sagen.

Vi bistod Procuritas Partners og den tidligere managing partner i sagen, der af Kg BidCo er blevet anket til landsretten.

Kontakt

Frank Bøggild
Partner (København)
Dir. +45 38 77 45 95
Mob. +45 24 86 00 11
fb@kromannreumert.com
Kolja Staunstrup
Partner (København)
Dir. +45 38 77 43 91
Mob. +45 61 61 30 30
kos@kromannreumert.com
Fagbevægelsen - Brikker - Træ

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

Forretningsudvalget i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) besluttede i 2023 at iværksætte en advokatundersøgelse vedrørende beskyldningerne om påstået krænkende adfærd udvist af FH's tidligere formand.

I undersøgelsen afdækkede vi i overensstemmelse med det fastlagte Kommissorium episoder om påstået krænkende adfærd, og om - og i givet fald hvordan - de enkelte sager var blevet håndteret af FH. Desuden skulle vi vurdere, om konkret dokumenterede episoder udgjorde brud på "Kodeks for adfærd" i FH eller hertil svarende arbejdsmiljømæssig regulering.

Læs mere om advokatundersøgelser.

Kontakt

Marianne Granhøj
Partner (København)
Dir. +45 38 77 46 80
Mob. +45 24 27 48 20
mrg@kromannreumert.com
Jens Lund Mosbek
Partner (København)
Dir. +45 38 77 46 81
Mob. +45 23 64 60 60
jlu@kromannreumert.com
GN Store Nord - Høreapparat

GN Store Nord-emission

Høreapparatproducenten GN Store Nord A/S (GN) gennemførte i 2023 en rettet emission og privatplacering af omkring 13,7 millioner nye aktier og 3,6 millioner egne aktier. Prisen blev fastlagt ved en accelereret bookbuilding-proces.

Prisen blev fastlagt ved en accelereret bookbuilding-proces og gav et samlet provenu til GN på 2,75 mia. kroner. Provenuet skal anvendes til delvis tilbagebetaling af en gæld på omkring syv mia. kroner, der forfalder i 2024.

I forbindelse med emissionen bistod vi BNP PARIBAS, Danske Bank A/S, DNB Markets, en del af DNB Bank ASA, J.P. Morgan SE, Nordea Danmark, filial af Nordea Bank Abp, Finland, og Skandinaviska Enskilda Banken, Danmark, filial af Skandinaviska Enskilda Banken AB (publ), Sverige, der sammen fungerede som Joint Global Coordinators og Joint Bookrunners.

Kontakt

Christina Bruun Geertsen
Managing Partner (København)
Dir. +45 38 77 43 26
Mob. +45 20 10 63 69
cbg@kromannreumert.com
Thejs Tofting
Partner (København)
Dir. +45 38 77 45 51
Mob. +45 61 63 54 12
tto@kromannreumert.com

 

Sweco

Sweco

Den rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomhed Sweco Danmark A/S købte i 2023 OJ Rådgivende Ingeniører A/S og dets datterselskab OJ Brandrådgivning A/S.

Sweco Danmark er en del af Sweco AB, som med en omsætning på 19,5 mia. kroner er Europas førende rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomhed med mere end 22.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter. Med opkøbet styrker Sweco sin landsdækkende position og rådgivning indenfor byggeri. Transaktionen var betinget af myndighedsgodkendelser.

Vi har bistået Sweco Danmark A/S med opkøbet.

Når vi skal have juridisk assistance, er det vigtigt for os, at kompetencen matcher den udfordring, vi står overfor. Kromann Reumert giver mig en sikkerhed for, at opgaven bliver løst bedst muligt, og - hvis problemstillinger skulle udvikle sig til at involvere anden juridisk rådgivning - at vi har adgang til de rette kompetencer til også at løse dem.
I den givne sag var Kromann Reumerts M&A-kompetencer en selvfølgelighed, men det var særligt deres proaktive tilgang og evner til at komme med en løsning - i dette tilfælde W&I-forsikring - på en for os ny udfordring, der skabte værdi for os i den givne sag. Særligt den personlige relation er vigtig. Jeg har arbejdet sammen med Kromann Reumert i mange år. Det giver tryghed, når vi er i mere ukendt farvand.
- Peder Nielsen, Juridisk Direktør, Sweco Danmark A/S

Kontakt

Bent Kemplar
Partner (København)
Dir. +45 38 77 43 56
Mob. +45 24 86 00 68
bek@kromannreumert.com
Peter Ketelsen
Partner (København)
Dir. +45 38 77 43 01
Mob. +45 21 26 53 59
pkk@kromannreumert.com
Vindmølle - Landbrug - Kornmark - Energi -  Miljø - Natur

Ørsted

Ørsted indledte i efteråret 2021 et udbud af en global koncernrammeaftale om 'Public Cloud Services' til en estimeret værdi på omkring 350 mio. kroner, men med mulighed for at kunne øges til det dobbelte.

