Kontrolundersøgelser, audits og konkurrencestraffesager

Vi bistår danske og internationale virksomheder i forbindelse med uanmeldte kontrolbesøg ("dawn raids"). Vi har også solid erfaring med at gennemføre interne undersøgelser og advokatundersøgelser. Vores team varetager desuden en række konkurrencestraffesager og leniency-processer.

En undersøgelse skal tilrettelægges rigtigt fra start, men skal også være i stand til at udvikle sig over tid. Det gælder, uanset om der er tale om en intern undersøgelse, en advokatundersøgelse, eller en parallelundersøgelse til en myndighedsundersøgelse.

Vi rådgiver virksomheder i forbindelse med uanmeldte kontrolundersøgelser ("dawn raids") og andre former for myndighedsundersøgelser. Vores rådgivning begynder med bistand on-the-spot under kontrolundersøgelsen og fortsætter over i den videre håndtering af sagen for konkurrencemyndighederne. Vi rådgiver proaktivt om, hvordan en sag bedst skal håndteres og bedst kan afsluttes - eksempelvis ved hjælp af tilsagn, "oprydning" og compliancetiltag.

Vi har også omfattende erfaring med at gennemføre interne undersøgelser og advokatundersøgelser og har betydelig erfaring med at håndtere konkurrencestraffesager på vegne af både virksomheder og personer. Desuden rådgiver vi om indgivelse af straflempelsesansøgninger ("leniency"), hvor overvejelser om strategi og timing spiller en afgørende rolle.

Kromann Reumert on Call

Vi tilbyder produktet "Kromann Reumert On Call", som er en gratis app, der giver dig mulighed for omgående at få bistand fra vores specialister i forbindelse med en kontrolundersøgelse.  

Kontakt

Jens Munk Plum
Partner (København)
Dir. +45 38 77 44 11
Mob. +45 21 21 00 22
Erik Bertelsen
Partner (Aarhus)
Dir. +45 38 77 43 11
Mob. +45 20 19 74 12
Morten Kofmann
Partner (København)
Dir. +45 38 77 43 35
Mob. +45 24 86 00 40