Statsstøtte i restruktureringer

Vi har været involveret i en række restruktureringer af nødlidende virksomheder, hvor offentlige myndigheder har haft en interesse i håndteringen, eksempelvis i forbindelse med kritisk infrastruktur. Vi hjælper vores klienter med at sikre en smidig og sikker afdækning og håndtering af statsstøtteretlige risici i denne sammenhæng.

Statsstøttereglerne indeholder en lang række muligheder for at yde statsstøtte til kriseramte virksomheder. Det er dog en væsentlig forudsætning for støtten, at de kriseramte virksomheders konkurrenter ikke bliver stillet væsentligt ringere i konkurrencen som følge af den offentlige indblanding/støtte.

Vi bistår ikke kun med at afdække statsstøtteretlige risici og problemstillinger i denne henseende, men også med at klarlægge forskellige løsningsmodeller. For at en restrukturering skal lykkes, er det afgørende, at der ikke opstår uforudsete problemstillinger, og særligt i en nødlidende kontekst er risikoen for klager typisk større.

Vi hjælper derfor vores klienter med at navigere restruktureringsprojektet sikkert i mål på en agil og fleksibel måde, der sikrer en robust struktur og dermed minimering af de statsstøtteretlige risici.

Kontakt

Jens Munk Plum
Partner (København)
Dir. +45 38 77 44 11
Mob. +45 21 21 00 22
Erik Bertelsen
Partner (Aarhus)
Dir. +45 38 77 43 11
Mob. +45 20 19 74 12
Morten Kofmann
Partner (København)
Dir. +45 38 77 43 35
Mob. +45 24 86 00 40