De tre globale hyperscalers Microsoft, Amazon og Google deltog i udbuddet. I udbudsprocessen og forhandlingerne var der fra Ørsteds side et særligt fokus på, hvordan man kommercielt og juridisk kunne udforme aftalen og udbudsprocessen sådan, at leverandørerne "kunne se sig selv i leverancen" samtidig med, at der blev skabt en konkurrence, hvor aftalevilkårene ikke var udformet til eller med afsæt i én leverandørs standardvilkår.

Amazon blev tildelt kontrakten i august 2022. Det klagede Microsoft over til Klagenævnet for Udbud. Klagen indeholdt seks forskellige - og nogle ret principielle - påstande, blandt andet om Ørsteds fremgangsmåde med at udbyde en rammeaftale overhovedet kunne rummes indenfor forsyningsvirksomhedsdirektivets regler for kvalifikationsordninger, om nogle af Ørsteds ændringer i udbudsmaterialet under forhandlingsprocessen kunne rummes inden for udbudsreglerne, og om Ørsteds afvisning af et tilbud som ukonditionsmæssigt var lovlig.

Klagenævnet frifandt den 16. februar 2023 Ørsted fuldt ud for de nedlagte påstande.

Vi bistod Ørsted med både forberedelsen af udbuddet og den efterfølgende klagesag.

I vores samarbejde med Kromann Reumert kunne vi tydeligt mærke, at vores tætte relation og Kromann Reumerts dybe kendskab til Ørsteds forretning havde stor værdi. Den fælles forståelse kombineret med deres store udbudsretlige ekspertise betød, at processen omkring klagesagen var effektiv, optog mindst muligt af vores ressourcer og fik et meget fordelagtigt resultat.
- Camilla Christiansen, Lead Attorney-at-Law, Legal Tender Law, Ørsted

Kontakt

Jeppe Lefevre Olsen
Partner (Aarhus)
Dir. +45 38 77 43 08
Mob. +45 20 19 74 34
jol@kromannreumert.com
Kabeltromler

NKT A/S

Vi har over årene opbygget en tæt relation til kabelvirksomheden NKT A/S. I 2023 rådgav vi dem således på to store sager.

NKT indgik i 2023 et joint venture med den taiwanske kabelproducent Walsin Lihwa. Joint venturet skal udvikle den første undersøiske strømkabelfabrik i Taiwan og skal levere offshore-strømkabler hovedsageligt til det taiwanske havvindmarked - et marked, som forventes at vokse hurtigt i det næste årti drevet af den grønne omstilling i landet. Vi hjalp NKT med oprettelsen af joint venturet.

Derudover offentliggjorde NKT i 2023 også et prospekt vedrørende udbuddet af op til 10.744.009 nye aktier i en fortegningsemission med et bruttoprovenu på mere end 2,7 mia. kroner øremærket investeringer i produktions- og installationskapacitet. De nye aktier blev udstedt med fortegningsret for NKT A/S' på det tidspunkt eksisterende aktionærer. Vi rådgav NKT i forbindelse med emissionen.

NKT er i dag en væsentlig spiller i omstillingen af energisektoren til grøn energi og er blandt andet en af de verdensledende producenter af kabler, som forbinder havvindmølleparker med forsyningsnettene.

Kontakt

Jakob Hans Johansen
Partner (København)
Dir. +45 38 77 44 20
Mob. +45 61 61 30 32
jaj@kromannreumert.com
Christian Lundgren
Partner (København)
Dir. +45 38 77 45 30
Mob. +45 40 74 37 75
cl@kromannreumert.com
Havfrue

Havfruesagen

En mangeårig sag fandt sin afslutning, da Højesteret i 2023 afsagde dom i sagen om Berlingskes mulige krænkelse af ophavsretten til Den lille havfrue.

