Etablering og opstart af virksomhed

Når man etablerer og opstarter en ny virksomhed, er der en lang række juridiske, herunder skatte- og afgiftsmæssige forhold, som må overvejes. 

Det er blandt andet væsentligt for virksomhedens succes, at der fra starten vælges en hensigtsmæssig ejerstruktur, som også tager højde for den fremtidige udvikling i virksomheden.

Desuden er det vigtigt, at virksomhedens aktiviteter fra start indrettes i overensstemmelse med de gældende regler om bl.a. registrering, indberetning og afregning af skatter og afgifter mv. 

Sådanne overvejelser gør sig også gældende ved opstart af nye virksomhedsområder samt ved optagelse af nye investorer mv. i vækstvirksomheder og etablering af joint ventures og investeringsprojekter mv.

Vi rådgiver både private iværksættere og opstartsvirksomheder samt etablerede danske og internationale virksomheder om alle juridiske forhold i forbindelse med etablering og opstart af nye virksomheder eller virksomhedsområder.

Vores afdeling for skatteret rådgiver blandt andet om:

  • valg af organisationsform og ejerstrukturer
  • tilrettelæggelse af virksomheden og dens aktiviteter, sådan at de gældende skatte- og afgiftsregler overholdes, uden at virksomheden pådrager sig unødige omkostninger.

Sammen med Kromann Reumerts øvrige afdelinger bistår vi med at udarbejde al relevant dokumentation vedrørende blandt andet selskabsretlige og ansættelsesretlige forhold.

Vi hjælper desuden med:

  • at udarbejde relevante kontrakter og overenskomster mv.
  • registreringer hos offentlige myndigheder, så virksomheden får de bedste rammer for den fremtidige drift og udvikling.

Kontakt

Arne Møllin Ottosen
Partner (København)
Dir. +45 38 77 44 66
Mob. +45 20 19 74 62