Den almene boligsektor

Kromann Reumerts ejendomsteam er specialister inden for den almene boligsektor og rådgiver om juridiske forhold på området. Vi er involveret i de største og mest komplekse udviklingssager og forhold i den almene boligsektor. Vi har betydelig erfaring som rådgivere for blandt andet almene boligorganisationer, kommuner, tilsyn, private udviklere og bygherrer, entreprenører og kreditinstitutter.

Den almene boligsektor har i de senere år gennemgået en stadig stigende udvikling og vækst. Det har medført et forøget politisk fokus på blandt andet compliance. 

Reguleringen i den almene boligsektor er dog både omfangsrig og særdeles kompleks. Det kan derfor være svært at navigere i og håndtere de løbende udfordringer og spørgsmål, der opstår for aktørerne.

Kromann Reumert har gennem de sidste 25 år opnået en betydelig erfaring på området, som vores klienter drager nytte af. Vi målretter altid vores rådgivning til den virkelighed og de praktiske udfordringer, som du som klient står over for. 

Vores rådgivning

Vi tilbyder blandt andet rådgivning om:

  • projektudvikling, herunder i relation til nybyggeri, renovering og blandet byggeri
  • anvendelse af diverse modeller, herunder den delegerede bygherremodel og samarbejder mellem blandt andet private parter, almene boligorganisationer og kommuner 
  • planforhold og planprocesser
  • byomdannelsesprojekter
  • udarbejdelse af projektsamarbejdsaftaler samt øvrige aftaleforhold
  • støtte og finansiering af alment byggeri, herunder skema A, B og C
  • udbuds- og konkurrenceretlige forhold
  • gennemførelse af helhedsplaner
  • ghettoforhold, herunder omdannelser og lejeretlige forhold i den forbindelse 
  • lejeretlige forhold i øvrigt, blandt andet istandsættelsesforhold og udsættelsessager
  • køb og salg af ejendomme, herunder kommunale, almene og privatejede ejendomme
  • entreprise- og rådgiverforhold samt tvister
  • complianceforhold, herunder tilrettelæggelse af arbejdsprocesser, administrations- og driftsforhold
  • tilsynsager og advokatundersøgelser
  • foreningsretlige forhold i relation til grundejerforeninger og ejerforeninger.

Kontakt

Jacob Møller
Partner (Aarhus)
Dir. +45 38 77 43 63
Mob. +45 20 19 74 05
Kim Trenskow
Of Counsel (Aarhus)
Dir. +45 38 77 43 99
Mob. +45 20 19 74 26
Henrik Bang Thorning
Partner (Aarhus)
Dir. +45 38 77 53 09
Mob. +45 61 20 99 98