I maj 2019 bragte Berlingskes debatsektion en karikaturtegning af Den lille havfrue med zombieansigt. I april 2020 under COVID-19-pandemien bragte Berlingske igen et billede af Den lille havfrue - denne gang et fotografi af statuen med mundbind. Skulptøren Edvard Eriksens arvinger anlagde herefter sag om de to billeder mod Tom Jensen.

Først blev Tom Jensen dømt i byretten, og efterfølgende dømte Østre Landsret Tom Jensen til at betale 300.000 kroner til arvingerne for krænkelse af ophavsretten. Tom Jensen ankede sagen til Højesteret, hvor han blev frifundet. Et vigtigt argument var, at presse- og ytringsfriheden er på spil i denne sag om brugen af nationale symboler.

Vi repræsenterede Tom Jensen for Højesteret.

Kulturministeriet udsendte i december 2023 et udkast til nyt lovforslag til ændring af ophavsretsloven, hvor de ophøjer resultatet af højesteretsdommen i havfruesagen til lov. Lovforslaget vil – hvis det bliver godkendt – træde i kraft den 1. juli 2024.

Kontakt

Martin Dahl Pedersen
Partner (København)
Dir. +45 38 77 43 88
Mob. +45 24 86 00 17
mdp@kromannreumert.com
Mur

SimCorp

Den tyske IT-koncern Deutsche Börse fremsatte i 2023 et kontant overtagelsestilbud på den danske IT-virksomhed SimCorp, der udvikler IT-løsninger.

Tilbuddet blev fremsat efter aftale med SimCorp og var anbefalet af SimCorps bestyrelse. Tilbuddet blev gennemført med accept fra SimCorps aktionærer på ca. 91,42 %.

Tilbuddet værdiansatte SimCorp til omkring 29 milliarder kroner og er dermed en af de største virksomhedshandler i Danmark i de senenere år.

Vi rådgav SimCorp i tilbudsprocessen. Læs mere om sagen.

Kontakt

Marianne Philip
Partner (København)
Dir. +45 38 77 44 44
Mob. +45 40 79 10 14
mp@kromannreumert.com
Christian Lundgren
Partner (København)
Dir. +45 38 77 45 30
Mob. +45 40 74 37 75
cl@kromannreumert.com
Thejs Tofting
Partner (København)
Dir. +45 38 77 45 51
Mob. +45 61 63 54 12
tto@kromannreumert.com
Coloplast

Coloplast

Vi rådgav Coloplast i forbindelse med indgåelse af en købsaftale med islandske Kerecis og placeringen af aktier for at finansiere købet.

Coloplast købte i 2023 islandske Kerecis hf., en innovativ og hurtigtvoksende virksomhed inden for ’biologics’-sårplejesegmentet, for op til omkring 8,9 mia. kroner.

Coloplast udvikler, producerer og markedsfører produkter og serviceydelser, der gør livet lettere for mennesker med personlige og private lidelser. Det strategiske opkøb af Kerecis styrker Coloplasts tilstedeværelse på markedet for avanceret sårpleje ved at give adgang til det hurtigtvoksende USA-centrerede ’biologics’-segment. Kerecis har udviklet og patenteret en klinisk differentieret, bæredygtig og skalérbar teknologisk platform baseret på intakt fiskeskind. For at finansiere handlen, rejste Coloplast kapital ved at placere nye aktier for en samlet værdi af 9,2 mia. kroner.

Vi rådgav Coloplast i forbindelse med indgåelse af købsaftalen og placeringen af aktier. Læs mere om handlen eller udstedelsen af aktier.

Kontakt

Jeppe Buskov
Partner (København)
Dir. +45 38 77 44 15
Mob. +45 24 86 00 18
jbu@kromannreumert.com
Christina Bruun Geertsen
Managing Partner (København)
Dir. +45 38 77 43 26
Mob. +45 20 10 63 69
cbg@kromannreumert.com

 

Læge - konsultation - AI - digital

Corti

Det danskstiftede AI-softwarefirma Corti rejste i 2023 omkring 420 mio. DKK i en Serie B-runde ledet af Prosus Ventures og Atomico med deltagelse fra de eksisterende investorer Eurazeo, EIFO og Chr. Augustinus Fabrikker.

Corti har udviklet en AI-platform, der hjælper nogle af de største sundhedsudbydere og forsikringsselskaber i Europa og USA med at levere en positiv patientoplevelse i takt med, at interaktionen udvikler sig. Platformen håndterer automatisk journalisering, kodning og kvalitetssikring.

Servicen er trænet på millioner af patientinteraktioner og kan derfor følge en patientinteraktion og forstå, hvad der er blevet sagt og delt i realtid. Platformen dækker årligt omkring 100 millioner patienter og assisterer fagfolk over 150.000 gange om dagen.

Vi har bistået Corti med alle juridiske forhold i forbindelse med investeringsrunden. Vi var også med, da Corti rejste omkring 170 mio. DKK i en Serie A-runde i 2021.

Vi er gået fra startupvirksomhed til growth-virksomhed på meget kort tid. For at understøtte vores vækstrejse har vi haft brug for kapital, og her har Thejs Tofting og teamet hos Kromann Reumert været uundværlige. Den seneste investering omhandlede internationale investorer, og i den sammenhæng var Thejs og teamet fuldt ud kapable til at forhandle med hver og en jurist på investorsiden.
De har repræsenteret os siden begyndelsen af vores virksomhedsrejse og har altid prioriteret at hjælpe os hurtigt og med højeste kvalitet – det er ikke en nem opgave med en virksomhed, der flytter sig meget hurtigt. Når vi skal have god juridisk assistance, er høj kvalitet, hurtig respons, solution-mindset og ansvarstagen for hele processer vigtige parametre for os. Det har Thejs og teamet levet fuldt og holdent op til
- Lars Maaløe, Chief Technology Officer, Corti

Kontakt

Thejs Tofting
Partner (København)
Dir. +45 38 77 45 51
Mob. +45 61 63 54 12
tto@kromannreumert.com
DSB - Togskinner - Togbane

DSB

DSB gik i 2023 sammen med NREP, Industriens Pension og Novo Holdings om at udvikle Københavns nye attraktive bydel, Jernbanebyen, hvor målet er en sund bydel med fokus på klima, fællesskab og det moderne liv.

De fire parter underskrev en betinget joint venture-aftale, der indebærer, at hele Jernbanebyen forventeligt vil blive samlet under et fælles ejerskab, når der er vedtaget en lokalplan for området. Bydelen kommer til at ligge på DSB's historiske arealer i området mellem Vesterbro, Kgs. Enghave og Teglholmen. Ambitionen er at udvikle en bydel, som sætter nye standarder inden for bæredygtighed og sundhed i forbindelse med byudvikling, og som blandt andet kommer til at bestå af skoler, boliger, kontorer, parker og idrætsfaciliteter. Med den gennemgående grønne karakter kommer alle med tilknytning til Jernbanebyen til at bo og arbejde med naturen helt tæt på i en i øvrigt delvist bilfri bydel.

Vi bistod DSB med indgåelse af aftalen.

Kontakt

Søren Andreasen
Partner (København)
Dir. +45 38 77 43 04
Mob. +45 24 86 00 52
san@kromannreumert.com
Jens Steen Jensen
Partner (København)
Dir. +45 38 77 43 46
Mob. +45 24 86 00 04
jsj@kromannreumert.com
Motherboard - computer - chip

Kirk Kapital og AGIC Capital

Kirk Kapital har sammen med den sektorfokuserede investor AGIC Capital købt den danske teknologivirksomhed PR electronics A/S, der er blandt verdens førende leverandører af signalbehandlingsudstyr.

PR electronics designer, udvikler og fremstiller signalbehandlingsudstyr til proces- og fabriksautomatiseringsindustrien. Virksomheden betjener mere end 10.000 kunder verden over via sine otte datterselskaber og mere end 40 distributører.

Vi bistod Kirk Kapital og AGIC Capital med købet fra stifterfamilien. Tyske Noerr og franske De Gaulle Fleurance bistod med lokale forhold.

Kontakt

Jakob Hans Johansen
Partner (København)
Dir. +45 38 77 44 20
Mob. +45 61 61 30 32
jaj@kromannreumert.com
Science - Pipette - reagensglas

Royalty Pharma

Den amerikanske virksomhed Royalty Pharma indgik i 2023 en royalty funding-aftale med den danske biotekvirksomhed Ascendis Pharma baseret på salget af Ascendis Pharmas lægemiddel SKYTROFA i USA. Royalty Pharma er den globalt største køber af royalties i den biofarmaceutiske industri.

