Ny konkurrencelov vedtaget: Nu indføres call-in regel for fusioner under tærskelværdierne

Folketinget vedtog den 21. maj 2024 vigtige ændringer i konkurrenceloven. Målet er at styrke konkurrencen og dermed sikre bedre priser og vilkår. Ændringerne vedrører tre overordnede områder; 1) Call-in for fusioner under tærskelværdierne, 2) nyt markedsefterforskningsværktøj, der giver mulighed for at gribe ind uden at konstatere en overtrædelse og 3) principperne for bødeberegninger ændres.

Tavle - kridt - streg - fusionskontrol 1920x1080

Call-in af fusioner under omsætningstærsklerne

Fra den 1. juli 2024 får Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (herefter "styrelsen") en ny mulighed for at kræve en fusion anmeldt, selvom den ikke opfylder de almindelige danske tærskelværdier. Dette er muligt, når (i) de deltagende virksomheder tilsammen har en samlet årlig omsætning i Danmark på kun 50 mio. DKK, og (ii) styrelsen vurderer, at der er risiko for, at fusionen hæmmer den effektive konkurrence betydeligt, navnlig som følge af skabelse af en dominerende stilling. Får man påbud om at skulle anmelde en fusion efter denne nye regel bliver retsvirkningen, at præimplementeringsforbuddet gælder. Det betyder, at transaktionen ikke må gennemføres, før den er blevet godkendt. Undlader en virksomhed at efterkomme anmeldelseskravet vil virksomheden kunne sanktioneres med en civil bøde, hvis der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Er fusionen allerede gennemført, kan styrelsen kræve den opløst.

At parterne samlet skal have en årlig omsætning i Danmark på mindst 50 mio. DKK betyder, at reglen finder anvendelse, selv når target-virksomheden (endnu) ikke genererer nogen omsætning.

Styrelsens mulighed for call-in af en transaktion er undergivet visse tidsfrister. For det første skal styrelsen seneste 15 hverdage efter, at styrelsen er blevet gjort "bekendt" med fusionen, træffe afgørelse om, at den skal anmeldes. Styrelsen er først "gjort bekendt" med fusionen, når styrelsen har modtaget de relevante og tilstrækkelige oplysninger til, at styrelsen anser sig for i stand til at vurdere, om fusionen skal anmeldes. Det er uklart, om en pressemeddelelse fra parterne er tilstrækkelig til, at styrelsen er gjort bekendt med transaktionen. Som en vis sikkerhed er der dog lavet en regel om, at styrelsen ikke kan kræve en fusion anmeldt senere end tre måneder efter, at en fusionsaftale er indgået, medmindre der foreligger særlige omstændigheder eksempelvis hvis de deltagende virksomheder oversidder frister for udlevering af information, styrelsen har anmodet om. I tilfælde af særlige omstændigheder kan en fusion kræves anmeldt op til seks måneder efter fusionens gennemførelse. De deltagende virksomheder kan i tvivlstilfælde overveje selv at række ud til styrelsen og indlevere nødvendigt materiale for at igangsætte fristen.

Afslutningsbevist bemærker vi om call-in reglen, at den ikke finder anvendelse på fusioner, hvor (i) en fusionsaftale er indgået, (ii) et overtagelsestilbud er offentliggjort eller (iii) en kontrollerende andel er erhvervet inden den 1. juli 2024. Det er altså ikke nødvendigt, at en transaktion er gennemført inden den 1. juli for ikke at falde ind under de nye regler.

Markedsefterforskninger

Styrelsen får med de nye regler et nyt værktøj, der giver mulighed for at indlede en såkaldt markedsefterforskning af adfærd eller strukturer i en eller flere erhvervssektorer, hvor styrelsen mener, at der er tegn på, at den effektive konkurrence er svækket.

Vurderer styrelsen qua denne efterforskning, at den effektive konkurrence er svækket, vil styrelsen i yderste konsekvens kunne udstede adfærdsmæssige påbud - men altså ikke strukturelle påbud om eksempelvis frasalg - til eller afkræve tilsagn af en virksomhed, en virksomhedssammenslutning eller enhver anden juridisk person for at afhjælpe den identificerede svækkelse af konkurrencen. Styrelsen får således mulighed for at adfærdsregulere selvom der ikke er konstateret en overtrædelse af konkurrencereglerne.

