Højere selskabsskat for den finansielle sektor og fradragsloft over lønninger
Skatteministeriet har sendt et lovforslag i høring, som foreslår at forhøje selskabsskatten for den finansielle sektor til 26 % og samtidig indføre et fradragsloft over lønninger på ca. 7,5 mio. kr.
Regeringen bebudede i forbindelse med annonceringen af den såkaldte "Arne-pension" den 10. oktober 2020, at retten til tidligere pension blandt andet skulle finansieres af den finansielle sektor i form af en ny særskat. Et andet finansieringselement var et fradragsloft for lønninger. Skatteministeriet har den 1. februar 2022 sendt et lovforslag i høring, som giver nærmere svar på, hvordan disse to finansieringselementer skal udmøntes i praksis. Vi mangler fortsat at se, hvordan et tredje finansieringselement, nemlig lagerbeskatning af fast ejendom, bliver udmøntet. Det er forventet, at et lovforslag tidligst bliver fremsat til efteråret.
Udkastet til lovforslaget er især interessant for finansielle virksomheder, men virksomheder med medarbejdere med høje lønninger (herunder i henhold til incitamentsprogrammer) bør også være opmærksomme på de foreslåede regler.
Øget "samfundsbidrag" for den finansielle sektor
Selskaber betaler i Danmark som hovedregel en selskabsskat på 22%.
Med udkastet til lovforslaget er der lagt op til, at der skal indføres en særlig forhøjet selskabsskat på selskaber i den finansielle sektor. I lovforslaget er det foreslået, at den forhøjede selskabsskat for finansielle selskaber skal gennemføres ved, at selskabernes skattepligtige indkomst først bliver opgjort efter selskabsskattelovens almindelige regler, hvorefter den opgjorte skattepligtige indkomst ganges med en faktor opgjort som 26/22 (dvs. ca. 1,18) fra 1. januar 2024 (ca. 1,15 i perioden 1. januar 2023 til 31. december 2023).
Princippet om "faktorforhøjelse" forventes at have samme effekt som en forøgelse af selskabsskatteprocenten til 26 % (25,2 % i 2023). Årsagen til at bruge "faktormodellen", og ikke en direkte forhøjelse af selskabsskatteprocenten, er udfordringer i relation til sambeskattede koncerner og anvendelsen af underskud i koncernen.
Det er den samlede indkomst i et finansielt selskab, der skal "faktorforhøjes", og dermed skal pålægges den forhøjede selskabsskat. Selskaberne skal ikke foretage en opdeling af indkomsten i en finansiel og en ikkefinansiel del. Underskud i selskabet skal tillige "faktorforhøjes", så det forhøjede underskud vil kunne fremføres til fradrag i senere indkomstår. I koncerner vil alene de finansielle selskaber blive omfattet af de foreslåede regler.
1) Pengeinstitutter, der har eller skal have tilladelse efter § 7, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
2) Realkreditinstitutter, der har eller skal have tilladelse efter § 8, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
3) Investeringsforvaltningsselskaber, der har eller skal have tilladelse efter § 10, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
4) Forsikringsselskaber og captivegenforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 5, og som har eller skal have tilladelse efter § 11, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
5) Fondsmæglerselskaber, der har eller skal have tilladelse efter § 13, stk. 1 og 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
6) E-pengeinstitutter, der har eller skal have tilladelse efter § 8 i lov om betalinger.
7) Betalingsinstitutter, der har eller skal have tilladelse efter § 9 i lov om betalinger.
8) Virksomheder, der har eller skal have en begrænset tilladelse til at udstede elektroniske penge eller til at udbyde betalingstjenester efter § 50 eller § 51 i lov om betalinger.
9) Forvaltere af alternative investeringsfonde, der har eller skal have tilladelse efter § 6 eller § 10, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., og som ikke er selvforvaltende alternative investeringsfonde.
10) Ejendomskreditselskaber, der har eller skal have tilladelse efter § 2 i lov om ejendomskreditselskaber.
11) Virksomheder omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut.
12) Forbrugslånsvirksomheder, der har eller skal have tilladelse efter § 3 i lov om forbrugslånsvirksomheder.
13) Selskaber, der fra et fast driftssted udøver virksomhed svarende til den virksomhed, der udøves af selskaber omfattet af nr. 1-12.
Fradragsloft over lønninger
Virksomheder har i dag fradrag for udgifter til lønninger m.v. ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst, og der er i dag ikke loft over virksomhedernes lønfradrag. Alle udgifter, der afholdes til fordel for virksomhedens egne ansatte og bestyrelsesmedlemmer såsom løn, vederlag, bonus og lønaccessorier, er omfattet af fradragsretten. Selskaber har også i forbindelse med visse medarbejderaktieordninger fradrag for udgifter til køberetter og tegningsretter til aktier, der indgår i vederlaget til den ansatte. Det kunne eksempelvis være udgifter til køberetter og tegningsretter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28. Fradraget beregnes som forskellen mellem udnyttelseskursen og markedskursen for aktierne på udnyttelsestidspunktet.
I lovforslaget foreslås, at der indføres et fradragsloft for lønudgifter på ca. 7.5 mio. kr. (2022-niveau) pr. medarbejder. Fradragsloftet skal omfatte de lønudgifter m.v., der hos modtageren skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst eller skal beskattes som en arbejdsmarkedsbidragspligtig ydelse. Det vil sige, at ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til ansættelsesforholdet, herunder også visse former for køberetter og tegningsretter til aktier efter ligningslovens §§ 28 og 16, omfattes af det foreslåede loft.
For at imødegå omgåelse af loftet ved at højtlønnede ansættes i flere koncernforbundne selskaber, er det i lovforslaget foreslået, at fradragsloftet skal gælde på koncernniveau.
Virksomheder, der benytter sig af medarbejderaktieordninger, skal fremadrettet være opmærksom på, om det samlede vederlag til den ansatte eller bestyrelsesmedlemmet overstiger fradragsloftet. Er dette tilfældet, vil virksomheden ikke have fradrag for de udgifter, der overstiger fradragsloftet. Virksomheden kan i det tilfælde overveje, om den skal tilbyde nogle af de ansatte en medarbejderaktieordning omfattet af ligningslovens § 7 P, hvor virksomheden alligevel ikke har fradrag. Hvis en medarbejderaktieordning omfattes af ligningslovens § 7 P, sker beskatningen hos den ansatte som aktieavance og udskydes til dennes salg af aktierne. Det bemærkes, at en række betingelser skal være opfyldt, før en ordning bliver omfattet af ligningslovens § 7 P.
Virkningstidspunkt
Det forslås i lovforslaget, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2023 og have virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2023 eller senere.
Kromann Reumerts skatteteam vil følge arbejdet med lovforslaget tæt. Vi står til rådighed, hvis I har spørgsmål til det foreslåede lovforslag eller har behov for sparring.
Kontakt