Royalty Pharma betalte et upfront beløb på 150 mio. USD til Ascendis Pharma mod en royalty af det fremtidige salg af SKYTROFA i USA fra 1. januar 2025, dog højst et beløb svarende til en nærmere aftalt multipel af Royalty Pharmas upfront-betaling.

Der er tale om en såkaldt syntetisk royalty-aftale, som er sjældent set i Danmark.

Vi bistod Royalty Pharma i forhold til dansk ret, mens Goodwin Procter og Fenwick & West rådgav om amerikansk ret.

Kontakt

Oliver Machholdt
Partner (København)
Dir. +45 38 77 46 06
Mob. +45 61 20 11 74
omh@kromannreumert.com
pension

Velliv, Pension & Livsforsikring A/S

Pensions- og livsforsikringsselskabet Velliv anskaffede i 2023 cloudinfrastruktur til sin integrationsplatform. I den henseende fik Velliv udarbejdet en konsekvensanalyse (DPIA).

Konsekvensanalysen blev udarbejdet efter GDPR med dokumentation og analyse af de tekniske og juridiske databeskyttelsesretlige rammer for anskaffelsen. Ledelsen i Velliv brugte konklusionerne fra analysen som beslutningsgrundlag i forhold til anskaffelsen. Vi udarbejdede analysen for Velliv.

Vi oplevede kompetent bistand fra Kromann Reumert i udførelsen af en kompleks opgave. Vi valgte Kromann Reumert til at bistå os, fordi vi har erfaring med, at de leverer på et højt fagligt niveau, og at de altid leverer inden for de tidsrammer, som vi aftaler.
- Mads Juul Eegholm, juridisk direktør (afdelingsdirektør), advokat, Velliv

Kontakt

Pia Kirstine Voldmester
Partner (København)
Dir. +45 38 77 10 15
Mob. +45 26 86 64 28
pkv@kromannreumert.com
Birgitte Toxværd
Partner (København)
Dir. +45 38 77 10 34
Mob. +45 51 34 32 22
bit@kromannreumert.com

Medarbejderudvikling

Vi lægger stor vægt på løbende at tilbyde gode udviklingsmuligheder

Retten til livslang læring 

Vores medarbejderudvikling- og trivselsprogram, EXPECT, bygger på udvikling af vores medarbejdere på forskellige niveauer og rummer en lang række forhold, der er med til at udvikle og understøtte det hele menneske. 

Vores samlede uddannelsesprogram er nøje sammensat og justeres løbende. På den måde sikrer vi, at du, fra din første stilling som studerende til du eventuelt blive partner, kontinuerligt udvikler dig både personligt og fagligt. 

Vores medarbejdere skal på hvert karrieretrin være klar til at kunne løfte nye opgaver, indgå i nye roller og ikke mindst møde egne og omgivelsernes forventninger på de forskellige karrieretrin. 

Den helstøbte advokat 

Vi har med udviklingen af den helstøbte advokat fokus på fire afgørende kompetencer for at skabe de bedste resultater og opnå størst arbejdsglæde:  

  1. Sagsbehandling & forretningsforståelse 
  2. Akkvisition & sags- og klientansvar 
  3. Ledelse & teambidrag  
  4. Videnarbejde 

Vi har en række udviklings- og uddannelsesspor, der understøtter disse kompetencer.  

Intensivering af udvikling 

Baseret blandt andet på efterspørgsel fra medarbejdere, intensiverer vi vores udvikling inden for akkvisition og sags- og klientansvar. I 2023 lancerede vi akkvisitionsgrupper for vores mere erfarne associates og i foråret 2024 har vi kick-off på vores nye udviklingsforløb. Forløbet består af to yderligere moduler, som er fordelt henover det sidste år som assistant associate (advokatfuldmægtig) og første år som associate (advokat). 

Ud over vores nye forløb, tilbyder vi vores medarbejdere udviklingsforløb og uddannelser som engelsk, projektledelse, lederudvikling, mentorprogram, et internationalt netværksprogram på Cambridge University, en mini MBA-uddannelse og meget mere. Vi støtter også vores medarbejdere i at få nye perspektiver på juraen uden for vores virksomhed.  