Styrelsen har også før lovændringen jævnligt udgivet rapporter om markeder eller sektorer, hvor styrelsen mener, at konkurrencen er svækket. Styrelsen har med de nuværende regler dog ikke kunnet gribe ind på disse markeder, men har kunnet komme med anbefalinger til de relevante ressortmyndigheder. Disse myndigheder har så kunnet afveje hensynet til konkurrencen over for andre særhensyn. Den mulighed findes fortsat, men med de nye regler får styrelsen nu adgang til om nødvendigt at gribe ind med markedsregulerende foranstaltninger over for forhold, som i øvrigt er fuldt lovlige. Dette er en markant nyskabelse og er meget vidtgående og retssikkerhedsmæssigt yderst betænkeligt.

Der er for så vidt mulighed for at få prøvet styrelsens påbud udstedt under de nye regler, men det er vanskeligt at se, hvad sådan en prøvelse reelt vil indebære. Det ser ud til, at der kun er hjemmel til at få prøvet, om styrelsen påbud var proportionalt, hvilket, vi forventer, bliver en ganske svær bevisbyrde at løfte. Der vil heller ikke være mulighed for at få prøvet lovligheden af tilsagn.

Virksomheder vil ikke kunne pålægges sanktioner som et resultat af markedsefterforskningen, da der ikke vil være truffet en afgørelse om overtrædelse af konkurrencereglerne. Men overtrædelse af påbud eller tilsagn er sanktioneret.

Bøder

Med ændringerne af konkurrenceloven indføres nye principper for bødeudmåling. Lovgiver ønsker at hæve bødeniveauet i Danmark, så det afspejler Kommissionens bødeudmålinger, der historisk er signifikant højere end i Danmark.

I dag udmåles bøder på baggrund af fastsatte grundbeløb, der kan hæves eller sænkes. Fremadrettet skal bøder beregnes som en procentsats på op til 30 pct. af de involverede virksomheders omsætning af varer eller tjenesteydelser, der er direkte eller indirekte forbundet med overtrædelsen i det relevante geografiske område. Den præcise procentsats afgøres ud fra en række faktorer blandt andet (i) overtrædelsens art, (ii) virksomhedens samlede markedsandel, (iii) overtrædelsens geografiske udstrækning og (iv) hvorvidt overtrædelsen har manifesteret sig. For at tage højde for varigheden af overtrædelsen multipliceres bøden med det antal år, overtrædelsen har varet. Er der tale om hardcore-overtrædelser kan bøden forhøjes med 15-25 %. Herudover kan bøden forhøjes, så den overstiger den ulovlige gevinst, der er opnået ved overtrædelsen. Der kan tages hensyn til skærpende og formildende omstændigheder. Undtagelsesvist kan der tages hensyn til manglende betalingsevne.

Bødeloftet for en civilbøde til en virksomhed vil fortsat udgøre maksimalt 10 % af den pågældende samlede (koncern)omsætning på verdensplan i det regnskabsår, der går forud for afgørelsen.

For bøder til fysiske personer skal der fremadrettet heller ikke tages udgangspunkt i faste bødeintervaller baseret på overtrædelsens grovhed. I stedet vil domstolen skulle foretage en konkret vurdering af samtlige omstændigheder.

Der indføres også ændringer til forældelsesreglerne for civile bøder. Fremadrettet vil forældelsesfristen både for den almindelige 5-årige frist og den absolutte 10-årige frist blive afbrudt fra den dag, hvor en sag om (i) pålæggelse af en civil bøde eller (ii) en sag om afgørelsen om overtrædelse af konkurrencereglerne indbringes for retten eller Konkurrenceankenævnet. Indlevering af stævning eller klage, udløser afbrydelse af forældelsen.

Du kan tilgå det vedtaget lovforslag her.

Læs vores tidligere nyhed om lovforslaget: