Transport

Reglerne for de forskellige transportformer er omfattende og komplekse og giver anledning til talrige fortolkningsspørgsmål.

Vores branchegruppe har et indgående kendskab til de regler, standardvilkår og den praksis, der regulerer transportrelaterede juridiske spørgsmål, uanset om der er tale om sø-, luft-, bane- eller vejtransport. Kendskabet er baseret på mange års erfaring med sager for danske og udenlandske vare- og ansvarsforsikringsselskaber, herunder P&I-klubber, vareejere og transportører.

Transport er i sagens natur ofte international, hvilket betyder, at der i tvistesager ofte opstår spørgsmål om lovvalg og valg af hensigtsmæssig jurisdiktion. Vores specialister har kendskab til udenlandske regler og retspraksis og har et omfattende samarbejde med udenlandske uafhængige specialistadvokater. Det gør os i stand til hurtigt at sikre dig optimal rådgivning.

Vi rådgiver i samtlige typer transportrelaterede sager, herunder blandt andet:

  • lasteskadesager
  • håndtering af kaskosager, herunder i tilfælde af havari ved kollision eller grundstødning
  • bjærgning samt havari grosse
  • certepartier
  • transport- og marineforsikring
  • koncipering af forsikringsvilkår
  • forsikringsregulatoriske forhold 
  • forhandling og udarbejdelse af rammeaftaler for alle typer af transport og logistik
  • international handel, herunder spørgsmål om salgs- og leveringsbetingelser, vareforsikring, remburs mv.
  • rådgivning om told, moms, afgifter og restitution
  • rets- og voldgiftssager i Danmark og udlandet
  • spørgsmål om køre-hviletid samt andre ansættelsesretlige spørgsmål.

Kontakt

Jakob Rosing
Partner (København)
Dir. +45 38 77 43 75
Mob. +45 24 86 00 41