MHJ

Marias rejse efter LLM-uddannelse

Advokat Maria Hougaard Jensen tog efteruddannelse et skridt videre - til den anden side af Atlanten. Hun forlod Kromann Reumert et års tid og rejste til USA. Målet var at erhverve en LLM (Master of Laws), opleve nye sider af verden og udvikle sig både fagligt og personligt.

Hvad vil det sige at studere LLM i USA?

En LLM er en Master of Laws-grad og dermed en videregående uddannelse i jura. I USA er LLM-programmer typisk étårige og giver mulighed for at specialisere sig inden for et bestemt område af juraen. Her er nogle fordele, som du kan få med hjem i kufferten ved at studere LLM.

International profil
Globale juridiske kvalifikationer fra USA.

Specialisering
Mulighed for at dygtiggøre sig inden for specifikke retsområder, som måske ikke er lige så tilgængelige eller detaljeret behandlet i Danmark.

Forståelse af amerikansk ret
Dybdegående kendskab til det amerikanske retssystem, særligt relevant ved internationale sager, der involverer amerikansk lovgivning eller internationale virksomheder. 

Netværk
Opbygning af netværk blandt internationale advokater, amerikanske professorer og alumner, som er værdifuldt i dit arbejdsliv.

Sprogfærdigheder
Forbedring af sproglige nuancer og juridisk terminologi på engelsk.

Personlig udvikling
Kulturel forståelse og tilpasningsevne. Stor fordel i multikulturelle miljøer.

Jura på tværs af Atlanten

Maria uddyber: "Den største faglige udfordring, når jeg sammenligner at studere jura i Danmark med USA, ligger i, hvordan retssystemet er opbygget. I USA hersker "Common Law" (retsreglerne primært skabt af dommere gennem afgørelser i konkrete sager) og i Danmark er det primært "Civil Law", der er styrende ud fra detaljerede beskrevne lovtekster vedtaget af folketinget," fortæller Maria.

Det er ikke kun retssystemet, der er opbygget forskelligt i Danmark og USA, men også selve studieoplevelsen.

Rollespil "for real"

"I USA er der stor konkurrence mellem universiteterne. Et meget kompetitivt miljø, hvor det handler om at være mest anerkendt, populær og at kunne tiltrække flest studerende. Den amerikanske mentalitet er i udpræget grad, at du er din egen lykkes smed, og derfor bliver der heller ikke nødvendigvis delt noter de studerende imellem," eksemplificerer Maria.

Maria fulgte fag som American Law, Dispute Resolution og Contracts. Flere af fagene blev udelukkende fulgt af udenlandske studerende. Andre fag var med amerikanske jurastuderende, og her gik det stærkt med at skærpe sit sprogniveau.

"Underviserne var engagerede og udfordrede os i stor stil. Eksempelvis skulle jeg tage ansvar for at tilrettelægge og gennemføre et rollespil som en del af forelæsningen. Dét var nervepirrende," griner Maria.

Der er mange ligheder med de film og serier, som vi ser fra USA. "Jeg havde også mit eget "locker" (skab) og alle løber rundt med to-go-kaffe og spiser sammen i en stor food hall."

Mock interviews og simulerede retssager

"Amerikanerne er dygtige til at tage "mock interviews" og "mock trials" (simulerede interviews og retssager) meget seriøst. Herhjemme kan vi nemt stå og fnise lidt ved rollespil, måske ikke tage det helt seriøs, men sådan er det slet ikke i USA. Det skulle tages lige så seriøst, som var det en ægte retssag, og det var enormt lærerigt," understreger Maria.

"Amerikanerne lægger stor vægt på at træne os i at sætte os i klientens sted. Forstå klientens behov. Meget lærerigt," siger Maria, der også oplevede, at amerikanerne går op i at være særdeles ordentlige og respektfulde. Ingen skal føle sig krænket.

"De forskellige mock trials gav mig stort kendskab til det amerikanske retssystem, føderal rådgivning og amerikansk mentalitet. Der hersker en høj grad af grundighed og detaljeorientering. Samtlige scenarier skal overvejes, og intet er stort set for hypotetisk. Eller for småt. Det er naturligt at sagsøge."

Forhandlingsteknikker

Maria er i USA blevet endnu mere trænet i at mestre forhandlingsteknik. "Jeg har fået god træning i at løse hårknuder og søge kompromisser. Det er en stærk kompetence, som jeg glæder mig til at bruge i samarbejde med klienter," deler Maria.

"Mit internationale faglige netværk er blevet udbygget og meget solidt. Fagfæller fra blandt andet hele Europa, Sydamerika, Japan og USA rækker ud til mig - og jeg til dem. Udfordringen bliver at holde kontakten ved lige på trods af tidsforskelle. Selvom vi ikke taler jævnligt sammen, så har vi delt så mange oplevelser, at vi til enhver tid nemt kan række ud til hinanden," forklarer Maria, der også har udbygget sit netværk med flere af de undervisende professorer.

Kontakt

Maria Hougaard Jensen
Associate, Advokat (København)
Dir. +45 38 77 22 89
Mob. +45 61 63 54 31
mhj@kromannreumert.com
Linnea Clara Klingberg-Jensen

Fra retssagsadvokat til landsdommer og retur: nye perspektiver på vores klienters sager

“Hvordan fungerer retssystemet på den anden side?”. Det var den nysgerrighed, der gjorde, at director og advokat Linnea Clara Klingberg Jensen i 2023 tog orlov fra sit arbejde som retssagsadvokat. Hun ville opleve retssagerne fra et andet perspektiv som konstitueret landsdommer. Det har givet både hende og os uvurderlig erfaring, som vores klienter nyder godt af.

"Som retssagsadvokat er det vigtigt at forstå, hvordan dommeren tænker, og hvad vedkommende lægger vægt på. Jeg valgte at blive konstitueret landsdommer for at få mulighed for at træde i deres sko og opleve retssager fra deres perspektiv." 

Sådan fortæller director Linnea Clara Klingberg Jensen om at tage orlov fra sit job som advokat hos os for gennem tre måneder at få erfaring fra den anden side af bordet.

Fra parti til neutralitet 

Linnea er vant til at argumentere for én side af sagen, når hun hjælper sine klienter i retten. En helt anden opgave end at være dommer:  

"Som dommer får man en færdig sag i hånden uden at have en holdning til sagens vinder eller taber. Det går ud på at finde det rigtige resultat efter lov og praksis. Hvis en part skal have ret, skal bevisbyrden være løftet, ellers kan man som dommer ikke dømme," fortæller Linnea, der som dommer skulle argumentere for det resultat, hun nåede frem til. 

Linnea har under sin dommertid fået bekræftet vigtigheden i som advokat at skære sagerne rigtigt til, så man kan få leveret sit budskab på den mest overbevisende måde, herunder ved at lægge kræfter i at præsentere en relevant materialeindsamling. Det gør det nemmere som dommer at dømme. 

Vigtig læring og værdi for klienter - og kollegaer 

Linnea vendte retur til os i begyndelsen af 2024. De tre måneder i kappe har givet hende “insiderviden” i, hvordan en dommer tænker, og hvad en advokat skal gøre og - endnu vigtigere - undlade at gøre foran dommeren.  

Hun har allerede integreret sine dommererfaringer til gavn for sine klienter. Hendes forståelse for dommerens perspektiv og prioriteringer har gjort hende endnu dygtigere til at skære til i sine argumenter og præsentere de mest relevante punkter, når hun går i retten på vegne af sine klienter. Det er viden, hun glædeligt deler ud af til sine kollegaer i snakke om sagens forløb og valg af strategi, god kommunikation til klienter og argumentationen i retten. Det er nemlig vigtige elementer i at forudsige sagens udfald: 

"Klienter efterspørger ofte en forudsigelse af dommernes beslutninger: ‘Hvad er chancen for, at vi vinder den her sag?’. Vi giver os altid i kast med at sandsynlighedsberegne, og den beregning føler jeg, at jeg er bedre egnet til at foretage nu. Det kan jeg både gøre i sparring med mine kolleger, men også for mine klienter”.

Kontakt

Linnea Clara Klingberg-Jensen
Director, Advokat (København)
Dir. +45 38 77 46 17
Mob. +45 51 38 17 24
lck@kromannreumert.com

Årgang 22 - indblik i arbejdslivet

Hvordan viser vi vores kultur, vores værdier og en typisk arbejdsdag som Assistant Associate (advokatfuldmægtig) uden at skulle åbne vores døre for jurastuderende på ugentlig basis? Vores svar er Årgang 22.

I denne videodokumentar følger vi en gruppe unge, der startede som Assistant Associates hos os i september 2022. Igennem deres tre år under uddannelse til advokat, giver vi løbende indblik i deres forventninger, oplevelser, personlige og faglige udvikling samt det sociale liv på og uden for kontoret.

Deltagerne, deres ledere og kollegaer giver seerne et dybere indblik i vores arbejdsmetoder og samarbejdsformer. Videoerne fokuserer på forskellige temaer og narrativer, som guider seerne gennem vores kultur og værdier. Samlet set stræber vi efter, at "Årgang 22" formår at skabe en følelse af tilhørsforhold og forståelse, selvom seerne kun oplever os gennem en skærm.

Klienter og fagfællers ord om os

Hvad der bliver sagt, når andre spørger?

 

De juridiske ratingbureauer, Legal 500, Chambers Europe, Chambers Global, og IFLR1000, bedømmer hvert år de danske advokatkontorer på baggrund af blandt andet interviews med kunder og konkurrerende firmaer. I undersøgelserne bliver vi løbende vurderet til at være blandt de absolut bedste advokatkontorer i Danmark

Legal500
IFLR1000
chambers europe
Chambers global square
Responsive and available with professional and high quality legal work. Works proactively by anticipating issues and maintains a commercial and practical approach to issues being handled.
Legal 500, 2023 
Kromann is in my opinion the leading law firm in the Danish market. Every single partner and attorney provide high-quality legal and commercial advice and are always very pragmatic, pleasant and flexible.
IFLR1000, 2023
The combination of an excellent understanding of the law with efficiency and operational skills makes Kromann Reumert an indispensable partner for our company's commercial activities.
Chambers, 2023

Betydningen af "Directories" for advokater og klienter

I en verden, hvor troværdighed og ekspertise er alfa og omega, står advokatfirmaer over for den konstante udfordring at skille sig ud fra mængden. Juridiske "directories" kan være en god hjælp for danske og internationale virksomheder til at kaste lys over de mest kompetente og respekterede rådgivere på et givent område. 

Directories er uafhængige vurderinger af advokatfirmaer og advokater. De rangerer firmaer og enkeltpersoner baseret på en række faktorer, herunder ekspertise, erfaring, markante sager, klientudtalelser og markedsanerkendelse. 

Directories kan ses som den juridiske verdens Michelinguide, hvor firmaer og advokater bliver bedømt ud fra en omfattende palette af kriterier: Dybdegående ekspertise, banebrydende sager, klienttilfredshed og anerkendelse blandt fagfæller.  De bedømmelser tegner et detaljeret billede af den juridiske elite. Her er nogle af de mest prestigefyldte juridiske directories: 

  • Legal 500: Med sit globale perspektiv og fokus på erhvervsretten, fungerer denne directory som et kompas, der peger erhvervsklienter i retning af juridisk ekspertise i verdensklasse. 

  • Chambers: Denne omfattende guide dækker et bredt spektrum af både erhvervs- og privatretlige områder og tilbyder dybdegående indsigt i de juridiske kræfter, der former vores samfund. 

  • IFLR1000: Specialiseret i finansiel- og erhvervsret er denne directory en kilde til uvurderlig viden for alle, der søger vejledning i komplekse finansielle transaktioner og virksomhedsstrukturer. 

For os som advokatfirma er en topplacering ikke kun et kvalitetsstempel, men også en kraftfuld marketingressource, der tiltrækker nye klienter og talentfulde jurister. Det tjener som et bevis på vores evne til at håndtere de mest udfordrende og komplekse juridiske sager, hvilket styrker tilliden blandt nuværende og potentielle klienter. For virksomheder fungerer directories som et pålideligt værktøj i valget af advokat og advokatfirma blandt markedets førende aktører. 

Vi er stolte af vores kontinuerlige topplaceringer i de mest anerkendte directories. Ikke mindst fordi placeringen blandt andet beror på vores klienters oplevelse af vores mange dygtige juristers værdiskabende rådgivning. 

Årsberetning 2023 publikation

Download Årsberetning 2023